Sad lige og læste lidt dagbogsindlæg fra nogle af jer andre brugere, og tænkte så, at det da måtte være på tide, at jeg selv gav lyd fra mig.
Jeg er her endnu. Nogle dage (som i dag) bare som en tom skal. Andre dage som mere.
I går knækkede filmen for mig - jeg ved ikke hvad det skyldes - hvad der gjorde udslaget - men jeg var bare dybt deprimereret hele dagen og havde meget svært ved ikke at bryde i gråd.
Så i dag har jeg sygemeldt mig. Jeg kan simpelthen ikke overskue at tage af sted.
Jeg er også mega "bange" for min udd leder, så jeg har skrevet en mail. Jeg vil ikke tale i telefonen med hende om min psyke - det må vente til jeg er på benene igen. Jeg har ikke skrevet hvad jeg fejler, men bare at jeg er syg og at jeg gerne vil tale med hende in person når jeg er på benene igen.

Ellers går det godt tror jeg. Økonomien kører for en gangs skyld nogenlunde fornuftigt. Vi har da stadig penge på kontoen selv om vi er halvvejs i måneden. Jeg kan ikke huske hvornår det sidst er sket.
Ungerne er skønne og min mand og jeg har det okay sammen.
Begge præget af arbejdsstress, småbørn og hverdag - men det går.

Også derfor jeg ikke aner hvorfor jeg er så ked... :(

Jeg går hos en psykolog, men hun har først tid til at se mig engang i det nye år. Så ikke den store hjælp at hente nu og her... Manden forslog at hvile måske ville hjælpe mig... Måske...?

Og så er det snart jul. Jeg kan slet ikke forstå hvor hurtigt det går (igen i år) - jeg glæder mig til at give ungerne en dejlig jul. Jeg håber at jeg kan bevare min tålmodighed.