Søsters fødselsdag idag. 20 år. Det er ikke til at forstå. Når jeg tænker på andre 20-årige, er hun ikke med i den gruppe. Hun kan umuligt være 20. Men jo, er hun. Lige pt er hun på arbejde. Mor er ved at bage kagemand og boller, til hun kommer hjem. Mums. Elsker fødselsdage herhjemme.
Om 13 dage er det min tur. 18 år. Det forstår jeg så heller ikke. Er ikke igang med kørekort. Har ingen penge og desuden, så tør jeg heller ikke køre bil. Er bange for at jeg kommer til at køre nogen ned. Men regner med at gå igang efter sommerferien. Har ikke rigtig tid inden. Sårh.
Jeg har også inviteret til 18-års fødselsdag for klassen og andet godt folk. Endte med at fik sendt næsten 50 invitationer ud. Har ingen anelse om hvor jeg kender alle de mennesker fra. Men min forstilling om den ultimative fødselsdag blev brudt, da Jo. fortæller at hun ikke kan komme, da de tager på studietur den dag. Har inviteret to mere fra hendes klasse. Så det var de første tre. Lo. kommer heller ikke, da der er gammelelev fest på hendes efterskole. Av. er i tvivl om hun kan, da hun ikke kan huske hvornår de tager på studietur. Hvis hun ikke kan komme, kan B. heller ikke komme. Altså er det de første 6 der ryger der. Øv.
Jo. er næsten den vigtigste. Næsten den eneste der bare skulle komme. Og så kommer hun ikke. Damit.
Overvejer at rykke det til om fredagen. Men det er også bare så besværligt. Men ved det ikke helt. Vil gerne have så mange som muligt med.Det må jeg lige finde ud af.
---

Skal i teatret i aften med Li. og se "Elvis". Det bliver super fedt. Både Ri. og Ma. fra musicalen er med. Bliver SÅ godt. Glæder mig til at se det. :)
---
Så Melodi Grand Prix med min mor i fredags. Hvad sker der for at Anette Heick gik videre??!! Kvinden har jo intet talent. Hun er kun kendt pga. hendes forældre - og så gode er de altså heller ikke! Og hun skal da slet ikke rende rundt i hotpants, når hun er på hendes alder.
Og hende Simone. Hun synger godt, det gør hun. Men hvor gammel er det lige hun er? 14? Så skal hun bare slet ikke have to voksne mænd dansende op ad hende. Og slet ikke have det tøj på hun har. Niksen. Små piger ser jo for pokker op til hende. Jeg var dybt forarget!
---

Kan slet ikke overskue noget som helst, når det kommer til Je. Han er en nar, tror jeg nok.
Skrev til ham sidste lørdag. Sagde undskyld og at jeg stadig håbede vi kunne finde ud af et eller andet.
Bad mig om at ringe.
Var på vej ind til byen; skulle ind og spise med nogen venner. Så aftalte at jeg kunne ringe søndag.
Søndag skrev jeg til ham at han kunne skrive, når jeg skulle ringe. Hørte ikke fra ham. Loggede på MSN. Spurgte om jeg skulle ringe eller hvad. Stadig intet svar.
Mandag aften skrev jeg til ham og sagde at enten bad han mig om at ringe, eller også skulle han fortælle mig hvorfor han ikke gad at snakke med mig.
Intet har jeg hørt. Ikke en lyd.
Forstår det ikke. Forstår ikke hvad han skulle være sur over. Jeg kan ikke have sagt noget fra lørdag aften til søndag, som han er blevet sur over. Jeg kan ikke have gjort noget. Ved slet ingenting.
Han plejer at fortælle mig hvis han er sur over et eller andet. Ved overhovedet ikke hvad det er den her gang. Kan slet ikke se det.
Jeg er ked af det. Føler mig fortabt. Fortvivlet.
Jeg er sur. Vred. Hvorfor vil han ikke snakke med mig? Jeg forstår det virkelig ikke.
Havde lige fået det okay. Nu er jeg startet forfra.
Skrev en mail til ham igår. Uden at sende den. Fik skrevet en masse tanker ned. Omkring ham. Omkring os. Tror ikke jeg har tænkt mig at sende den. Ved ikke hvad det skulle hjælpe.
Jeg orker ikke at bruge tid på det. Hvis han har valgt, ikke at snakke med mig, må det være sådan. Jeg kan ikke rigtig gøre noget for at få ham til at ombestemme sig.
Jeg ville ønske det var mindre indviklet med ham. Mere simpelt. Kan ikke forstå at det skal være så fandens svært at få noget til at fungere sammen med ham. Jeg har nok også gjort mit til at det ikke er nemt. Men åhh. Ville så gerne have det til at fungere.
Hader at han kender mig så godt. Men samtidig, så har han et helt andet billede af hvordan jeg er, end alle andre. Ser mig som en hel anden person. Og det skræmmer mig. Hvem er jeg så? Er det fordi jeg er anderledes når jeg er sammen med ham eller har han bare et andet syn på mig - som er helt forkert?
I løbet af det år, jeg har kendt ham har jeg forandret mig mere end nogensinde før. En stor del af det skyldes ham. Han fik mig til at erkende ting omkring mig selv, som jeg egentlig ikke havde lyst til at erkende. Han har lært mig mange ting, som jeg er ham dybt taknemmelig for.
Vi havde det sgu godt sammen. Men et sted gik det galt. Helt galt. Så galt at det aldrig kunne blive det samme igen. Det ødelagde det hele.
Vi kunne have været kærester i meget længere tid, hvis det ikke var fordi jeg er så fandens usikker på mig selv, andres mening betød så pokkers meget og han ikke var så pisse stædig og egoistisk.
Han behandlede mig godt. Han var kærlig. Han var lidenskabelig og han elskede mig.
Men han elskede også Ch. Mere end nogen anden. Elskede hende mere end han nogensinde ville elske mig. Jeg var, og vil altid være, 2. priotering. Det er bare ikke godt for mig. Selvom jeg var overbevist om at han elskede mig, så var det bare ikke nok. Hun vil altid være mere end mig. Hun vil altid være der.
Han forstod mig. På mange punkter. Men på ligeså mange punkter, stod han fuldstændig uforstående. På rigtig mange punkter, hvor jeg havde brug for at han forstod mig, gjorde han ikke. Og han havde det nok på samme måde med mig. Tror jeg.
Han har en fantastisk familie. Hold fast hvor jeg holder af dem. De åbnede deres arme for mig med det samme. Lærte mig at kende. Dømte mig ikke, selvom han fortalte dem hvad jeg havde gjort. Synes stadig jeg var en alletiders pige. Inviterede mig med til alverdens ting. Shoppede med hans søster. Drak the med hans mor. Dejlige mennesker.
Nogen gange ville jeg have ønsket at min familie havde været på samme måde overfor ham. Men de lukkede i som en østers overfor ham. Et eller andet sted ved jeg godt, at det var fordi de var bange for at han skulle såre mig. Men nogen gange havde jeg bare brug at de havde budt ham mere velkommen. Fået ham til at føle, han var velkommen. De gjorde det ikke nemmere for mig, at få det til at fungere. Desværre.
Jeg tænker stadig tilbage til den nat han sov herhjemme første gang. Aldrig har jeg oplevet noget SÅ hyggeligt. Den weekend han også skulle med ud og spise med nogen fra klassen. Vi nussede, vi snakkede, vi lå tæt. Ingen kys. Bare hygge. Ville gøre alt for at få sådan en aften tilbage igen.
En aften lå vi hjemme hos ham. Pjattede. Det var fantastisk. Tiden gik alt for hurtigt. Den løb fra os.
Vi havde det godt sammen.
Men vi ville have ødelagt hinanden hvis vi havde forsat.
På trods af min indre vrede, betyder han meget for mig. Vil han altid gøre. Desværre.

Oven i alt det her, så har N. fået kæreste. Fik det af vide i søndags. Kan ikke rigtig forholde mig til det. Hun er ubeskrivelig køn. Og han virker super glad og det er alt sammen bare så fint.
Kan bare ikke være rigtig glad på hans vegne. Han ved ingenting og skal heller ikke vide det. Har sagt til ham at jeg er rigtig glad på hans vegne og at det da er super dejligt.
Gu' er det da ej. Det var meningen at det var mig der skulle få en kæreste først. Åhh. Og han var bare så glad, da han fortalte mig det. Ville vise mig billeder osv. Jeg ville ikke se det. Havde ikke lyst til at se hans overskønne kæreste.
Det var meningen det skulle være mig. Ikke hende. Det skulle være mig, han skulle kysse. Mig han skulle kramme. Mig han skulle holde af. Det skulle være mig. Ikke hende.
Ej, det er heller ikke fair. Det er da dejligt han har fundet en han holder af. Og jeg burde være glad på hans vegne. Er jeg også. Til et vis punkt, men så stopper glæden også der.
Er ikke lykkelig. Slet ikke.

Åhh. Føles bare som om, at det hele braser sammen omkring mig. Mægtigt!
---

Må hellere blive færdig til når vi får gæster. Er forresten blevet mørkhåret. Synes faktisk det er helt okay. En pæn farve.

Take care.