Ny dag på fabrikken, og nu føler jeg mig virkelig også som fabriksarbejder. Dagen startede noget bedre end sidst. Der var 3 "nye" vikarer fra Randstad. Sammen med dem lyste Sandra fra i fredags også lidt op og blev en smule mere interesseret. Jeg fandt ud af hvor svært det kan være at gætte alderen på andre personer. Tone gættede jeg på var på min alder - hun er 4 år ældre, altså 24. Luck gættede jeg på var lidt yngre end mig - hun er 23. Den tredje havde været vikar på Kims før. Hun virkede cool nok, men jeg fandt aldrig ud af hvad hun hed eller hvor gammel hun var - jeg selv ville gætte på at hun er ca. 30 - giv og tag 7 år. Hun var ihvertfald helt igennem moden hvis man kan sige det sådan, altså uden at være gammel - ungmoden.
Idag startede jeg med at stable kasser med chips på en palle. Der var 2 forskelligeslags, samt 2 størrelser på den ene slags - det med størrelserne førte til en del placeringsfejl.
Efter det fik jeg lov til at lægge baconposer i kasser - og det fra ca. kl. 9-15. Da det tager ca. 2 minutter at fylde en kasse, kan man tænke sig til hvor mange der blev fyldt. På et tidspunkt byttede jeg dog job med Luck. Så skulle jeg tape kasserne til, sætte mærkat på, stable de store kasser op på paller, binde en snor om når de var fyldt, køre ud til et andet rum med pallerne, køre tilbage og samle nye kasser klar til brug til Luck der så på det tidspunkt kom baconchipsne i kasser - det var ubørnhørligt hårdt syntes jeg. Oven i skulle man huske at krydse af efter at have kørt den MEGET VAKKELVORNE stabel ud. Da Luck blev rundtosset af chips-i-kasse-lægningen byttede vi dog tilbage igen.
I dag har jeg ømme og brændende fødder og er natûrlich TRÆT - igen. Forøvrigt gjorde det ikke dagen bedre at jeg tabte en ufoldet papkasse ned over den ene for, og et fjols trådte mig over den anden.
Ach du lieber Augustin alles ist AV!
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.