Kære Dagbog

Så fik jeg også prøvet det! En hel weekend uden næsten at have været online, men kun mere eller mindre ligget og flydt ud på en madras foran colortossen.
Helt let har det ikke været og da slet ikke, når det slet ikke ligger til min natur ikke at foretage mig andet end det absolut nødvendige.
Men okay... hyggeligt var det da bestemt osse og nok også godt for mit hoved, men ryggen var jeg næsten sikker på ville få liggesår :-)

Nu er det igen mandag, hverdagen er tilbage og jeg er i fuld sving igen.
Første plan var at ringe til kommunen og få snakket med dem om de tilskud jeg har søgt om. Endte desværre med, at jeg nærmest kom op og skændes med hende jeg talte med, men ikke uden grund. Hun blev ved med at proklamere, at grunden til at jeg ikke kunne få tilskud til Tanjas børnehaveplads skyldes, at jeg havde indsendt nogle papirer 27.1. Ikke noget jeg forstod ret meget af og da slet ikke kunne erindre en snus om, men hun blev bare ved og ved. Til sidst bad jeg hende om at sende mig de papirer hun sad med og som jeg åbenbart skulle have skrevet, og at det ikke kunne gå hurtigt nok, for jeg havde da i himlens navn ikke sendt hende noget overhovedet før i februar måned. Hele samtalen var der slet ingen tvivl om, hvad hun mente om mig!!, hvilket altså fik mit pis i kog. Også fordi jeg 100% vidste, at jeg ikke havde indsendt noget.
Til sidst kiggede hun dog liiiiiiiige én gang mere og opdager at hun har beregnet diverse ud fra et 1 år gammelt ansøgningsskema!!!!! Men om hun gav mig en undskyldning?? NEJ! men hende om det. Hun måtte i hvert fald bide sine egne ord i sig igen og give mig ret, hvilket da heller ikke var for meget forlangt.
Utroligt så tunge de er at danse med på kommunen.

Næste opringning gik heldigvis lettere og uden problemer, men skulle også bare flytte bankafdeling, så jeg igen kunne få min tidligere rådgiver, som har fulgt mig i adskillige år efterhånden.

Havde dårligt lagt røret på, før telefonen ringede. Det var en journalist fra Pernilles Univers, som var faldet over en af novellerne her på siden. Hun ville gerne have fat i forfatteren til et program, som de har optagelser til i næste uge.
Og øj, hvor var der bare ros til Fyldepennen. YES! Sådan noget er bare lækkert at høre.

Sjovt faktisk, for for ca. 1½ år siden var vi med til optagelserne af et program - også Pernilles Univers - hvor et par af de medvirkende også har deres historie her på siden, nemlig Kenny og Rie, som har mødt hinanden via ICQ.
Ugebladet Søndag har også ringet hertil 2 gange pga. et par andre historier, som i løbet af året kommer i deres blad.
Sådan noget er nu sjovt, selvom Fyldepennen næpper bliver omtalt. Øv øv :-)

Og nu videre i dagens program.
På gensyn kære dagbog.