Vejen lå mørk og øde hen. Det var stjerneklart og nymåne, og der var ikke ret meget vind. Asfalten lå som en stor sort slange og snoede sig gennem landskabet, der bestod af marker med modent korn eller nøgne stubbe efter høst. Bilens lys viste vejen gennem mørket.
   Føreren, en ung mand i 20’erne, kørte et par kilometer hurtigere end fartgrænsen. Han kendte vejen og bilen, en gammel mørkeblå Fiat. Musikken fra højtalerne var lav. Lygternes lys fangede en hare længere fremme. Dyret sad inde i siden af vejen og gumlede løs på græsset. Farten blev sænket lidt, da bilen nærmede sig haren, som sprang ind på marken og forsvandt i nattens mørke favntag.
   Farten blev igen øget. Han gad ikke holde øje med speedometeret. Klokken var allerede over tolv, og han havde stadig en halv times kørsel at tilbagelægge, og han var begyndt at blive træt.
   Efter dagens vilde ras på jobbet og derefter med vennerne, var han udkørt. Han så ud over vejen, som bilen fortærede med en glubende sult, der ikke kunne blive stillet. Han nød den flyvende fornemmelse af fart.
   En række store træer blev ramt af lygternes lys, og afslørede et skarpt sving. Han satte automatisk farten ned, mens svinget kom tættere på. Han drejede behændigt bilen rundt i svinget med lidt højere fart end tilladt.
   Der midt på asfalten, lige efter svinget. Stod en skikkelse som født ud af mørket. Den stod i en lang frakke og med noget i hånden. En kraftig lysstråle skød ud af natten. Den ramte manden i øjnene. Den totale blindhed ramte ham som en lussing midt i ansigtet.
   Han gispede forskrækket, og drejede febrilsk bilen til venstre. Bremserne hvinede højt under deres kamp for at stoppe bilens fremgang. Lugten af brændt gummi fyldte natten. Bilen fløj ud i rabatten, hvor dens fremmarch brat blev standset af et stort træ.
   Braget rungede gennem natten som torden. Langsomt sænkede stilheden sig over vejen igen. Mørket gemte resterne af Fiaten, hvis køler var krøllet sammen mod træets rug bark, som en harmonika.
   Skikkelsen på førersædet sad sammen sunket i selen. Hovedet hvilede mod brystet med øjnene rettet mod et fjernt punkt i mørket. Blodet havde trukket røde striber efter sig ned over ansigtet og videre ned på tøjet, hvor det dannede store plamager. Ansigtet og hænderne havde glassplinter siddende i sig.
   Ved morgengry fandt et ældre ægtepar den forulykkede bil. Den unge mand var død. Politiet undersøgte stedet, mens pressens gribbe grådigt håbede på at få et nærbillede eller to at selve bilen eller føreren.
   Næste dag lød en af overskrifterne i aviserne. "Ung mand dræbt i soloulykke". En kvinde foldede avisen sammen og smed den på bordet, mens hun mumlede hen for sig: "Så kan de bare kører ordentligt, og efter reglerne." Hun rejste sig fra sofabordet og gik hen til en reol, hvor et billede af hendes søn stod, med to avisudklip liggende foran. Overskriften på den ene lød: "16-årig dreng dræbt af 21-årig fartbilist". Mens på den anden lød. "21-årig fartbilist bliver frikendt for uagtsomt manddrab, men idømmes frakendelse af kørekortet". Hun kikker på udklippende i et par minutter, tørrer støvet af billedet, inden hun tager sin lange sorte frakke fra stoleryggen og den kraftige lommelygte fra bordet og går ud i natten.