Altså nej. Går aldrig mere til læge. Nå. De finder jo bare noget nyt at fylde på diagnoselisten hver gang. Blev ellers nærmest mødt af overbærende smil fra egen læge, da jeg bad om henvisning til gynækolog. "Det er jo NORMALT, at have ondt, når man har menstruation." "Jo ... men, æh - med alt den smertestillende jeg får for fibroen? Og jeg synes også jeg bløder alt for meget." "Det er normalt!" Nå. Men fik da en henvisning. Og som tidligere nævnt at vide, at min livmoder var MEGET bagoverbøjet. Altså - det er ikke noget jeg gør med vilje, vel?

Regnede halvt om halvt med jeg skulle skældes hæder og ære fra hos gynækologen. Så blev ved med at udsætte besøget. Han fandt dog den polyp, jeg skal over og have fjernet om en måned. Og kunne oplyse om, min livmoder også var hjerteformet. Nånå. Det siger du ikke. Og det betyder?

Så nu regnede jeg ligesom med, jeg var godt dækket ind. Men næ, nej. Må dog først rose Frederiksberg Hospital. Føler mig altså så godt behandlet dér, modsat mange af de andre steder jeg har været. Blev modtaget af meget undskyldende, kvindelig læge, der kunne oplyse, at min journal havde været en tur forbi Riget, hvor man havde været så venlig at smide mine scanningsbilleder væk. Og hun syntes vist ikke lige en vandscanning var sagen, når jeg bagefter skulle skippes hjemad over Sverige. Jeg var ligeglad. Synes ikke, det gør ondt, som de siger. (Se - jeg er da ikke pivet!). Men hun fandt sgu noget mere! "Det ser ud til, du har PCO. Har den anden gynækolog ikke fortalt dig det? Du vil nok få svært ved at få børn, men bare rolig, der er jo altid kunstig befrugtning!"

Bare rolig, min bare røv. Hvorfor kan tingene aldrig gå den lige vej med mig? Skal altid ud ad alle mulige og umulige småveje undervejs, der forsinker mig. Ikke at vi sådan planlægger børn indenfor den nærmeste fremtid. Jeg havde bare på fornemmelsen, noget var galt. Havde dog ikke drømt om, jeg ville få ret!

På onsdag skal jeg ned og influenzavaccineres og have bestilt tid hos egen læge. Gider altså ikke mere medicin. På Frederiksberg løftede anæstesilægen godt nok også et øjenbryn, da hun læste mit medicinforbrug. "Jam... du er jo så ung." Blev sagt både om medicinforbruget, polyppen og fibroen. Ganske rart at få at vide, når nu man er fyldt 27 og føler sig røvgammel. Dog øv, at min krop alligevel rager ting til sig, der gerne skulle have ventet 10-15 år endnu.

Frygter narkosen helt vildt. Hader tanken om at være væk og ikke have kontrol over mig selv. Ville hellere være vågen og have ondt. Frygter også, det vil tage uger, før den er ude af kroppen. Sådan som jeg lider af træthed i forvejen.

Har meldt fra til kor nu. Har ligget syg to måneder snart og orker ikke at skulle indhente det hele. Især ikke, når jeg skal være væk igen i forbindelse med operationen. Venter til efter jul. Ville ellers gerne have været med til julerepetoiret. Det er så hyggeligt. I morgen starter jeg i læsegruppen igen. På fredag VUC. Håber bare, virussen er helt ovre og ikke blusser ud igen. Gjorde den, da vi var i KBH. Måtte ligge i sengen hos brormand en halv dag. Nåede dog alligevel at opleve lidt, før jeg bukkede under. Den gode nyhed er dog, at jeg med sygdommen har tabt nogle af de overflødige kilo igen. Kan være i alle mine cowboybukser igen. Skønt! Skal, skal, SKAL lade være med at tage det hele på igen denne her gang! Er dybt rystet over billeder, der er taget af mig. Mit ansigt! Min mave!! Mine lår!!! Fire kilo fedt splattet ud over det hele. Yaiks.