For søren da, hvor tiden løber. Der er over en uge siden, at jeg sidst skrev her, men der har være så meget. Arbejde, haven, oprydning, den kommende slusefest og så videre. Jo, der er nok at tage fat på, efter at have ligget i dvale godt et år. Sådan skulle det nu en gang være. Jeg fik alligevel noget godt ud af ”mit livs kolbøtte” og nu får jeg en god og tilfredsstillende oplevelse ud af at se resultat af, hvad jeg har gang i.

Egentligt går det fint på arbejde. Jeg passer det, som jeg har fundet ud af, er mit område, men hvor gjorde det mig atter ked, at arbejde sammen med de to kolleger, som sendte mig hjem i sin tid. Jeg arbejdede sammen med de to i mandags. De hilste, da de så mig. Ellers var der kun kommunikation mellem os, når jeg spurgte om noget. Jeg tænkte meget over det, da jeg kom hjem og fandt frem til, at det altså ikke behøver være mig, der er noget i vejen med, men måske deres egen berøringsangst, der kommer til udtryk. I hvert fald var det ikke rart at opleve og jeg følte mig som en pestbefængt. I morgen skal jeg igen arbejde sammen med dem og da har jeg tænkt mig at tyren ved hornene og få en snak med dem. Vi må finde en løsning sammen.

Haven er lidt forsømt, men efterhånden når jeg gennem bedene. Jeg var i haven både fredag og lørdag, hvor jeg slog to fluer med et smæk. Jeg så resultater af mine anstrengelser og jeg fik noget sol på kroppen. Vi har en moderat, pæn stor indkørsel med grus, som efterhånden havde fået et grønligt skær. Hele fredag eftermiddag sad jeg der og lugede og lugede og min havekurv blev næsten helt fyldt op med små græstotter. Jeg nød det og kunne fint se resultatet, men for s…., hvor havde jeg ondt i den bageste del af kroppen dagen efter.

Mens jeg sad der i indkørslen på min flade og lugede, lavede min mand bryggers i baggangen. Han satte køkkenbord med vask, overskabe og et højt skab op, så vi nu har et dejligt arbejdsplads, når der skal ordnes kartofler og grøntsager og hvor jeg kan stå med min blomsterbinding. I et indhak var der plads til hylder til vores fodtøj. Der skal et forhæng for. Jeg har købt stoffet og vasket det – det mangler blot at blive syet. Nu skal vi lige over vor slusefest, inden vi går videre i bryggerset. Jeg skal male væggene og gemalen vil male skabene. Så rummet bliver lyst og indbydende.

Det at få et bryggers krævede en større oprydning, smide ud og omrokere. Det brugte jeg søndagen til. Det er så dejligt at kunne gå ud i skabene og præcis vide, hvor tingene er. I går eftermiddags fortsatte jeg i kælderen. Alt blev sorteret, meget blev smidt ud og lige pludselig var der en del mere plads på hylderne og det var overskueligt. Jeg mangler stadig noget dernede, men det kommer snart. Jeg fryder mig over, at se resultaterne, fremkaldt af anstrengelser i mit ansigts sved og jeg har det godt med det. Det er så herligt at energien er vendt tilbage.

Jeg er stadig i gang med at samle sponsorgaver ind, men mangler heldigvis ikke så mange steder mere. Derimod bugner vort gæsteværelse af store, fine og flotte præmier til vor tombola til Slusefesten. Mange af tingene kunne jeg godt selv tænke mig, men så må jeg købe nogle lodder og se om jeg skulle være heldig at vinde dem. Der er rygsække, sportstaske, fritidsdragt, gavekort, kaffemaskine, grill, og hundrede andre lækre ting. MEN – jeg glæder mig nu til at slusefesten er slut, for det tager meget tid.

Nu er jeg på vej ud ad døren. Jeg skal op til Karen, som skal underholde til vor Slusefest. Vi skal have fundet på noget i fællesskab. Jeg tager rundstykker med og så har hun lovet at give kaffe. Det skal nok blive en god formiddag. I eftermiddag skal Anne og jeg i gang med finde ud af, hvad Anne skal have med på efterskolen.

Jeg håber, at mine fyldepennevenner har det godt. I skal vide, at jeg ikke har glemt jer. Jeg har et lille hængeparti til en´ af jer og det skal jeg nok snarest få bragt i orden. Jeg havde fuldstændigt glemt det og har meget dårlig samvittighed. UNDSKYLD.

Jeg haster videre med min dag

Hyggehejsa fra en småtravl Nellemor.