Kære Dagbog

Jeg har vist forsømt dig lidt den senere tid, men dagene er gået så stærkt med mange ting både herude og på hjemmefronten.

Jesper har været 7 dage på Island og har haft en kanon tur. Han tog afsted med 1 rygsæk og kom hjem med 20 rygsække fulde af oplevelser, men meget mere om det senere. Han er nemlig i fuld sving med at skrive en dagbogsberetning om turen og har vist indtil nu skrevet 8-9 A4 sider, så meget mere om det i løbet af en uges tid, når det publiceres herude under Rejseoplevelser.
Vil dog lige fortælle om en enkelt lille episode, som jeg ikke tror, at han tager med i beretningen.
Da han ankom og med det samme pakkede ud, fik jeg en lille pakke stukket i hånden. Ved nærmere gennemsyn viste det sig at være en lille souvenir fra flyveren - 1 serviet og noget salt og peber. Jeg ville så give ham det tilbage igen, men så sagde han: - Naaaaj, det er da til dig, troede det var sådan noget mødre godt ville ha'.
Ja, så måtte jeg da lige trække på smilebåndet og fandt også det helt store frem :-)

Lasse har fået cykel igen efter, at han har været foruden i efterhånden et stykke tid. Hans egen blev desværre stjålet for snart mange uger siden og det har ikke været muligt at købe en ny til ham.
Så skiftede Jesper hans cykel ud og der blev en cykel i overskud. Den var så lige igennem farfars hænder (han er cykelsmed) og vupti ... pludselig fremstod den som ny igen.
Lige siden har Lasse næsten ikke været hjemme, men joller rundt her og der og allevegne. Han er hver aften - uanset vejr og vind - ude på en rekonoseringsrunde i byen og den ene aften var turen på godt 10 kilometer.
Cykler han ikke sidder han for tiden og chatter meget i et større forum, hvor han også har mødt flere her fra byen, som han vist påtænker at besøge og jeg kan kun ønske ham held og lykke med det. Utroligt hvad det her net kan gøre - også på den sociale side og det selvom mange tror, at man sidder og burer sig inde :-)

Tanja har været en del hjemme og som jeg fornemmer det, så skyldes det samme problem som sidste år på samme tid, hvor hun var plaget af en hel del allergi og til sidst måtte have sådan en maske med medicin i. Indtil nu har vi dog undgået den, men som sangen "Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad" har en vis påvirkning på hende - desværre.
Det indvirker på den måde, at hun for det første er meget mere træt end normalt samt tæt i næsen. Straks vi når omkring middagstid får hun det meget bedre og er klar til at erobre samtlige legepladser indenfor en radius på 5 kilometer.
Bare ærgerligt, at hun skal døje med sådan noget kedeligt noget. Ellers er hun en kanon frisk pige, som godt ved hvad hun vil og ikke vil og generelt en meget smilende og glad pige med et kæmpemod på livet :-)

For mit eget vedkommende har jeg nu meldt mig på en oprykningsliste her i boligforeningen, så jeg måske på et tidspunkt kan komme væk fra kvarteret her. Jeg har faktisk slet ikke tænkt på at komme på oprykningslisten alene af den grund, at jeg fra starten ikke havde forestillet mig, at jeg skulle bo her så længe som jeg har gjort det allerede - 3½ år. Så snakkede jeg med en anden herude, som havde søgt andet sted og så, ja ... tænkte, at det da vist var en meget god ide, at tænke lidt anderledes.
Samtidig overhørte jeg så en samtale, som Lasse havde på en chat, hvor han skulle præsentere sig overfor en anden her fra Slagelse.
- Hej, jeg hedder Lasse og bor på Albert Ibsensvej, men jeg er ikke tyrker.

DEN sætning satte en masse tanker igang i mig.

Hvor sætter mange dog bare et stempel på en, fordi man bor her i kvarteret.
Eet er sikkert, ser man en kvinde med nogle børn, så er hun helt sikkert skilt og enlig mor. Man stemples også meget hurtigt til at have alkoholproblemer og sådan noget som vold i hjemmet er heller ikke noget fjernt noget. Går der en mand i kvarteret, som måske ikke lige er barberet, ja så har han helt klart alkoholproblemer.
Det er sådanne stempler, som man meget nemt får på ens ryg, når man bor i sådan et kvarter.
Og så kan du være nok så sød, venlig, rar og aldrig nogensinde røre så meget som en dråbe der bare tilnærmelsesvis tangerer alkohol - stemplet er sat.
Hvor er det bare trist at man kan blive bedømt alene ud fra hvor man bor, for der kan være utallige andre årsager til, at man og også jeg, netop bor her.

Alligevel måtte jeg så også indrømme, at jeg nok også selv nogengange "bedømmer" folk udfra deres adresse og/eller udseende og DEN selverkendelse har godt nok sat en masse grublerier i gang, for hvem fortjener at blive påduttet et stempel, hvis man ikke kender de nærmere omstændigheder bag, eller kender personen nærmere. Ærligt, ingen fortjener det stempel!
Jeg oplever, at herude på nettet er vi alle meget mere lige, for her ser vi ikke umiddelbart hinanden og sådan noget som aldersgrænser syntes jeg også i mange tilfælde, er noget ikke-eksisterende - modsat livet bag skærmen.
Herude snakker jeg med folk i alle aldre og tænker aldrig på om den jeg snakker med er 14 eller 70 år.
Tænker heller aldrig over personens udseende men tænker i langt højere grad på selve personen bag - personligheden og de indre værdier.
Måske jeg/man skulle prøve i endnu højere grad at overføre meget af omgangstonen herude til livet på den anden side af skærmen.