Hmmm der sker så meget for mig for tiden, men det er ikke særlig gode ting.
Om 1 års tid skal jeg starte i gruppeterapi på bispebjerg hospital, synes det er meget lang tid jeg skal vente. Jeg er rigtig klar til at komme videre i mit liv, men synes hele tiden at der er noget som spænder ben for det. Jeg skal går der 1 gang om ugen i 2 timer, synes det er alt for lidt. Men jeg kan desværre nok ikke ændre det. I mellem tiden skal kommunen finde et alternativ til. Lægen jeg snakkede med på bispebjerg snakkede noget om at det ville være en god ide hvis jeg kom ud mellem andre, måske et værested eller hvad man kalder det. Jeg er nemlig meget alene herhjemme mellem 8.30 og 15.30, så har jeg alt for meget tid til at tænke negative tanker og til at føle mig ensom. Jeg føler mig meget tit ensom. Jeg har så heller ikke nogen venner eller veinder. Ved ikke hvorfor det ikke lykkes mig ar få nogen venner, for jeg har da ikke tænkt mig at skulle leve resten af mit liv uden veninder. Msn kan da ikke undvære veninder, ligesom man ikke kan undvære en kæreste. Jeg har en dejlig kæreste, men mangler virkelig nogen dejlige veninder. Nå men nok om det, det her er jo ikke en annonce.
Kender I det når man føler sig så tom inden i kroppen? Sådan har jeg det lige nu. Har også en slags uro i kroppen. Det er nok alt det der sker for tiden jeg reagere på.
Hvorfor har livet været så hårdt ved mig? Hvorfor kan jeg ik bare være hårdt ved livet? Hvad end det så skal betyde. Jeg har lyst til at give igen, men det hjælper ingenting for fortid ar fortid og det skal jeg lærer at acceptere. Men det er godt nok svært.
Tingene er altid lettere sagt end gjort.

Nå jeg vil slutte for denne gang.