Der er sket så meget de sidste dage, at jeg slet ikke har haft tid til at skrive dagbog.

Torsdag morgen klokken otte blev Sippi kørt til dyrlægen for at blive steriliseret, vaccineret og øremærket. Hun tog det rigtig fint på vej i bilen – hun legede og kiggede interesseret ud ad vinduet. Heino skulle møde sent, så han kørte os derud. Vi havde taget Phoeba med, så hun ikke skulle være alene. Det var nu noget af en lang og varm tur.
Vores dyrlæge, Pia, syntes, det var meget tidligt at lade Sippi sterilisere, selvom vi havde trukket det en uge, men Anita – opdrætteren vi købte Sippi af – ville have, det skulle være nu. Jeg spurgte også SOL herindefra gennem brevkassen, og det er åbenbart ved at blive meget udbredt at lade kattene tidligt sterilisere, på den måde skulle de komme sig hurtigere. Pia syntes nu også, at nu vi var kommet, kunne vi lige så godt få det ordnet.

Efter at have afleveret Sippi kørte Heino, Phoeba og jeg til Østermarie for at aflevere det bur, vi for efterhånden laaang tiden siden lånte af Anita. Pinligt, vi ikke har fået det afleveret før, men nu, hvor Heino stor set tilbringer al sin vågne tid på arbejde, og jeg ikke har kørekort, har der ikke lige været en lejlighed til at få de returneret. Vi var i Østermarie tyve over otte, og butikken var lukket, men vi mødte manden, der var ved at fodre hundene. Vi fik afleveret buret til ham, og spurgte, hvornår de åbnede butikken. Mens vi ventede de sidste ti minutter på, at butikken skulle åbne, hørte vi lidt radio i bilen – frygteligt varmt!
Det stykke legetøj Sippi er helt forelsket i, havde de desværre ikke hjemme – hvilket de heller ikke havde, da vi købte Sippi. Til gengæld fandt vi frem til det kradsmiljø, der vil være perfekt herhjem til. Det er næsten i loftshøjde, men med en lille trappe op til en ’repos’, hvor Vips kan ligge – hun er ikke liiige så adræt, at hun kan komme op i toppen! Desuden er der små rør og huler, hvor de kan gemme sig, og Sippi og Shiloh skal nok kunne komme til tops. Men ak – kradsemiljøet var fordelt i to kasser, og manden kunne kun finde den ene! SÅ alt i alt var besøget mere eller mindre omsonst – på nær, selvfølgelig, at vi fik afleveret buret. Samtidig fik vi købt et par godbidder til Phoeba, der sad så pænt og ventede i bilen!

Min mor, bror og jeg hentede Sippi om eftermiddagen. Samtidig fik vi Phoeba vaccineret. Hun hylede og græd af glæde, da hun genså Sippi, der fik nogle ordentlige kys. Sippi var allerede frisk og sad og daskede løs til gardinet i klinikken. Pia kunne fortælle, at Phoeba åbenbart tror, Sippi er hendes hvalp – hendes glæde ved gensynet er åbenbart ikke helt normal, og hun har også fået mælk – når hun bilder sig noget ind, gør hun det da med måde!

Efter en lang dag kørte jeg hjem med mine dyr og skrev på min roman nogle timer og slappede ellers bare af. Da Heino kom hjem, var vi begge enige om, vi var for smadrede til at lave aftensmad, så Heino kørte ned for at handle og ville købe et pitabrød med hjem til mig og en pizza til sig selv. Imens smuttede jeg i et dejlig koldt bad.
Jeg var ikke andet end kommet ud af badet, da telefonen ringede. Det var min svoger og svigerinde. Da havde været i Gudhjem og spise og skulle videre til koncert på Hammershus, men min svoger havde imidlertid fået akut brug for et toilet – om det måtte komme forbi? Aaargh! Hele huset flød, men jeg svarede selvfølgelig ja. Med ti minutter til de kom, nåede jeg lige at spurte ud på badeværelset, tørre vask og toilet over med en svamp og danne en sti i rodet, så han i det mindste kunne komme hen til toilettet.
Det endte med at blive en skide hyggelig aften. Familiebesøget endte med at trække ud – håber bare, de nåede at se D:A:D, der var årsagen til, de havde købt billetterne. Men i hvert fald var det en fed aften, bare en skam, de ikke havde mere tid.

Fredag havde jeg koncert med koret i … øh, en eller anden kirke, men jeg havde ondt og måtte blive hjemme. Det skulle ellers have været en god dag. (Hvorfor bliver jeg syg hver gang, der er koncert? Næste gang lader jeg være med at forberede mig så godt – så kommer jeg sikkert med! ;))
Det hele var arrangeret, fordi Søren Hauch Fausbøll skulle have en gade opkaldt efter sig – eller noget i den stil. Bagefter var der arrangeret forfriskninger til koret hjemme på hans terrasse. I kirken var der – ud over korets optræden – oplæsning (af?) og optræden af et par operasangere. Det hele skulle have været ret godt.

Lørdag havde Heino fri, og vi skulle have været en tur til Gudhjem, men vi var begge så smadrede, at vi endte med at sove det meste af dagen.

I dag er officielt vores spilledag, men vi var ude at spise her til aften, og min mormor har gæster, så det blev strøget i dag.
I eftermiddags tog jeg sol på terrassen og læste, mens Heino var flittig og fik skiftet kaninbure og støvsuget.
Her til aften var så mine forældre, to brødre, mormor + gæster, Heino og jeg så ude at spise for vores spillepenge. Min mormors gæster er min mors fætter, (tror jeg ...) og hans kone. Søde mennesker. Han er meget snakkesalig og let at tale med, hun mere den stille type – men søde begge to. Det var en smadder hyggelig aften. ’Restauranten’ minder mest af alt om en tidligere varehal – ved ikke, hvad det egentlig har været brugt til. Ingen af stolene matcher. Overalt i loftet hænger der spejle, legetøjs metalfly, gamle nummerplader m.m. Rullegardinerne er gamle landkort, og sådan er alting der. Min ældste bror, Morten, gik tidligt. Ved ikke lige hvorfor, men vi andre blev i to timer. Vi fik snakket om alt mellem himmel og jord, også lang tid efter vi var færdige med at spise. Tror, personalet begyndte at spekulere på, om vi nogensinde havde tænkt os at forlade etablissementet, eller om vi var groet fast til stolene.

I morgen skal jeg til fødselsdagsbrunch hos K. fra kor. Hun bliver 65. Både min mor, mormor og jeg er inviteret.

Tirsdag har Heino fri, og vi har flyttet udflugten til Gudhjem til da. Om aftenen er vi inviteret til kaffe og Bibelots hjemmelavede jordbærtærte, som ingen bager kan overgå! Morten skal hjem nogle timer før, men resten af familien, samt min mormors gæster er inviteret. Så der er planer nok for den første del af denne her uge. Indimellem må jeg prøve at få tid til også at skrive, nu hvor jeg har energien og motivationen til det, samt at få ryddet op her i rottereden.

Men nu er jeg så træt, at jeg sikkert kunne slå hovedet ned i bordet med et brag anytime, så jeg vil hoppe i seng, så jeg kan komme udhvilet til brunch i morgen.

Hold da kæft, en diktatagtigt dagbogstekst dette er blevet til ...!