En elg fra Sverige gik rundt
alt i de svenske skove,
den søgte sig en ko med hvem,
den kunne sig forlove,
ej kærlighed var den forundt
endskønt det skulle vær' så sundt.
Så det var ej så nemt endda,
og hvor blev alle køerne af.

Vor elg blev meget let genert
og det er ej så heldigt,
når man til damerne gør kur,
man kvajer tit sig vældigt.
Da mærked' den en duft så skøn,
der trængte gennem løvet.
En svensker brændte sprit i løn,
vor elg blev helt bedøvet.

Forsigtigt elgen nærmed' sig
og stilled' sig bag manden.
Den sagde "buh" med venlig sjæl
og slikked' ham i panden.
Og manden for i, luften op
og drejed' som en snurretop
så vælted' han sin dunk af skræk
med vilde hyl, han rendte væk.

Og elgen stod og kikkede
på hjemmebrænderiet,
så la' den hoved' lidt på skrå
og undersøgte liget.
En duft stod op fra krukkens rand
og ramte den i snuden,
den mumled' lidt hen for sig selv,
så dyppede den tuden.

Nu elgen drak af hjertens lyst
det smagte stærkt og kraftigt
og sprittens mod oplod den røst,
den brøled` højt mandhaftigt.
En elgko i det fjerne hørte
det høje brøl og rendte til
ved hjertestrengene det rørte
hos den, der gerne giftes vil.

Vor elgtyr blev et elskovsdyr,
de elsked med hinanden
og svenskeren stod bag en fyr
og slog sig vredt for panden.
Jeg havde tænkt mig helt det samme,
han sagde vredt og kikked' på
lidt sprit og så en pige kramme,
men denne gang det ej bli'r så.