For meget længe siden i Café Det Kolde Ben,
der sad tre mænd ved baren og fik en lille en.
Og snakken gik så livligt rundt om både dit og dat,
om nabokonens elsker og meget andet pjat.

Nu alle trende svende, sig havde en geschäft,
for den de gerne pralede, for det de havde tæft.
Så sa´ den ene: - Venner hør i vise skal respekt,
for mit job er det ældste, se det er helt korrekt.

For i det gamle Afrika, Kong Rhamses fagre rige,
vi byggede en sarkofag, ja det må jeg skam sige,
og mured pyramider op den hele lange dag,
så Rhamses fik en bygning til sin flotte sarkofag.

Den anden svend en bajer drak og kvad så disse ord:
En murer, det er vældig godt på denne hersens jord,
men først så sku der være lys, Vorherre sa´ det selv,
og når at det skal være godt, det kører jo på el.

Og hvem mon tror I klared´ det skønt verden den er stor
jo, det var os, for vi ku´ mer´, end blot vort fadervor.
Vi kabler trak og satte op som alt sig hør og bør,
med lamper lys og ledninger en el-installatør.

Vor svend så på sit tomme glas og trak så vejret dybt
Hans røst var lav og malmfuld, som kom den fra en krypt:
Jeg nu må kræve jer respekt, det ældste fag er mit.
Så I skal gi´ en bajer nu, jeg har ej mer´ kredit.

Den tredie mand ved bordet, nu slap en lille en,
og bestilte sig en omgang alt til det andet ben.
Så kikked´ han på øllets skum og sagde disse ord,
der rullede som torden om barens runde bord.

I er kuns pralerøve i dette hersens spil
med svendebrev fra Farao og englen Gabriel.
For den der bygger grave op og trækker kabler rundt.
Han ved, at man kun gør det, såfremt at det er sundt.

Det er det bare ikke for i ørknens hede sand,
man tørsten ej kan modstå og længe holde stand.
Og skal man tænde lyset og hænge kabler op,
man ikke længe gør det, før tørsten siger stop.

Se det er netop sagen, og tjener mit bevis,
at mit job er det ældste og fortjener første pris,
For i er kun rekrutter med jeres gamle job.
Så mit fag er det ældste af både sind og krop.

For jeg er nemlig brygger, jeg alle jer betjener
og var det ej for dette fag, for mig og mine venner
Kong Rhamses fik ej sarkofag, og verden havde ej set dag
og lyset var en ukendt sag, skønt nu det alle kender

Vi brygged kæmpe ankere af bajere til det,
som I nu kalder jeres job, langt før end de blev til,
og Skt. Peter i det høje skam fik et mægtigt gys,
For han så først tariffen, dengang da der blev lys.