Jeg lorte meget hader mig selv for ikke at være mere viljefast. Hader mig selv for at blive så nemt blød i knæene og så lorte nemt forelsket. Har snakket med Je. En del faktisk. Skrev til mig i søndags. Ved faktisk ikke hvorfor. Men der snakkede vi om alt muligt. Og det har vi gjort et par gange, og det har jeg haft det fint med - ville bare ikke se ham. Fortalte mig at han savnede mig. Rigtig meget.
Ville ikke sige til ham at jeg savnede ham, for det gjorde jeg egentlig ikke på det tidspunkt. Sagde til ham, at jeg var glad for at han savnede mig. At det håbede jeg også han gjorde.
Snakkede lidt frem og tilbage. Blev ved med at sige at han savnede mig.
Samtalen sluttede med et "Jeg elsker dig" fra ham.
Mandag aften skriver han igen - meget fuld, på trods af at han skulle i skole dagen efter. Utroligt dumt gjort, men det måtte han selv rode med. Igen begyndte han på "jeg-savner-dig-melodien". Pludselig - ud af det blå siger han at han stadig er forelsket i mig.
Sagde at hvis han sagde det samme dagen efter, så ville jeg tro ham.
Je: Ville det ændre noget?
Mig: Imorgen er du ædru.
Je: Nej, i vores forhold?
Mig: Det ved jeg ikke. Virkelig ikke.
Sagde at vi måtte snakkes videre om tirsdagen. Var fuldstændig forvirret idag i skolen. Eller ja, bare alle steder jeg begav mig hen. Hvad nu hvis han mente det? Ville det ændre noget? Har jeg stadig de følelser for ham? Åhh. Hadede det.
Skrev til mig idag. Spurgte hvor meget af det han havde sagt, han havde ment.
Je: Det hele.
Mig: Hmm. Okay.
Je: Hvorfor spørger du?
Mig: Det er da meget rart at vide, om du mente at du stadig er forelsket i mig, eller ej.
Je: Ja, okay. Ændrer det noget?
Mig: Ved det ikke Je. Ved det virkelig ikke. Det gør det måske ikke for dig?
Je: Ikke så længe der ikke er noget fra din side.
Mig: Der vil altid være noget fra min side. Det ved du også godt.
Je: :) Dejligt. Skal vi så være kærester nu?
Mig: Så enkelt ved du godt det ikke er.
Je: Ja, selvfølgelig. Men savner dig sgu.
Nu ved jeg bare ingenting igen. Lorte lort. Jeg har jo for pokker ikke set ham i 1½ måned eller sådan noget. Jeg kan ikke vide hvordan det bliver når jeg ser ham igen. Og det bliver ikke inden festival. Det er så dumt at jeg ikke ser ham inden der, for det er et åndsvagt sted. Og det kommer til at gå galt når vi møder hinanden. Ved det. Vi bliver uvenner eller et eller andet. Det gør vi altid til sådan noget.
Ved heller ikke om jeg vil være hans kæreste. Han er forelsket i mig. Det er jeg ikke i ham. Han er dejlig. Men forelsket, det er jeg altså ikke. Og ved ikke om vi kan finde ud af at være kærester. Den her gang har jeg faktisk ikke tænkt så meget over hvad andre ville tænke, hvis det nu var. Jeg har tænkt på mig selv den her gang.
Jeg ved med mig selv at jeg ikke kan undvære ham, og det synes jeg uanset hvad, er noget rigtig lort. For tror ikke vi ender som kærester. Vi ender nok med at være sammen på festival eller noget, og så bliver vi uvenner, fordi jeg ikke vil være hans kæreste. Eller også er han en idiot, er sammen med en anden eller synes jeg er en kælling. Garanteret.
Gamle Li. kan bare heller ikke lide ham. Overhovedet. Og det er delvis min skyld - har det faktisk lidt dårligt over det. Det var igennem hende at vi mødte hinanden. Og der var de rigtig gode venner. Men pga. vores forhold og de ting der skete, blev de uvenner. Hun hader ham og omvendt. Det er frygteligt. Og det bliver et helvede når det er hende jeg skal bo sammen med. Arr.
Ej, nu skal vi heller ikke tage sorgerne på forskud. Jeg vil have en fantastisk festival. En sjov og bekymringsløs festival. Jeg vil være fuld. Endnu mere end sidste år. Alle dagene - det er også planlagt med både gamle Li og Aj. Og Mc. Det bliver godt.:)
Skal ud med vores ting imorgen efter skole, så vi slipper for det fredag. Lækker lækker.
---
Nu ved jeg slet ikke hvad jeg skal næste år. Om jeg skal have samfundsfag eller tysk. Troede jeg skulle have tysk, men nu ved jeg ingenting. Troede jeg skulle til skriftlig årsprøve på fredag i tysk, men måske ikke alligevel.
Havde skrevet til min tysklærer for at få af vide hvad der egentlig kom til at foregå til årsprøven, da han overhovedet ikke har fortalt noget om den. Ville gerne lige vide hvad jeg skulle forvente osv. Så en mail fik jeg sendt. Og et svar kom der også tilbage. Fra en chokeret tysklærer der ikke anede at der var nogen fra vores klasse der skulle til årsprøve eller have tysk næste år.
Forklarede ham at vi var 5 fra klassen der har valgt det på A-niveau.
Det viser sig så det vidste han ikke noget om, men ville undersøge det nærmere. Han skrev så tilbage, at han havde snakket med ham, som står for eksamerne på skolen, og han havde sagt at så vidt han kunne se, så blev der ikke oprettet noget tyskhold næste år, da der ikke var nok der havde valgt det på A-niveau. Han skrev at han ville finde ud af det, som det første imorgen tidlig.
Min lærer skrev, at hvis han skulle komme med et gæt, så kunne nok godt regne med at jeg kunne holde fra fredag, og heller ikke skulle have tysk i 3.g.
Altså skal jeg pludselig have samfundsfag på A-niveau i stedet for, hvilket jeg bestemt ikke har lyst til. Det er bare noget lort. Så skal jeg pludselig til årsprøve i samfundsfag, hvilket jeg ingenting ved om. Vi fik den time de andre fik information om den. Skide godt. Og vi er blevet fritaget fra alle skriftlige afleveringer hele året, fordi vi ikke skulle have det næste år. Så den "viden", eller hvad man siger, mangler vi også. Det er bare alletiders. Jeg kan bare heller ikke forstå at skolen ikke har set det noget før. Det kan ikke passe, og regner også med at vi skal til tysk. Men stadigvæk. Det var omkring jul i 1.g at vi skulle vælge hvad vi ville have i 3.g. Det er 1½ siden. De må have bemærket det. Andet kan ikke passe.
Uhh. Altså. Lidt spændt på at høre resultatet imorgen. Gider, eller kan, ikke have samfundsfag næste år. Jeg var lykkelig over at jeg endelig slap for det. Øv altså.
---
Læseferie imorgen. Lækkert. Vi skal have 2 dansk timer imorgen, hvor vi skal se "Festen". Det er der jeg overvejer at blive hjemme. Den gider jeg simpelthen ikke se. Har set det halve, og synes bare slet ikke den er særlig god. Men må hellere tage afsted, hvis den nu bliver opgivet til et eller andet, og vi får nogen noter eller noget. Så er det lidt skidt ikke at have dem. Og skal også direkte til festival fra skole. Jeg overkommer nok også de to timer. Men det er dumt.
---
Aj. fyldte 18 igår. Så vi var hjemme til boller, varm kakao og hygge. Blev til aftensmad. Super hyggeligt. Under maden faldt snakken på en anden fælles veninde, som passer præsten datter, der er autist. De har så åbenbart fået 3 børn mere. Hvilket jeg synes er meget, når de har en autist oveni. Så er der da meget at se til. Det fik jeg så også sagt, hvor Aj så svarer med "Ja, altså hvis jeg havde fået en autist, ville jeg måske også lige tænke mig om inden jeg sked 3 børn mere ud". Bare den måde hun fik sagt det på. Nogen gange får hun bare sagt nogen ting, uden lige at tænke over det. Hun er alletiders. Hun holder fødselsdag om 2 uger. Det bliver bare SÅ fedt. Rigtig hyggeligt.
Ej, nu skal jeg altså igang med at pakke. Er slet ikke kommet igang. Det simpelthen for dumt.
Take care..
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Lorte cirkel.. er publiceret
23/05-2007 22:03 af
Thisisme.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.