Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... Citat:Troels Kløvedal.
Dette lille citat fandt jeg lige her til morgen og sikke en sandhed det rummer.


FORVENTNINGER - har du dem???
Forventninger til kæresten, vennerne, chefen, kollegaerne, lønnen, avisen - you name it, der går man og glæder sig til at nogen indfrier ens forventninger - forventninger om kys og søde ord fra kæresten, forventninger om opbakning blandt kollegaerne, forventninger til vennerne om at dukke op på det rigtige tidspunkt, forventninger til chefen om at forstå, at man har for meget at lave, forventninger til ens børn om, at de får gode karakterer i skolen, altså vel at mærke, de der forventninger, som man ikke har fortalt nogen om, dem som bare er i en selv - og tænk engang, så bliver de ikke indfriet!!!!!!!!!

Så har vi balladen, lige så søde ens forventninger om alt det dejlige kan være når man går der og dagdrømmer, lige så smertelige er skuffelsen, når de ikke bliver indfriet. Det forunderlige er, at vi selv skal leve med begge følelser.

Forventninger må vel siges at være en tilstand, hvor jeg forventer, at et andet menneske i mit liv skal opføre sig på en bestemt måde, skal vise sig som den, jeg mener, vedkommende bør være.


Hmmm, interessant...
Jeg ryger altså igen og igen ind i forestillingen om, at andre skal være som jeg vil have dem til at være, frem for at de er dem selv. Hvis jeg ikke ”kræver” at andre skal være som jeg forventer, først da kan jeg vel egentlig opgive mine egne forventninger og se det andet menneske som den vedkommende er.

Så når jeg tror, at jeg har forventninger til en anden, så handler det vel dybest set om, at jeg som udgangspunkt selv har forventninger, som jeg ikke kan indfri???

Tænk, hvis vi alle tilstod os selv og andre den frihed, ikke at trække forventninger ned over hovedet på hinanden, men i stedet for tænkte: Hvilke forventninger har jeg til mig selv i forhold til XXX. Jeg tror vi alle ville leve i mindre skuffelse.


Et eksempel fra mit eget liv (Ja, bare et af dem*S*):
Da min mor var død, havde jeg ubevidst skabt en forventning om, at min Far nu skulle være både min Mor og min Far, hvilket selvfølgelig er et ret urimeligt krav, men ikke desto mindre var det min forventning.

Min Mor og jeg har altid været tætte og snakket godt og dybt, sådan har det aldrig været med min Far, han og jeg har aldrig haft et hverken tæt eller fortroligt forhold til hinanden, men det havde jeg altså pludselig opfundet.

EEEEJJJJ... hvor blev jeg skuffet, da jeg opdagede, at han ikke ville indfri mine forventninger. Jeg måtte vende hele "møllen" og spørge mig selv: Dott, hvilke forventninger er det lige du har til dig selv i forhold til Far?

Jeg opdagede, at jeg havde en forventning om, at han skulle "spille" min Mor - ja, hvad var vel mere naturligt, nu hvor hun var væk???

Ak ja, sikke nu en skuffelse - han indfriede ikke mine forventninger!!!

Jeg fik snakket godt og grundigt med mig selv om det, og da jeg slap forventningen om ham som min Mor, ja, så forsvandt skuffelsen også fra mig og han fik atter lov til at være Far.

Faktisk har jeg brugt oceaner af krudt på de der forventninger i mit liv. F.eks. har jeg brugt 18 år af mit liv på at lave om på en mand - ja, det var vel ikke for meget, at han blev som jeg ville have ham - vel???

Hmmm, det ville han ikke...

Jeg gik fra ham, han levede ikke op til forventningerne - meeeen jeg fortsatte lige et par år til med at forsøge at fortælle ham, hvordan JEG syntes han skulle være Far for vores børn.

Så opdagede jeg, at en veninde ikke ville være den, jeg ville have hende til at være, tænk engang, hun ville være den, hun var og ikke den, jeg forventede hun skulle være.

Det sammen opdagede jeg om en ven, han ville heller ikke være den, jeg forventede. Heldigvis fik jeg på det tidspunkt øje på det, jeg opdagede rent faktisk, at alle omkring mig er rigtig gode til at være dem, de er, frem for dem, jeg synes, de skal være, men igen krævede det lige, at jeg slettede mine egne forventninger om, hvem jeg forestillede mig, de var!!!

Det sker fortsat for mig, at jeg falder tilbage i "Muddergrøften", men heldigvis ikke så tit mere...

Nu vil jeg ønske dig en god dag...