Kære kaptajn Haddock

Hvis jeg havde en flaske whisky, ville jeg sende den til dig, for du vil helt sikkert elske den mere end mig, for jeg havde jo ikke kendt dig ret længe, før jeg fandt ud af, at det var den drik du kunne lide. Sodavand var det rene gift for dig.
Jeg nød dine replikker, når du blev hidsig, for da udviste du et stort litterært talent for allitterationer som Svamp! Spritter! Subjekt! Svin! Spruttyv! Svirebror! eller som Bavian! Bacille! Basilisk! Burgøjser! og for herlige ufarlige eder og forbandelser som for ti trillioner trikiner, for alvandsens ulykker og for syv sytten saltvandsfisk.
Tintin mødte dig, da du var i kløerne på din ondskabsfulde styrmand Allan, der uden du vidste det drev narkosmugling på dit skib. Hvor havde jeg ondt af dig, så forhutlet og forsumpet som du var i druk og manglende selvrespekt. Den ene katastrofe efter den anden blev forårsaget af, at du ikke lod flasken stå, men så var det alligevel dig, der overvandt skurkene i din hidsighed, da de tog flasken fra dig. Nej, hvor jeg grinede.
Jeg grinede også, da du fortalte om din forfaders kampe med sørøvere med en sådan iver, at du væltede hele huset.
Eller da du prøvede at kravle over en hellig ko, der spærrede vejen, og den så rejste sig og tog dig med på en længere ridetur.
For ikke at tale om da sladderpressen udspredte det rygte, at du skulle giftes med operafurien Castafiore.
Hvad så dengang du som en ren refleks tog telefonbruseren for øret, da telefonen ringede, eller da du smadrede en maskintelegraf i alle dine forgæves forsøg på at reparere den.
Hvor var det fryd, da du gav den møgforkælede unge Abdallah en røvfuld og da du kom i besiddelse af dit fædrene slot Møllenborg efter en lang skattejagt, der var ved at gøre dig vanvittig.
Da din ven Tournesol blev bortført blev du ked af det, og straks satte du af sted helt i Sydamerika for at finde ham.
Da myndighederne havde forvist sigøjnerne til en losseplads, gav du dem tilladelse til at slå lejr i Møllenborg have.
Da du opdagede, at ingeniør Wolf havde ofret sit liv for at dig og dine venner kunne slippe levende hjem fra månerejsen, fortrød du at du havde anklaget ham så groft og skældte nu dem ud, der kaldte ham en bandit.
Dengang Tintin mod alle odds og fornuft ville finde sin gamle ven Tchang i Himalaya, gik du med ham, selv om det var farligt og tilsyneladende omsonst. Da I begge hang på bjergsiden, ville du ofre dit liv for at han i det mindste kunne blive reddet. Heldigvis kom der en og reddede jer begge, så I fortsatte i næste album.
Ved disse lejligheder var jeg stolt af dig. Selv om du er fordrukken og en værre børste, så afslørede du i situationer som disse, at du har et godt hjerte.
Hæfterne står stadig på min reol og kommer ned med regelmæssige mellemrum.
For end ikke den stærkeste superhelt har fanget mit hjerte som du gjorde, din gamle drukkenbolt. Det er du jo, men jeg kan lide dig alligevel.