I dag var helt god i forhold til mandag og tirsdag. Selv den sureste fastansatte smilede til mig en enkelt gang. Jeg ved ikke om det er fordi de tænker "weekend" eller om det kan være fordi den fastansatte og venlige Kirsten er tilbage (hvorfra? dont know!).
DAgen var mægtig socialt men maskineriet funkede bare ikke - ligesom igår, i forgårs og i fredags. Derfor var vi allerede en time fra start kommet meget langt bagud og der blev ringet efter flere og nye vikarer. Da de endelig kom ved 10.30-tiden (og det er jo ikke deres skyld) kunne vi holde vores første forsinkede pause. Hele dagen var rokader her og der og skiftehold. Vi lavede frosne spandaurer lidt på samme vis som vi lavede pecanbrød igår. Dvs. 4 rækker med 3 i hver, samle, skubbe pladen ind under klyngen og videre til maskinen (når den ikke var gået i stå), luk i kasse sammen med en pose glasur og tapening samt stabling. Jeg lærte dog noget nyt i dag - den ting man hiver pladerne med spandaurer op på når maskinen er i stykker hedder ikke en rulle-reol-ting (sjovt nok) men en stikvogn - så ved i også det (hvis i ikke vidste det i forvejen).
Da vi fik fri tog snart-fastansatte-vikar-Helle en plade spandaurer med sig og sagde at vi andre kunne gøre det samme - så det gjorde jeg selvfølgelig.

Dagens triste: Min farfar er døende af kræft - det drejer sig om dage. Min far var forbi med "nyheden" i eftermiddags.