Er så overdrevet ekstremt mega træt for tiden...
Gik i seng kl halv 8 igår, og troede stadig det var løgn da vækkeuret ringede kl 6 imorges.
Jaja... Jeg ved godt jeg er gravid, og min krop har brug for hvile... Men det her, det er for ekstremt. Sådan mindes jeg slet ikke at have haft det med de andre... Tænker jeg måske skal give mig selv en middagslur om nogle timer...

Vi var inviteret op til mine forældre til frokost i søndags... Min far ringede og sagde at de lige skulle ud og købe nogle blomster først, men så ville min mor hente os, når de var hjemme igen... Ca. kvart over 1
Ok fint nok...
kl 1 tog ungerne tøj på, og gik ud og holdt udkig...
Min mor kom og vi kørte derhen... Og hold da op, hvor var der mange biler. Min mor sagde at naboen vist holdt noget. Camillas (søster) bil var der også, den er ikke til at tage fejl af ("Ja, Camilla kom også lige forbi" siger min mor), og synes også jeg kunne genkende min svigerfars bil, meeeen, den bil findes der flere af, så det var nok et rent tilfælde...
Kommer ind og undrer mig over alle ballonerne... Kæmpe store balloner!!
Og så på en stol, for enden af gangen sidder min mors kæmpebamse, med et skilt i hånden hvorpå der står "Velkommen til Baby-shower"
Vi kommer ind i stuen, der er fyldt op af dejlige mennesker. Veninder og familie...
Det var en rigtig dejlig overraskelse, og en rigtig god dag!!! Hyggeligt at se dem allesammen, og jeg synes også nogenlunde det lykkedes mig at komme rundt og få talt med alle....
Lucas og Helene havde vist det lige fra startplanlægningen, men de havde ikke fået sagt noget. (Bo vidste det også, men da han er voksen tæller det ikke lige så meget at han kunne holde på det).
Lucas havde godt nok været ved at afsløre det lige i starten (for 1½-2 måneder siden), hvor han sagde at han havde talt med mormor, og at vi vist skullekomme op til dem på søndag og spise, og huske at tage pænt tøj på, for der kom en masse mennesker.... Jeg sagde jeg lige ville ringe til mormor og høre hvad det var for noget... Lucas sagde at han vist hellere måtte ringe, for det var ikke sikkert jeg måtte vide det :)
Næ nej, der var ikke noget på søndag, mine forældre skulle selv ud, så det var nok derfor han havde misforstået det...
Hele den søndag gik jeg på nåle og kiggede mig over alle mine skuldre, for at se om der pludselig kom nogen og overraskede mig... Det gjorde der ikke ;)
Og ingen af børnene har nævnt det med et ord siden :)
Jeg/vi fik en masse gaver, og nu er vi helt klar til Lille-bæbs :)
Ja, mangler lige at finde en holdbar løsning mht barnevogn, vi har fået tilbudt en lånebarnevogn, men da vi ikke har noget sted at stille den indendørs, er sandsynligheden for at vi kan aflevere den tilbage i bare nogenlunde pæn stand næsten lig nul.... Jeg er på jagt efter en billig og slidt én i dba, som vi ikke behøver at være så ømme overfor.
Igår fik jeg endelig pakket alle gaverne ud herhjemme... Vasket det tøj vi fik, stille legetøj og bøger på plads og hygget mig med det...
Rigtig dejlig overraskelse :)

Puha! I tirsdags var vi oppe på hospitalet til foredrag: Parat til barn - Klar til fødslen...
Noget vi har talt om fra start af, at vi gerne ville op og se. Mest for Bos skyld, da det er ham, der skal være den der bevarer overblikket og har styr på den hele, mens jeg skal være hende, der har store smerter, og bare gerne vil have en seng og ligge i, indtil jordemoderen giver mig lov til at presse :)
Jeg tog det cool nok, op til at vi skulle derind... Kendte jo det hele, har trods alt prøvet det to gange før...
Og ja, nok har jeg haft smerter, men ikke uudholdelige smerter, og det afskrækker mig på ingen måde....
MEN!!
Én ting er, at føle det på sin krop, smerter og en krop på vej ud mellem benene... Noget helt andet er at få fortalt om, hvad fanden det er der rent faktisk sker inden i min krop....
Jeg er SÅ dårlig til sådan noget!!!
Virkerlig dårlig! og begyndte da også at se hvide pletter for øjnene, og mærke kolsveden i ansigtet... Efter at have prøvet at bide det i mig i, hvad der føltes som evigheder, rejste jeg mig endelig og satte mig ud på toilettet. Jeg prøvede at få hovedet ned mellem benene, men maven er nu så stor, at det viste sig at være en umulighed. Damn! Overvejde at lægge mig på gulvet og stikke benene op i luften.... Meeeen så rent så gulvet heller ikke ud, (det var en regnvejrsdag i tirsdags), så jeg lod være, og sag i stedet bare og ventede i 10-15 minutter, før jeg gik ind igen...
Og da var de heldigvis nået til den allerførste tid efter fødslen... den lille baby, mor og far, første amning og hyggetid..... Meeeeeen moderkagen skulle jo også lige fødes.... Det kan jeg sagtens håndtere... Men jeg kan ikke håndtere at høre om det sår, som jeg udmærket godt ved er der, inde i livmoderen... Eller om hvad man gør hvis moderkagen ikke vil gå løs... Eller hvis livmoderen ikke trækker sig ordentligt sammen og blødningen ikke aftager...... og....
Så dér sad jeg igen....
Kiggede ned i gulvet, holdt mig for ørene, og prøvede diskret at sige nogle lyde inden i munden for ikke at høre om alt det....
Det er så mærkeligt... Jeg er på ingen måde bange for fødslen... Jeg har ingen problemer med blod....
Men det er det samme når jeg skal have taget blodprøve... Om det så bare er det der lille stik i fingeren... jeg kan ikke have det, og bliver dårlig... Men jeg har ingen problemer med at komme til at skære mig i fingeren, så blodet fosser ud... men et lille stik hos lægen.... PUHA!
Skørt :S

Bagefter var vi inviteret til Mortensand hjemme hos mine forældre... (Ja, og jeg fik så fisk).
Superhyggeligt når hele familien er samlet... Men min far var desværre syg (noget han allerede havde vist tegn på om søndagen)...

Og nu vil jeg smutte videre....