Tænk at jeg er så dårlig til at få skrevet i øjeblikket...

Det skyldes nok en kombination af flere ting.
Den lille tager det meste af min tid, og når jeg endelig har lidt "mig"-tid så bliver den brugt på at smække benene op og stene ligegyldigt tv.
Alle de kedelige pligter herhjemme, de kommer i øjeblikket i sidste ende... :/
Mit overskud kunne dårligt være mindre....

Desuden synes jeg det er mega svært at gå igang med at skrive når jeg læser så mange andre der bare skriver helt suverænt godt og levende, og får mig til at føle mig som den største skrive-fiasko... ;)
Ja ja det er jo ikke det det kommer an på - men hvem vil ikke gerne have at folk synes ens indlæg er spændende og godt skrevet?!

Ja spændende... Det er nok begrænset hvad spændende der sker i mit liv pt.
Barsel er nok ikke den tid i ens liv man oplever allermest - eller er det?
For nogen måske. Men jeg må indrømme at jeg sjældent ved hvad dag det er - og sjældent har indtaget hverken vådt eller tørt når jeg henter den store fra børnehaven kl 15...
Min dag går mere eller mindre med at stå op, (meget ufrivilligt vel og mærke), smide ungerne i noget tøj, køre den store i børnehave (med den lille på slæb), gå hjem og give den lille morgenmad, få den lille til at sove, sove lidt selv (hvis jeg er heldig) og ellers underholde den lille, give hende mad eller prøve at få hende til at sove - indtil den store skal hentes igen...
Med lidt held er kæresten kommet hjem fra arbejde der. Så er der lige en lille times tid til "familien" inden der skal laves mad, spises og aftenhygges lidt inden ungerne skal have nattøj, børstet tænder, læst godnathistorie og puttes.
Og det var så endnu en dag i mit meget begivenhedsløse liv... ;)

Men jeg klager ikke (lød det sådan?)
Jeg elsker mine skønne unger. Selv om det er møg pisse skide hårdt - så ville jeg ikke bytte det for noget i verden!
Mit liv er rent faktisk endelig begyndt at ligne noget der går den rigtige vej.

Jeg ved hvad jeg skal når min barsel slutter!! :)
Ikke mere ledighedsfis og dagpenge til mig. Ikke mere jobsøgning og endeløs ansøgnings-kreering. Ikke noget aktivering uden formål. Weeee!

Jeg er nemlig kommet ind som lægesekretærelev! Mega optur!
Efter i årevis at have følt mig som en mega fiasko, så får jeg endelig lidt fortjent (hvis jeg selv skal sige det) medvind! :)
Jeg er bare så ekstremt glad og lettet. Endelig den succesoplevelse jeg havde brug for!

Så i øjeblikket går jeg til latin. En gang om ugen. Super spændende. Og hvis jeg selv skal sige det, så er jeg faktisk ret god til det.. ;)

Tænk sig, om et halvt års tid er vi måske en "rigtig" familie. Hvor vi begge arbejder, tager afsted hver morgen, ungerne er institution, og så kommer vi hjem og sætter pris på tiden sammen efter arbejde.
Eller er det ønsketænkning?

Hmm... Nu hvor jeg har skrevet dette her, kan jeg mærke at jeg har en masse ting jeg egentlig gerne ville skrive.
Man skal nok bare lige igang igen... ;)
Men det må vente - for nu skal vi bruge den næste times tid på at slappe lidt af sammen, inden kæresten smutter i seng. :)
(Glæden ved at møde kl 5...)