Tak andre der har delt deres tanker gennem denne dagbog.

Jeg har lige siddet og skrevet et svar til en gruppe af Voksne Børn af alko0holiske og dysfunktionelle familier. Det er så fedt at finde ligesindede - læse om deres tanker og kampe... og livets glæder.

I dag handlede en mail om det om det at have mange tanker - og måske støde andre mennesker fra en selv - fordi man er så afsindig dybsindig og analytisk hele tiden.

Her er mit bidrag.

Jeg er 37 år....og efter en skilsmisse efter 15 års samliv har jeg i endnu større grad fået mange følelsesmæssige reflektioner over mig selv at det nærmest blev kaotisk. Eller - det blev det i lang tid.

Ohkay - hvad er kernen ?

Først måtte jeg jo holde op med at fokusere på andre - og fokusere på mig.

Først måtte jeg lære mig selv at kende.

Først da ... så kom processen med at vurdere mine følelsesmæssige tanker...helt alene - uden at have min eksmands meninger at forholde mig til. Dvs. processen til at blive 100 % selvstændig. For som dig - så har jeg altid været god til at benytte mig af den styrke under mine studier.

I dag....ja, der må jeg høre fra mine venner/veninder - at jeg skal holde op med at analysere så meget som jeg gør. For det sårer mig altfor meget - når det kommer til stykket. Mændene jeg drøner ind i - er som regel slet ikke den type der passer til mig - eller hvad ? Måske skubber jeg dem netop også væk - ligesom du gør med dine studiekammerater.....

MEN jeg vil ikke indordne mig. Jeg har min natur.....mit væsen...min personlighed. Den ER reflekterende. Det ER meget selvstændigt. Meget ofte er der ikke mange der kan følge med i hvad jeg går og laver....jeg syner åbenbart som lidt naiv, frisk og sød....og når man kommer under overfladen er jeg vel lidt meget af en mundfuld at skulle fordøje. Og hvad er der ved det ? lad dem.... jeg er nået så langt at jeg kender til mit værd som menneske - som væsen. Jeg har også fået værktøjer til "at ændre de ting jeg kan" og er lige så stille i gang med at "Give slip - og lad Gud". Det er så utroligt vigtigt. Jeg fornægter ikke at jeg stadig er reflekterende, men.....som min sygdom gør mig - er jeg meget tænkende, at det netop måske bliver for meget analyse - og ikke så meget at "acceptere de ting jeg ikke kan ændre" .....

I vores reflektion kan vi tage nye beslutninger og sætte handling bag dem. Ellers er den reflektion ikke meget værd...

Er jeg "gammel-klog" ? Jaah - det er jeg af natur - tror jeg. Jeg mindes ihvertfald at jeg allerede som 28 årig var på kursus med " Mit indre barn" - og de kære deltagere, som var over de 40 misundte mig for at have nået så langt...jeg er dog stadig på vej og sådan er det. Jeg lærer hele tiden.

I denne tid har jeg det samme problem som dig. Jeg falder for en fyr...og laver nøjagtig samme proces. Det intime forhold kræver andet af mig - som jeg er nu. Derfor tror jeg heller ikke jeg har mødt en mand der kan rumme mig.

Dét er vel spørgsmålet....at møde andre menneskjer der kan rumme ens væsen.

Hvordan tackler jeg egentlig det med mine venner ?

Joh...jeg finder mange typer mennesker. Fjollede, alvorlige, praktiske, moderlige, faderlige, maskuline, feminine, kreative, nørder, skrankepaver...jamen, der er jo heldigvis mange typer :o) jeg kan drages af og inspirere/s af. Så den alvorlige, seriøse, totalanalytiske væsen - får sin feed-back, men jeg lever også de andre sider af mig ud. Forestil dig at være iu selskab med en der hele tiden skal være så dybsindig ? Kunne du rumme det - hele tiden ? ja, måske kan du. Men det handler vel også om at drage omsorg for sig selv med kærlighed og humor ? Huske at lkeve i nuet. Lige nu. Her og nu. Tage livet lidt fra den mere humoristiske side ? Det har ihvertfald været min ventil med mne venner. Der er nogen der ikke kan rumme AL det dybsindige....men lidt kan de tage lidt af gangen - OGSÅ ellers give plads til - at vi er her også for at nyde livet. Få grint...tage lidt let på tingene og give sig selv lo9v til at være barnlig ? Det er måske kernen i det ? jeg kan ihvertfald godt lide at kalde mig et Voksent Barn - for hvornår er man egentlig voksen ? Det er jo også relativt ? Right ? jeg elsker også at tage Barnet frem i mig det er så ....dejligt. At kunne falde på næsen, slå sig.....og hive sig selv op igen - uden at græde ihvertfald ikke for meget - og ikke nødvendigvis hvergang.

Livet rummer så meget...... i programmet har jeg lært at acceptere mere. Lære af andre ...inspireres af andre. Og Gud hvor er det skønt at se andre bede om noget hjælp. Noget jeg engang var så dårlig til - og nu er jeg bare glad for at kunne gøre det.

Ja, Xx - du er nået langt. Og det med psykologen. Du har jo selv svaret inde i dig :o) Ingen andre end dig selv kan vurdere hvad der er godt for dig.....

Måske skulle du bare prøve dig selv af....klare dig selv lidt - med vished om at du har Programmet, din gruppe og ikke mindst din Gud. Det er dit valg uanset hvad det er.

Tak for at minde mig alt det.

Til vores tirsdagsmøde havde vi emnet "Kærlighed" - en anden havde forberedt ved en "fejl" "At give slip" - vi blev enige om at de to ting egentlig handler om det samme. Ligesom med tilgivelse er det kærlighed at give slip

Mit næste projekt - er at lade være med at tænke så meget, når jeg kysser med en. Jeg må lære bare at leve...ikke forvente. Ikke tænke for dybt. Bare tage det som det kommer. Er det for overvældende...ja, så tager jeg for eksempel herind og inspireres ...til at leve idag. Måske kun tænke for næste time. Jeg ved det ikke jeg er nemlig utrolig impulsiv...uha....så kommer jeg til at lave handlinger som beror på alle de tanker jeg har gjort mig. Sikke noget.

Mit mønster med mænd ? jaah....jeg er nået så langt at jeg har haft en utrolig sød kæreste. Jeg vil have en meget sød kæreste - næste gang. De andre følelseskolde og seje fyre....de har en overfladiskhed, som jeg ikke kan forholde mig til mere. Facader siger mig nemlig ikke mere - og det er da ret fedt....en erkendelse. Nu får vi se....jeg støder stadig ind på de "forkerte". De tænker...er bevidste - men enten så er de gift eller så fester de vel lidt rigelig for meget. Men igen....det er jo det jeg selv vælger ..og åbenbart har lyst til. Den erkendelse vil jeg så bruge på min videre færd.

Tak for at jeg kan være her - uden jer:o) kunne jeg ikke have haft den ro til at tænke dybere - hvor det er i orden - hele vejen igennem . Er jeg selvmodsigende ? Måske ....uanset hvad. Så er det mig. Og Gud hvor er jeg glad for at kunne være....just be. Don´t worry - be Happy - Be good to each other :o)

Tak for det der er delt. Tak for mig

Kærligst

~SommerFuglen~