Har lige haft en snak med kæresten.
Havde på fornemmelsen at der var noget galt, siden han er begyndt at "glemme" at give mig et kys når han kommer hjem om morgenen.
Det viser sig at han er træt af situationen som den er lige nu.
At han føler jeg "kun" er sygemeldt fordi jeg ikke gider (tør?) tage en konfrontation med min kollega som er på nakken af mig.
At han slet ikke kan have at jeg ikke "laver" noget når han kommer hjem om morgenen, men bare ligger og flyder på sofaen eller i sengen.
At jeg ikke gør nok for at få mig et arbejde. At jeg ikke gør de ting jeg nærmest tvang ham til da han manglede et job.

Jeg ved godt det ikke er helt fair at sige, men jeg føler det er mere "vigtigt" at han laver noget end jeg gør. For jeg får dagpenge satsen nu og kan ikke få mindre end det, og han har ikke været i fagforeningen længe nok til at få dagpenge. Og da vi ejer et hus kan man jo ikke få understøttelse.
Føler også det ville være lidt af en falliterklæring.

Jeg var i en periode på kontanthjælp efter en langtidssygemelding og kan huske at min søster løj om hvad jeg lavede. Hun ville ikke indrømme at jeg var bistandsklient - hvordan tror hun jeg selv havde det?!?!

Kæresten knokler nattearbejde pt, for en tidligere chef - ikke helt lovligt... Men hvad gør man ikke for at betale regningerne?
Det er også derfor jeg har været så meget efter ham med at finde noget. Alternativet var jo ingenting. Altså. Penge eller ingen penge. Den er da ret nem at gennemskue når man har hus m.m.

Jeg kan godt følge ham i nogen af de ting han siger. At han ikke kan sætte sig ind i at have hovedpine hele tiden. For det har han ikke prøvet.
Når han har hovedpine tager han en pille og så er han okay igen.
Det virker desværre ikke for mig...

Kan huske jeg engang var i sommerhus med nogle veninder. Den ene fik voldsomt migræne og måtte gå i seng. Og jeg kender jo selv alt til migræne, så jeg fandt nogle isterninger i fryseren og pakkede dem ind i et viskestykke så hun kunne ligge med det.
Det fik jeg så skidballe for af en af de andre tøser, isen skulle jo bruges til vores drinks!! Ja hallo altså!! Hvor dum var jeg lige der?! ;-)

Konfrontationen med kollegaen er ikke grunden til at jeg er sygemeldt. Altså, jeg må da indrømme at det nok ikke gør det nemmere at komme tilbage.
Men jeg ville virkelig gøre en indsats hvis ikke det var for det forpulede hoved.

Sjovt at min kæreste mener at jeg godt kan være sygemeldt, men så tilgengæld skal ordne alt det huslige OG bruge halvdelen af dagen på at fise rundt og søge jobs... Hmm...

Men udover det sagde han også nogle andre ting. Noget der ramte mig lidt mere end det andet. (Ja jeg er doven - og?!)
Han synes jeg er et meget negativt menneske. Der kun ser det negative i alt og især i mig selv.
Han siger jeg er nødt til at ændre min indstilling, fordi han ikke kan holde ud at alt bare er sort for mig.
Jamen.... Det gør jeg da så bare... ?

Jeg gik en tur for at få luft til hjernen.
Og kom hjem og sagde til ham at jeg nok skulle ændre mig. At jeg nok skulle gøre en indsats for at finde et arbejde. At jeg nok skulle ordne mere herhjemme. At jeg nok skulle lade være med at tænke det værste om folk.

At jeg nok skulle prøve at smile og være glad.

Og så må jeg bare skjule hvordan jeg langsomt dør indeni...