"Pas på I ikke kommer til at lave bogstavrim i noveller." Forfatteren anlægger en streng mine:
"Det er så ødelæggende for en god historie. Hør selv her! Steen Juul var i julehumør på vej i sin firehjulstrækker for at købe et jysk juletræ, kan I se det? den går slet ikke."
En tilsyneladende kvik elev rækker fingeren i vejret:
"Ja, du vil sige?"
"Hvis det nu er virkelighed, hvad så?"
"Du mener," forfatteren ser lidt anstrengt ud, "du mener ikke det her alvorligt, vel?"
Han trækker en lodret streg på tavlen, skriver et stort J til venstre og et stort F til højre for stregen:
"Her har du en journalist, med stort J. Her har du en forfatter med stort F, hvad er forskellen?"
Den kvikke elev krymper sig under forfatterens nedladende blik.
"Journalister skal holde sig til sandheden, forfattere skal gøre sandheden læseværdig, elegant, spændende, underholdende, følsom, metaforisk, malerisk og alt det andet vi har snakket om."

Han ved det jo godt. Det er bare så svært.
Han havde fået til opgave at forklare begreberne episodespænding, grundspænding, sammenligning og sandsynlighed udfra en enkelt handling, udfra en enkelt synsvinkel. Det virker bare så umuligt.

På vej hjem køber han et juletræ på banegårdspladsen. Han er hverken i julehumør eller besiddelse af en firehjulstrækker. Men han køber et juletræ.
Det er spændende, for han har ingen penge. Han bruger hele sit følelsesregister, hele sin fantasi på at overbevise sælgeren om, at hans gamle blinde mor sådan ønsker sig et rigtigt juletræ, med granduft. Men han har ikke råd til både gaver og til juletræ. Han dirrer af spænding. Som i et rigtigt eventyr får han lov at gå med juletræet, uden at betale.
Han jubler indvendig, selv en lille tåre finder vej fra øjet ned ad hans kind.
"Husk at skrive AD hans kind," gentager han i sit indre.
Han lægger kuglepennen fra sig. Tilfreds, ovenud tilfreds.
Han har lige skrevet et både romantisk og tragisk eventyr med lykkelig afslutning, som han vurderer det, udfra sin egen synsvinkel.
Da han næste dag ser sig selv på forsiden af Tidende med juletræet i hånden, bliver han klar over fadæsen. Det er ikke en litterær romantisk og følelsesfuld tragedie i eventyrstil. Det er en tragisk journalistisk sandfærdig fotografisk virkelighed.