Sådan, Johan! Så kom ’ligpletterne’! Mit øre ligner nu en halvrådden kartoffel i gul/sorte farver. Stingene sidder nederst på øreflippen (i hvert fald de fire – der er to til på bagsiden). Mellem stingene sidder der indtørret blod – ih, mums! Er glad for, jeg ikke har aftaler med verden udenfor de nærmeste dage!
Nå, i det mindste er røvballeeffekten aftaget nu – så så man lige mig rokke med ørerne og se normal ud ... ja, i hvert fald når pletterne er væk, anyway! Eneste tilbageværende bivirkning er nu kløen. Men den kan man da leve med, og det går snart over.

I går var der grillhygge hos min mormor. Bortset fra jeg jo ikke spiser kød, var det hyggeligt. Men der var også salat og hjemmelavet dressing, flutes (både hvidløg og almindelige), kogte grøntsager og kartoffelbåde.
Egentlig måtte jeg helst ikke gå i bad endnu, men mit hår lignede moderens fra "The Simpsons" (hvad pokker er det nu hun hedder? Marge? Madge? Midge? ...?) – bortset fra det ikke var blåt – men sådan en opretstående busk af grimhed. Og hold op, det er svært at bade uden at få våde ører!!
Fik Heino til at holde vaskeklude for øret, mens jeg vaskede hår henover min højre skulder og hovedet halvt nede i risten på gulvet – mand, man skal jo nærmest være elitegymnast, før det kan lade sig gøre! Gudske tak og lov for hypermobilitet i dét tilfælde. Men jeg fik da næsten vasket det grundigt, selvom det var svært at komme helt ned i hårbunden i venstre side.

Ellers feriekeder jeg mig. Jeg har fået skriveglæden igen nu, og vil gerne skrive videre på min roman, men nu KAN jeg sgu ikke! Ligegyldig hvad, lyder det som en tredjeklasseelevs patetiske forsøg på at lege ’Den Store Forfatter’. Øv, altså.

To uger endnu så får Heino ferie. Yes, endelig tid til hinanden! For tiden kommer han i seng mellem klokken syv og ti om morgenen, sover til tolv-ettiden og skriver så videre. Indimellem sætter han en vask eller opvask over, går tur med Phoeba eller laver mad til mig – cute, ik? Og han er min! ;op

Ellers har vi ikke lagt planer for, hvad vi skal. Men vi skal i hvert fald have varslet et snarligt besøg hos Lilleprutten og hans forældre – han fylder også snart to år (Nååårh – de er bare SÅ charmerende i den alder!). Regner også med, vi skal have luftet morfar. Måske en tur til Gudhjem og få en soft ice og kigge på butikker, eller på pandekagehuset og så afslutte med kirkegården, så han kan lægge blomster hos mormor og datter (Heinos mor). Han plejede ellers selv at cykle for nogle år siden, men der er langt og hans opererede hofte begyndte pludselig at drille igen. Jeg håber bare, vi kan få ham med ... Ellers vil han vist helst være hjemme. Om ikke andet tager vi kaffe og noget hjemmebagt guf med ud til ham og medbringer Phoeba – hun er god til at sætte hans humør i vejret.

Derudover har vi et oprydningsprojekt herhjemme. Mine forældre, Morten og Mikael var her forleden og lege "Hokus Krokus" – de beskar vores megatræ i haven (man skulle orme sig ind mellem dem og stokroserne for at komme hen til hoveddøren), slog græsset og ordnede bede og roser. Det var bare så dejligt og så sødt af dem. Nu behøver vi ikke have dårlig samvittighed over for naboerne eller frygte klager. For hvad gør man? Heino HAR ikke tid med stor opgave og snarlig eksamen. Jeg kan ikke, og vi har ingen penge til at betale os fra det.
I hvert fald behøver vi ikke spekulere over haven foreløbig, men vi skal have tømt Heinos kontor, have ryddet op og gjort orden. Han kan ikke engang komme hen til sit klædeskab længere (påstår han i hvert fald!), og der ligger så meget lækkert tøj, jeg har købt ham – og det er vel ikke fordi, han ikke vil gå med det?
... Der er kun to ting den mand mangler for at være perfekt: Stil og lidt speed – ja, altså ikke stoffet, men lidt fut i det han foretager sig. Han har altid ufattelig god tid, om han så skal handle, gøre rent, læse, lave mad – you name it, så tager det syv lange og syv bredde. Af samme årsag ved jeg aldrig, hvor jeg har ham. Hvis han siger, han har fri klokken to, og har et ærinde derefter, tænker man: "Nå, men det tager godt en halv time at køre hjem ... så, han er her nok klokken tre-halvfire." Men han kan lige så godt dukke op klokken syv – det er fuldstændig som i "Alfons Aaberg" – "Jeg skal liiige ..." Nå, men af og til, og i visse situationer, er det rart nok, han ikke forhaster sig ...!
Hvis jeg troede en mobil ville hjælpe, så jeg kunne have lidt hånd i hanke med ham, havde jeg købt én, men det forsøgte vi allerede for syv-otte år siden. Enten glemmer (eller ’glemmer’?) han at tænde den, eller at oplade den – eller bare at få den med. *Suk*

Hm, sidder ellers lige og ser Nyhederne om P-pillerne Yasmin og ja, nu får jeg nok på puklen for at skrive dette her men - det er jo det rene hysteri!! De tager jo slet ikke hensyn til markedsandelen – der er ikke flere tilfælde af blodpropper hos Yasmin som ved så mange andre P-piller, de piller optager bare en større del af markedet; de er mere solgte end andre mærker. Det er bl.a. derfor jeg ikke vil æde P-piller!! Det er risikobetonet at æde det stads. Desuden er risikoen for tilfælde af blodpropper ved graviditet større end ved P-pillebrug. Selv Lægemiddelstyrelsen går ind og siger, de ikke vil tage pillen af markedet – hallo, lyt dog til fagfolkene! De burde virkelig have en ekspert ansat, der kunne hjælpe dem med forståelsen – spørgsmålet er selvfølgelig, om de overhovedet ville lytte – det andet er jo en god historie.
Det er ligesom, da DR sendte udsendelsen om fodboldspillere, der døde i en ung alder, uden der umiddelbart var nogen grund hertil. Der blev så fundet frem til, de alle havde taget smertestillende, og det blev slået stort op, at pillerne førte til dødsfald, men den reelle historie var jo, at de åd dem som bolcher. Det var ikke pillebrug, men pilleMISbrug. De åd jo op til tolv piller på en dag – man må få tre!

Nå, men jeg tror jeg vil hoppe nedunder dynen og læse lidt. Synes sgu her er koldt. Bliver det overhovedet rigtig sommer i år?