Så fik jeg låne hunden i går. Den hund min søster, på en måde, har kidnappet fra min far.
Og nu skal de så på ferie, og jeg skal være hundeejer en uge.
Indtil videre kan jeg godt lide det.
I går fik jeg alle de praktiske oplysninger;
- Skal have mad to gange om dagen
- Kan ikke skide når den går i snor
- Er i løbetid (Ret vigtigt detalje!)
- Må ikke få noget som helst med kartoffel i
- HADER han-hunde, og bider dem (Klog hund jeg der har fået mig!)
- Skal luftes minumum 3 gange dagligt
- Kan ikke gå uden snor i nærheden af veje, eller mennesker, eller andre hunde.
Vi kørte hende godt træt i går… Camilla & Mikkel kom med hende omkring klokken 14.
Først gik vi en tur i min Park, for at finde et godt sted at slippe hende fri..
Det fandt vi hurtigt. Et aflukket hjørne, hvor hun ikke kunne løbe væk – og jeg hele tiden ville kunne se hende.
Bagefter tog vi i Hareskoven, - hvor hun løb rundt og havde the time of her life..
Efter det – tog vi til stranden.
Man kunne ligefrem se hvor meget hendes muskler arbejdede i vandet.
Mikkel, Camilla og jeg – hoppede også i. Men det var sgu alligevel for koldt og blæsende til en rigtig svømmetur.
Da vi igen var hjemme hos mig klokken 22 – var både hund og jeg så trætte at vi faldt i søvn i hver sin sofa.. Vågnede klokken 10 i morges, helt skæv i kroppen – og så på min hund der stirrede tilbage med søvn i øjenkrogen.
Dejligt at få sovet – og Davids fest blev heldigvis aflyst, så jeg gik ikke glip af noget.
Mark gjorde brug af mit nummer – og tikkede og bad om ham, hans roomate og hans politiven (Hallow!) ikke nok måtte komme til festen.
Der VAR jo nu slet ingen fest, men jeg brugte alligevel lang tid på at lade som om jeg overtalte David til de måtte komme. Sendte bla beskeden: ”Come on, David! De er kun 3 fyre – jeg kender den ene fra arbejdet.. Du kan alligevel ikke nå at kneppe alle de piger selv, på en´aften..” ”forkert” til Mark.
Han faldt i fælden – og jeg ligende den meget søde kollega der forsøgte at skaffe dem ind til en fest.
En ikke-eksisterende fest vel og mærket – men det vidste de jo ikke…
Hehe..
Nå, men i dag var det så on-your-own hundedagen for mig.
Måtte liiiige en tur i købmanden inden Fini og jeg drog mod Parken.
For i købmanden arbejder Ronnie, jo..
Det har han faktisk gjort det sidste halve år, men jeg har jo…ehm.. haft nok at se til.. *host
Alligevel har jeg set ham glo – og jeg har gloet tilbage.
I sidste uge havde han hængt tøj til tørre udendørs, og bad mig for sjov mig om at tage det ned inden det blev mørkt. (Der er han jo ikke lige på arbejde)
Jeg sagde med det samme ja, og han så ret overraset ud. ”Jamen, det var bare for sjov.. men hvis du gider – vile det være rigtig dejligt!”
(Se´fø´li gider jeg det, søde Ronnie)
Jeg nåede bare ikke lige hjem, før det blev mørkt. Men..det ved han jo ikke. Og jeg fik taget tøjet ned. Det var bare stadig vådt. (Måske i vireligheden gen-vådt af fugt)
Først tænkte jeg på at hænge det i vores tørrekælder, men da jeg så at hele lortet var Diesel, turde jeg ikke. Tænk hvis nogle stjal alt mandens dyre tøj – mens JEG havde ansvaret!
Så.. jeg slæbte det med op til mig selv, ringede til Louise efter ”hvordan-hænger-man-tøj-til-tørre-i-lejlighed-og-er-sikker-på-det-ikke-får-pletter-på-sig-fra-det,-det-hænger-på-imens-råd.
Plastikpose over stoleryg, og derpå tøj, lød rådet.
Det virkede, og næste dag gik jeg ned i købmanden med tørt, flot lagt sammen,nyvasket dielsel Ronnie tøj.
Da han fik øje på mig, råbte han: ”TAK søde Rikke!!! Det var virkelig pænt af dig…”
Jeg fortalte Claus at jeg da syntes ham Ronnie var ret sød, og han svarede: DET syntes han også du er.. Men..han vil ikke noget, fordi John er din far..”
”HVAD? Hvorfor?!?!”, nærmest skreg jeg – og bandede endnu engang min far langt langt væk..
”Det er noget med respekt, siger han” – fortalte Claus.
Hm… Respekt?
Ikke engang de myg jeg glædeligt klasker, burde have respekt for min far!
Ikke engang de ludere, min far knepper, burde havde respekt for min far!
Ikke engang de hunde min far hopper og slår på, burde havde respekt for min far!
Ikke engang Ronnie fra købmanden, burde havde respekt for min far!
JEG har ikke respekt for min far!
Nå, men i dag – stillede jeg så Fini uden foran los Købmand, og gik ind for at købe smøger til den lange gå-tur.
Ronnie havde en anden kunde da jeg trådte ind – men råbte alligevel: ”Heeeeeeej Rikke!”
Og et øjeblik efter stod han for at betjene mig ved kassen..
Da jeg havde betalt siger han: ”Der følger en middags invitation med sammen med byttepengene”
Jeg var allerede halvt ude af døren, og vendte mig bare og sagde: ”Ehm.. gør der det?”
”Ja! Så kom lige tilbage senere…”
Ehm… jubii? Eller… åh-no?
Jubii fordi han inviterrede mig ud!
Åh-no, fordi jeg skal TILBAGE og sørge for uveksling af nummer osv..
Den tid den sorg, tænkte jeg .- greb Finis hundesnor og gik mod parken.
Vi nåede det gode område jeg havde fundet dagen i forvejen og…der lå solbadende mennesker over det hele.
Ups.. Ikke god ide at slippe dræberhund fri lige der…
Vi gik videre ned gennem parken, og længere nede kan jeg se en gigant kæmpe grandanuare hund, sammen med to andre hunde af labrador størrelse.
Skifter hurtigt vejbane, så vi ikke skal forbi dem..
Men..grandanuare kæmpen havde da virkelig ikke tænkt sig at lade lade chancen for at snuse en tæve i løbetid bagi gå fra sig.…
Hesten gallopere over mod Fini og jeg, med de to sataner i hælene.
Heldigvis er jeg ikke det mindste bange for store hunde. Heller ikke selvom dens hovede
var i min brysthøjde. Så jeg havde det okay.. Men Fini. Hun så lidt presset ud!
Så lynhurtigt at de alle 3 var han-hunde.
(FUCK!)
Og de begyndte samtidig at snuse fini bagud.
Når lige at tænke ”DET her ender galt”, da Fini knurrer helt vildt, og bider ud efter hesten..
Endelig får ejeren til de 3 hunde øje på os, og kalder sine hunde til sig. Men hundene .. de gider da ikke kommer over til ham .- når nu der er chance for både fisse OG hvalpelaving.
Fini gør, og bider advarrende imod dem igen…
Jeg trækker af sted med Fini, der følger efter, mens hun hele tiden forsvarrer sit blødende hellige sted med knurren og forsøg på at bide..
Problemet er bare, at de 3 køtere følger efter, mens deres ejer står og råber: ”KING, THEIS OG BRUTUS KOM HER!!!! ER I DUMME ELLER HVAD?!”
(Nej, bare liderlige.. Du kender det sikkert!)
Vi slap dog væk uden parings seance, og lidt længere henne kunne jeg slippe hende løs på et menneske tomt sted.
Jeg var sgu lidt nervøs for hvor meget hun ville lytte til mig, hvis der kom nogle og jeg skulle have styr på hende. Det grimmeste i verden er folk der ikke har kontrol over deres hunde.
Lidt senere fik jeg besvaret mit spørgsmål….
Et par kommer gående, og Fini render hen mod dem.
I ganske normalt toneleje siger jer: Nej, fini – kom her.
Og hunden. Den drejer rundt i en uvending så flot, at den havde fået en kørelærer til at klappe i sine små hænder og vine af fryd..
Da hunden er ved mig igen – siger jeg ”Bliv her”, mens jeg går gennem parken. Og hunden.. den går lige så pænt ved min side, mens vi går forbi parret…
Da vi er forbi dem, slipper jeg hende igen, men i det jeg har gjort det, dukker en ny hundeejer frem lige foran os. Fini på vej derhen… (ÅHHHH NO)
Jeg siger, stille og roligt: "Kom, vi drejer her i stedet" – og peger mod en sti.
Fini stopper, glor på mig, og så på stien – hvorefter den i lunte trav går ned af den , uden at skænke ny hundeejer og hund en tanke.
YES!
Jeg ligner en hundejer med kontrol!!
(Det skal lige inskydes at Fini normalt har helt sin egen vilje, og har selektiv hørelse! I virkeligheden også lidt halvdum hvis sandheden skal frem.. For hvis den fx får skæld ud over at fyre midt ud på en vej – kan man se i den fjæs at den tænker; ”Hvorfor fanden måtte jeg ikke det? Nu må du da slappe af!”)
Senere var jeg på vej i købmanden for at få Ronnies nummer uden hund.
Jeg passere en (HOT!) fyr med den skønneste ulve-agtige hund – og fyren siger rigtig glad: ”HEJ!!”
Jeg siger hej igen, og tænker: ”Nå ja, hundeejere snakker jo med andre hundeejere” og først bagefter går det op for mig at fyren jo ikke anede jeg har hund. Han sagde hej fordi han syntes jeg var nice..
Pis os.. skulle være stoppet op, og havde sagt noget ala: ”Sød hund.. den minder lidt om min…”
(Bortset fra at min er en jagthund med kort pels og halekupering)
Men vi var da faldet i snak, og jeg var uden tvivl gået derfra med hot fyrs nummer, og et løfte om at tage i hundeskoven sammen i løbet af ugen…
Damn..
Nu ved jeg da hvor han går tur med sin hund.. der skal Fini og jeg vidst hen i løbet af i morgen.. Tjekkede bare ikke lige om hans hund var en han hund, eller ej…Tror ikke det er smart at få kontakt midt i hundeslagsmål..
Desuden var han vidst også lidt for lækker til hvor højt jeg kan tillade mig at satse….desværre..
Nå, men nåede købmanden – nu fuld af selvtillid efter hej fra hot fyr.
Ronnie får heldigvis øje på mig med det samme: ”Du kom tilbage!” siger han smilende.
”Selvfølgelig gjorde jeg det”, svarer jeg – og kan ikke lade være med at grine indvendigt over at vi netop har haft den ordvesling der er fuldstændig identisk med den scene i tegnefilmen ”Skønheden og Udyret” hvor Bell kommer tilbage og finder udyret på gulvet.
(Har et eller andet autistisk med replikker.. Kan huske dem ordret – og i rigtigt toneleje)
”Jeg har lidt travlt, men må jeg ikke få dit nummer, og så ringe til dig senere? Jeg vil rigtig gerne inviterre dig ud!” siger Ronnie.
Han får det – og jeg går op til min hund igen…
Hvor jeg er nu, og allerede er lidt halv spændt (nervøs?) på næste gå-tur..
Men kan sgu egentlig godt li´det.. at have hund! :)
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
At være hundeejer...næsten er publiceret
15/07-2006 17:40 af
Anastasia.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.