"Lasse, hvad laver du? Kartoflerne skal over nu."
Mors stemme lyder indigneret, så jeg behøver ikke tænke på hendes ansigtsudtryk.
"Jeg skriver på en drabble-action til Fyldepennen. Den skal præcis fylde hundrede ord, så hold lige kæft."
"En drabsaktion på hundrede ord er da intet mod kogte kartofler. Er du ikke lidt dramatisk nu. Fyldepennen er vigtigere end mad. Vor Herre bevares, Lasse. Det er ikke meningsfyldt, det du er i gang med. Bliver du ikke snart voksen! Far kommer klokken syv, så skal maden være færdig, ellers vanker der."
Indestængt vrede lammer mig. De hundrede ord er allerede nået.