Min Datter så dagens lys den 14 juli 1989.
Min ventetid med hende var lidt problemmatisk, jeg var meget syg mens jeg ventede hende, lægerne var nervøs for mig da jeg ikke kunne holde noget i mig, de var bange for at hun ikke fik næring nok men sidst i graviditeten hjalp det hele lidt og og jeg kunne spise lidt igen. Da jeg fik veer gik der omkring 18 timer før hun med et befriende skrig kom til verden.
De første 3 mdr med hende var hårde hun have kollik og skreg i 3 mdr og en dag, derefter udviklet hun sig til en prakfuld lille pige som pludret og smilet og trives så det var helt vidunderligt.
Hun blev døbt Diana efter prinsesse Diana af England fordi jeg altid elsket Prinsesse Diana, og jagt gudinden heder også Diana og da min datters far er jæger, var det ikke mere naturligt ind at give hende det navn.
Diana voksede op og da hun var 13 mdr forlod jeg hendes far, fordi han har et alcohol problem, for det ville jeg ikke byde min datter at vokse op i.
Vi flyttede til en lejlighed i byen Næstved, hvor jeg ikke ville blive da det var i det mest trafikereret kryds i byen.
Men jeg fik en anden lejlighed som vi blev glad for.
jeg kan ikke komme uden om at min datter og jeg har levet et tubulens tilværelse og at mange ting for min datter er svært i dag hun blev som mange andre børn wekend Barn hos sin far, som aldrig har vist hende rigtig at han er en far en hver pige ønsker sig.
Hans alcohol problem har fulgt hende i opvæksten, hun har altid været hos sin farmor og farfar når hun var på wekend
tiden jeg have med ham inden Diana blev født indeholdte det samme samt vold ind for vores 4 vægge, som jeg lagde skjul på, da hans familie ikke ville tro mig vis jeg fortalte dem det da Dianas far var sin mors øjesten som bestemt ikke kunne finde på den slags.
hele vejen igennem tiden med hans familie var jeg det sorte får,problemet i dag er at Diana er det samme i den farmilie,fortalte jeg farmilien om hans måde at være over for mig på var jeg en som var fuld af løgn og ikke kunne stole på, så skulle jeg ha sagt det til dem ville jeg blot få i vide at jeg selv har været skyld i det hele og de blå mærker jeg have på kroppen have jeg selv påført mig.
De mennesker som jeg var sikker på ville ha troet mig er min Dianas dejlige gud forældre, men jeg ville ikke sige noget til dem men tanken har strejfet mig mange gange den dag i dag om jeg skulle sige det men da det er Dianas fars bror og kone der er gud forældre til hende har det holdt mig fra det.
Tiden med ham har sat sine skår i min krop og sjæl og jeg føler nogen gange jeg svigter min pige af samme årsag hvad jeg for alt i verden ikke må da jeg er bange for at det jeg gennemlevet med hendes far oftes går ud over hende ubevidst ikke Fysisk men psykisk jeg er nogen gange bange for at den måde jeg tit er vred på min datter er en hævn over for hendes far som hele vejen igennem har været med til at ødelægge mit liv mit selvvær min selvtillid, på grund af de ting er min situation i dag som den nu er, jeg er ikke kommet videre med mit liv som jeg engang gerne ville.
Er mit selvvær ikke god hvordan skulle jeg så kunne give Diana det.
Men Diana voksede op og startede i skole hun have og har stadig tilpasnings vanskeligheder hun flyttede skole i 2 klasse til en skole hun egentlig var meget glad for hun blomstret op og fik en masse gode venner.
men året efter flyttede vi fra Næstved til vordingborg området hvor hun kom i en skole som gjorde Diana ulykkelig og jeg føler i dag at jeg ikke fanget Dianas signaler om mobning og ondskab i hendes skole jeg tænkte kun på mig selv, da jeg på det tidspunkt have mødt min eks mand som var som en far for hende og er det stadig men hvad hjælper det min pige når skolen var noget skit og hun ønskede at vi flyttede tilbage til den skole hun kom fra.
det lyste ud af diana den sorg hun gennemlevet på den nye skole og jeg så det ikke.
Vi blev hvor vi var og Diana rykket på en anden skole i 7 klasse det gjorde ikke tingene bedre hun stoppede skolen i 9 klasse og gik et år her hjemme startede på hg i Næstved det gik heller ikke nu er hun på V.U.C for at dygtiggøre sig i nogen fag og nu håber jeg at hun gennemføre det for det vil være er sejer for hende at Gennemføre noget.
men alt det jeg har gennemlevet har jeg på en eller anden måde overført til hende hvad jeg med stor sorg har indset og jeg vil holde hende til V.U.C vis det er det hun kommer videre med hun vil så gerne være pædagog og jeg vil gøre hvad jeg kan for at støtte op omkring hende men til næste år kan jeg kun råde og vejlede hende for der fylder min pige 18 år så håber på at det ikke er for sent.
Men uanset de ting min pige og jeg har gennemlevet så har vi et sjældent godt forhold til hinanden, vi kan hygge os sammen vi kan grine vi kan pjatte vi kan fortælle hinanden at vi elsker hinanden, vi kan skændes så det brager men 5 minutter efter er vi gode venner igen.
Diana betror mig alt hvad der tynger hende og vi prøver sammen at finde ud af en løsning og den finder vi hver gang.
Men bag facaden hos mig har jeg en vidunderlig og meget kærlig pige som også er meget sårbar, hun har det svært med mange ting, men hun viser sin kærlighed med åbent sind og fortæller hvad hun føler og tænker. Hun græder tit over hendes far som er som han er, hun snakker med mig om det for at få løst op for den knude der er ved at indfinde sig i hendes mave, når hun savner sin far som hun ville ønske var en anden.
Men Diana ved at den kærlighed jeg har til hende er der ikke andre der har hun ved hun betyder alt for mig i denne verden, og at jeg ville gå igennem ild og vand for at hjælpe hende når problemerne kommer over hende, hun ved at hun med 100% kan stole på sin mor.
inge