13.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
1 ex er det værste, men 3...
Martin Micha...
5 år siden
Vi pakker sammen
Ragnhild Bac...
11 år siden
Kreativ igen
David Hansen...
10 måneder, 16 dage siden
Kære natbog (XVI) – ingen...
Olivia Birch...
9 år siden
Helbred
Hanna Fink (...
9 år siden
Aktivering. Nu skal jeg s...
Gaffa Brandt
11 år siden
Det er sygdom, det er sol...
Olivia Birch...
10 år siden
Hvor blev mit af?
roed
11 år siden
Sikke en dag
Ruth Christe...
8 år siden
Den årlige kaosdag - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
9 år siden
Tilstand - stilstand
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Kærligheds og chili
Kenny Raun (...
12 år siden
Pause
Hanna Fink (...
10 år siden
Sidste nyt.
Hanna Fink (...
4 år siden
Frækt Honey
Kenneth Hvid...
10 måneder, 4 dage siden
Eksamensangst og mit nyes...
Merida Dunbr...
5 år siden
Besvær med at finde rundt...
Bella Donals...
8 år siden
Gode dage forud
David Hansen...
7 måneder, 28 dage siden
Stormen Ingolf og min irr...
Michael Nevs...
7 år siden
Ligegyldige værdier - Kas...
Kasper Lund ...
9 år siden
Grungekaffe og brækket ry...
Michael Nevs...
7 år siden
At skue hunden på hårene
CamillaJe
12 år siden
Positivitet?
Luna Mø
7 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
16 år siden
Vi har fået altaner i vor...
Ruth Christe...
8 år siden
SSO - stress
RachelBlack
11 år siden
Spøgelser på vikingemarke...
Carsten Cede...
10 år siden
Gladiator skrivekursus?
Ida Hansen (...
6 år siden
Min drømmedagbog! Del 1.
Winnie Leth ...
9 år siden
Like & del
Olivia Birch...
9 år siden
Hvis jeg havde tid.
Jytte Westen...
10 år siden
Beskæring af roser
Hanna Fink (...
11 år siden
Tegning
Jette Peters...
8 år siden
julen 2013
Frode Lindtn...
11 år siden
Stilhedens tanker.
Line Ley Jen...
10 år siden
Det vildeste liv
Christian Ba...
10 år siden
savføre
Peter
11 år siden
Tab og vind med samme sin...
Michala Esch...
17 år siden
Sæsonpræget spisevaner 24...
Anna Gammelg...
2 år siden
Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
8 år siden
SFI...Det Nationale Forsk...
Camilla Rasm...
11 år siden
god start på dagen
Jette Peters...
7 år siden
Til dem der absolut ønske...
Daniel Stege...
14 dage siden
ENGLE ET SMUKT SYMBOL
ingelnielsen
11 år siden
Nu 'det jul igen
Gittepigen
12 år siden
På vej mod overfladen
Thor Rosenbl...
3 år siden
Fredag d. 13 forløb for mit vedkommende uden problemer... Tværtimod havde jeg en dejlig dag... MEN! De sidste par dage har bare ikke været optimale... Overhovedet!

Søndag aften gik jeg i seng, lukkede som jeg plejer døren ind til soveværelset for at killingerne ikke hopper rundt i hovedet på mig, og prøvede at falde i søvn.
Da jeg havde ligget et par minutter var der pludselig noget stort der ramte mig i ansigtet. Derefter føltes det som om "det" løb hen over sengen... !!
Jeg sprang ud af sengen og tændte lyset og skyndte mig at søge tilflugt i stuen.
Da jeg havde samlet mod gik jeg tilbage for at finde ud af hvad det var.
Det føltes som om det var noget der faldt ned fra loftet, men ingen steder i soveværelset kunne jeg finde noget... Men det var begrænset hvor meget jeg havde lyst til at kigge tingene igennem...
Jeg tog kattene med derind, men besluttede til sidst at jeg nok ikke ville få meget søvn derinde så jeg slæbte dyner og puder med ind i stuen.

Samtidig var kæresten taget på arbejde og var vel nået omkring 50 km væk, hvor han skulle starte, da han fandt ud af at han havde glemt alle nøglerne hjemme hos mig...
Han havde netop slukket motoren på bilen og ville starte den igen, da den var død....!
Han ringede derfor til mig for at få nummeret til dansk autohjælp. Lidt efter ringede han for at få sine forsikringsnumre.
Da jeg endelig var faldet helt i søvn ringede han igen for at sige at hans chef var på vej hjem til mig efter nøglerne, om jeg ikke kunne lægge dem i opgangen...

Da jeg igen var faldet i søvn fik jeg ikke sovet mange timer før jeg blev vækket af mit ene marsvin der mente at hun skulle have noget lækkert... Dvs at hun skreg... Det blev hun så ved med at gøre med mellemrum resten af natten... Og hvis ikke hun skreg så drak min søsters kanin (som keh passer)vand... Hvilket er pænt irriterende at høre på i længden, og den drikker i minimum et kvarter af gangen.

Da jeg skulle op var jeg vildt smadret, men tog på arbejde og holdt dampen oppe hele dagen.

Det næste "begivenhedsrige" der skete var så idag.
I morges havde jeg en lille episode herhjemme hvor jeg blev pænt oprevet over en mail jeg havde modtaget, var ukoncentreret og faldt over en transportkasse der stod på gulvet.
Dette resulterede i at min hidsige side kom til udtryk og jeg tog transportkassen og fyrede ned i gulvet så den sprang i små stykker.
På samme tid havde jeg min mor i røret, og telefonen fik samme tur ned i gulvet... Den overlevede så heldigvis...
Gud jeg må virkelig gøre noget ved mit temperament!! Selv om de fleste faktisk ikke ved at jeg er så hidsig er det virkelig ikke fedt at leve med... (Spørg bare min eks - der er jo en grund til at vi ikke er sammen mere...) Heldigvis - hvis man da kan sige det sådan? - er der kun ganske få der virkelig får lov til at se mig eksplodere... Min eks - min søster og min mor. Min far oplever det kun enkelte gange pr telefon...

Da jeg så kom hjem fra arbejde og skulle sætte knallerten ind i skuret, står jeg inde i skuret og tager min ting ud af knallerten, da døren ind til skuret pludselig smækker i pga vinden.
Da døren smækker i, går det yderste bræt ind på bagsiden af det bræt der sidder på selve skuret med det resultat at jeg er spærret inde.
For nyligt flyttede der nogle nye ind nedenunder og de (to fyre) plejer at sidde udenfor hele tiden - når de er hjemme altså - og derfra hvor de sidder har de udsigt direkte ind i mit skur. Men heldigvis sad de der ikke på det tidspunkt. Jeg kunne til gengæld se at de havde sat deres stole ud, så det var kun et spørgsmål om tid før de selv ville sætte sig derud.
Jeg hamrede og sparkede på døren for at komme ud, det ville simpelthen være for pinligt hvis de så at jeg var spærret inde... Men uden held.
Samtidig skrev jeg til kæresten om han havde meget travlt hvortil han spurgte hvorfor.
Jeg ringede så til min mor (som lige havde skrevet om hende og en veninde skulle cykle forbi) og fortalte hende hvad der var sket. Hun skreg af grin men lovede så at de ville skynde sig herud.
Jeg spurgte så om de ikke kunne lade som om jeg bare ledte efter noget i skuret, så det ikke blev pinligt hvis underboerne var kommet ud.
Jo jo lovede hun og jeg lagde på. Og så kom underboerne ganske rigtigt ud... Jeg skubbede lidt til et par ting for at lade som om jeg bare ledte efter noget. Og skrev til kæresten at jeg bare ville have haft ham til at redde mig, men at min mor plus veninde var på vej. Og så kommenterede jeg at det var andet hidsig anfald på samme dag.
Jeg kunne høre min mor og veninden komme cyklende og veninden spørge hvor det var henne - hvorefter jeg stak hånden ud og vinkede forsigtigt.
Så udbrød veninden (højt og tydeligt) Neeeeej hvor er det synd for dig!!
Min mor prøvede at få døren op, og råbte til mig at jeg skulle skubbe på brættet når hun trak i døren og ved fælles hjælp lykkedes det...
Jeg var fri!!
Og så trak min mors veninde mig ind i en omfavnelse mens hun igen udbrød hvor ondt hun havde af mig samt spurgte hvor længe jeg havde stået der.
Jeg var grædefærdig... Og kiggede ikke engang i underboernes retning da jeg forlod skuret...
Heldigvis er de udlændinge, så jeg tror ikke de forstår meget dansk, selv om jeg ikke er i tvivl om at de godt kunne regne handlingen ud...
Mens vi prøvede at få døren åbnet, ringede kæresten for at høre hvad fanden der skete og jeg sagde at det var et dårligt tidspunkt og at jeg lige ville ringe tilbage - okay men lad der ikke gå for længe svarede han.

På vej hjem fra arbejde havde jeg lige været inde og handle og han havde skrevet og spurgt om jeg var kommet hjem endnu. Jeg ville være sjov og skrev tilbage "nej ikke endnu, men det betyder ikke at jeg ikke synes du er dejlig..." Pænt sort, men sådan er jeg.

Da min mor og veninden havde reddet mig, skulle veninden lige se alle mine dyr, og da hun havde beundret dem, "neeeej hvor er den SÅ sød" var en af kommentarerne, gik de igen.
Og så ringede jeg til kæresten. "Der er nogen ved din dør" sagde han - (What?) "og det er jeg også"
Han var kommet herud fordi han var urolig for mig... :-) (hvor er han fantastisk!!)
Han havde undret sig over den besked jeg skrev på vej hjem og dernæst redningen osv. Han troede han skulle komme og tæve en, og havde været lige ved at tage nogle af drengene med...

Som han selv sagde da jeg havde forklaret historien - det var nok heldigt at han bare havde sagt til de andre at han lige ville smutte en halv time uden at sige hvad han skulle for ellers havde de insisteret på at tage med... Pænt pinligt at skulle fortælle tre rødder i bilen at hans kæreste bare var spærret inde i et skur... :-S

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Fredag d. 13... er publiceret 17/07-2007 19:29 af Lola Bunny (Lola).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.