My God, hvor kan det hurtigt gå ned ad bakke!! Hjælp, mand! Vågnede klokken fem i morges fuldstændig smadret og forkrampet i hele kroppen. Lå lidt og forsøgte at komme nok til live til at få fumlet mig frem til en pakke Pinex (havde selvfølgelig glemt at lave pilleæske til i dag) og kom pludselig til at se ned ad mig selv – HYYYL!!!

Hvad sker der lige med min krop?! Der, hvor mine bryster før i tiden sad, lå der sådan et par slappe hundeører (den slags, der klasker op og ned, når hunden drøner rundt i haven). Jeg ligner en af de dér afrikanske kvinder, der har ammet elleve børn og aldrig ejet en bh. Der varer ikke længe, før jeg må slænge dem over skulderen, hvis jeg ikke skal træde i dem. Hvad er der sket? Det er som om min krop overnight pludselig er blevet klar over, der er noget, der hedder tyngdekraft, og nu skal indhente et eller andet. Sørgeligt ... Simpelthen: Sørgeligt!

Er det fordi, jeg i de sidste par år er blevet slem til ikke at gå med bh? Før i tiden var jeg nærmest støbt sammen med mine bh’er – tog dem kun af, når jeg skulle i bad eller have en ny på. Efter jeg blev syg, og lider meget af rygsmerter og smerter i brystkassen, er jeg blevet mere magelig. Herhjemme har jeg nu tillagt mig den meget kedelige vane enten at tøffe nøgen rundt (tidligere kunne jeg ikke drømme om at vise mig nøgen, hverken foran Heino eller når jeg var alene hjemme). Senere blev det til, at jeg smed bh’en, når jeg skulle i seng, men blev slem til at daffe rundt i nattøj og uden bh, det meste af dagen, hvis ikke jeg skulle nogen steder. I dag gider jeg sgu dårligt at hoppe i nattøj – så bliver der bare så meget mere vasketøj. Dovenskab og dårlige vaner – alt sammen.

Men nu skal det sgu være slut! Har haft alle bh’er fremme og prøvet og strammet dem, så de sidder som svejset på – for tænk, hvis det bliver værre!! (Åh Gud – kan det virkelig blive det?!).

Måske er det bare arveligt? Min mor har også altid haft sådan nogle, der skal rulles op på en blyant og skovles ind i bh’en – men hun har da også ammet tre børn! ... Og på den anden side – min mormor har sådan et par hoppebolde, der ville sige "sproiiing!" hvis man daskede til dem. (Unfair!) Mine ville sgu mere lyde som en omgang vådt wienerbrød, der bliver klasket mod en butiksrude, og langsomt glider ned ad den. *Suk*

I det hele taget er min krop inde i en eller anden sindssyg fase, hvor den enten tror, jeg er fyldt firs, eller at jeg er blevet teenager all over again. Har pludselig fået gigantisk bumseudbrud i ansigt og på ryggen – PÅ RYGGEN?!? ¤%&/

Har nu garderet mig med cremer og skrubbebørster af enhver slags, for det skal fandeme være løgn. Ikke om jeg vil gå og se sådan ud! Men har samtidig på fornemmelsen, at det værste er yet to come ... I morgen vågner jeg måske med vorter på næsen og sorte tænder. Eller en pukkel. For ikke at nævnte hæmorider, ligtorne og alle de andre muntre ting, jeg kunne risikere at finde på min krop.

Er til gengæld tilbage på min kur igen (så et billede af mig selv fra Mikaels fødselsdag – det var meget afslørende (på den uFEDE måde!)). Og det går jo bare ’glimragende’!! Har på halvanden uge taget halvandet kilo på. Godt så! Lever af afføringspiller og én portion risengrød lavet på skummetmælk, én deciliter ’wannabe ris’ og kunstig sødemiddel. Har lakridsabstinenser og drømmer hver nat om japanstænger (min nye afhængighed!), der danser rundt på soveværelsesgulvet og drysser kokos udover det hele. Samtidig går alle omkring mig rundt og gnasker is – bare for at provokere med garanti! Hele cykelstien (der ligger ved siden af vores hus) ligner en kæmpe skraldespand med ispapir (eller lægger jeg bare mærke til dem nu?). Pludselig smager en tam filur helt fantastisk. For ikke at tale om brød – spiste en skive ’jeg er næsten rigtig rugbrød’-diætpis, der røg lige så hurtigt indenbords, som var det en konditorkage. Og hvad får man så ud af det? Sådan en ladeport af en røv, der er så bred, at jeg kan transportere personer rundt bag på – "Værsgo at sidde op. Hvor ønsker De turen skal gå hen?" Mand!

Men heldigvis har jeg da stadig mit gode humør! *Host!*

Ej, seriøst – mit liv må være ret så luksuøst, når mit største problem er, hvor min krop ser ud fra alle tænkelige vinkler!