Ha!
I dag var det MIG der havde kontrollen på arbejdet ang Jesper.
Snakkede med min søster i går om det hele, og hun sagde: "Det plejer at være omvendt. Det plejer at være dig, der altid siger "Ihhm nu vil han være kærester! Kan han ikke slappe lidt af, vi har kun kendt hinanden i 2 uger!"
Og det er rigtigt.
Jeg har det tit sådan.
Pludselig kunne jeg godt se det gode i at date Jesper lidt alligevel. Uden at det nødvendigvis behøvede føre til et forhold.
Vi snakker godt sammen,jeg er ikke forelsket, det er hyggeligt at være sammen med ham - OG det er fantastisk sex!
Hvorfor skulle jeg ikke gøre det?
Han havde sendt en besked, som jeg var 5 timer om at svare på.
Lavede lige noget andet - og som sagt er han ikke længere så højt prioteret som andre ting.
Svarede på beskeden, og skrev også:
"Jeg har styr på det der´os noget nu. Det er fint. Så jeg kan kigge ud i morgen aften, hvis du ikke har planer?"
Og gæt hvad?
Hr fynbo svarede ikke!
Enten spillede han kostpar, eller også havde han besøg af VICKY!
(Som han siger han ikke knepper)
Lod det egentlig ikke optage ret meget af mine tanker. Det er jo ham selv der laver flere og flere ting der begrænser muligheden for at han nogensinde ser mig nøgen igen.
Ærgelig-ærlig-trist..
Da jeg kom på arbejde i morges var jeg af uforklarlige grunde i helt fantastisk humør.
Gik rundt og nynnede og sang til musikken, mens jeg dansende stillede ting i ovnen..
Pludselig stod Jesper der.
"Gooodmorgen" smilede jeg, og svang nynnende forbi ham med en frosen leverpostej i hånden.
"Godmorgen.. Skrev Natasja til dig i går?"
"Ja, det gjorde hun.. Hey - hvorfor svarede du egentlig ikke på min besked?"
"Det ved jeg ikke.. Jeg var nok træt"
Så frøs jeg, midt i min dansende vals med leverpostejen, og vendte mig mod ham. UDEN at smile..
"Du var nok for træt?!! OKAY...!"
Så gik jeg videre, mens jeg rystede opgivende på hovedet.
Havde regnet med han forlod lokalet, men han kom rendende efter mig:
"Hvad skrev du da? Jeg kan ikke huske det.."
"Hvis du var FOR TRÆT til at svare på det, kan det egentlig være RET ligemeget hvad jeg skrev...!"
"Jamen du skriver jo så meget.. Hvad stod der?"
"Du kan lige så godt droppe det! Du får mig ikke til at gentage det!"
Så gik han.
Jeg var så rasende! Stod bare hele tiden, og sagde højt for mig selv:
"Jeg var nok for træt...!!! Jeg var nok for TRÆT??? Jeg var nok.. FOR TRÆT?!?!"
Men det gjorde min oprindelige plan SÅ meget nemmere!
Havde ikke engang lyst til at glo på ham.
Og det blev sørme bemærket!
Jesper havde ny frisure i dag - præcis som han havde sagt i går han ville have.
Jeg havde svaret at jeg glædede mig til at se det. Må inrømme...;Det så stjerne godt ud til ham!
Men kommentere det? Hell no!
Der gik da også kun en halv time, så stoppede han mig ude på gulvet.
"Hvad.. syntes du så om mit nye hår?"
(Åh Jesper - havde det ikke bare været 20 gange federe hvis du ikke havde været nødt til at spørge efter min mening??!)
"Det er rigtig rigtig pænt!", sagde jeg oprigtigt - mens jeg smilede mit længe øvede charmerende smil - som var det der fangede ham i første omgang.
Og så gik jeg fra ham.
Senere på dagen, kom han ind med 6% oksekød.
Som på hele arbejdet går under navnet "SEX".
Det var sjovt engang når han kom med det, for det gav anledning til nogle sjove sætninger som.; "Så er der sex til Rikke", eller mig der spurgte: "Nå endelig. Jeg skulle også lige til at spørge om jeg aldrig fik noget!"
I dag, da han kom ind med bakken med kødet på, og stirrede på mig - kunne jeg ikke andet end at knække grinede sammen.
Der var bare ikke rigtig noget at sige.
Mens jeg grinede sagde Jesper: "Tjaa.. Så er der sex. Jeg stiller det bare her. Så kan du jo ta´hvis du vil ha..´"
Tror han havde regnet med et svar. Men jeg grinede bare - og vendte tilbage til frikadelle platterne.
(HA!)
Senere skulle jeg ind og nedskrive nogle for gamle vare, og nynnede afsted ind i det lille computerrum, med bakken med mad.
Er netop blevet færdig, og skal ud igen - da Jesper toner frem i døråbningen med en vogn.
Jeg smiler til ham - og forsøger at gå uden om ham for at komme ud af det lille rum.
Men Jesper - han skubber vognen så den spærrer min vej.
Jeg lo mit ti-hi grin (ÅH GOD!) - og sagde: "Heeey, gider du godt flytte den vogn? Det er tungt at stå med al det her mad.."
"Nej, det er da ej" - svarede han og blev stående.
"Jo! Se hvor tynde arme jeg har.."
"Det ved jeg godt du har.."
Pinlig tavshed, og endelig rykker Jesper vognen.
Jeg er netop nået ud af rummet, da jeg kommer i tanke om at jeg STADIG ikke har fået hjælp til det der´på computeren..
"Forresten" - kalder jeg, og Jesper råber: "Ja..?"
I det samme kan jeg lidt for tydeligt huske episoden i kantinen - og bitteret siger jeg: "Nej - ved du hvad; Glem det!!!"
"Hvad?", spørger Jesper igen, og jeg huskede at lyde sukkersød - som i sødere end farin - da jeg svarede: "Det var ikke noget alligevel..." - mens døren til næste lokale smækker bag mig..
Det var så fedt, og så inlysende at Jesper var den der rendte efter mig i dag.
Så jeg ville lige teste hvad der skete hvis jeg nu IKKE smilede til ham - næste gang han befandt sig i en radios af 2 meter.
Fik muligheden nogle timer senere.
Han stak hovedet ind, og en af pigerne var ved at lave salater.
"Hold da op, der er gang i salaterne" var hans forsøg på kontakt.
Han sagde det i samme øjeblik jeg gik forbi ham med noget frugtsalat. Iført stenansigtet.
"Nå, det er med den på?!!" - sagde han lidt vrissent.
Selvom jeg udemæret godt var klar over hvad han mente, så jeg på ham, og spurgte: "Hvad?" - mens jeg var tilbage som smilende Rikke..
Jesper lavede et surt ansigt - og jeg smilende endnu mere: "Nej nej! Jeg er i rigtig rigtig godt humør i dag!"
(Og nu kan DU så tænke over hvorfor,og om det har noget at gøre med den biograf tur jeg havde med Kenneth i går. Den biograftur, jeg endte med at aflyse, fordi Kenneth kræver enormt meget overskud at være i selvkab med - og jeg intet havde)
Nu skulle man måske tro at Jesper snart var en smule træt af at rende rundt efter mig.
Men..lige før jeg havde fri, kom han igen forbi: "Rikke, skulle du købe billetter til Grøn Koncert?"
"Ja! Godt du huskede det!"
Jeg købte billetterne af ham - og han spurgte: "Ses vi så derinde`? ..Nåh, nej du skulle derind med Bea ik?"
"Jo det skal jeg..."
Så gik han, og kort efter havde jeg fri.
Klædte om, og havde en mistanke om han sad i kantinen.
Enten det, eller også var han gået hjem. Uden at sige farvel.
Skulle lige ned og sige en besked til pigerne ang roastbeefén, og mens jeg står der kommer den lyshårede bagerdulle:
"Er Jesper gået?!"
Begge piger kigger på mig. Jeg trækker på skulderen, og en af dem ringer ham op, og giver bagerdullen røret.
Der siger:
"Hvor er du? I kantinen? Nå, så kommer jeg lige op til dig..."
Jesper siger noget i den anden ende, og bagerdulle siger - en smule skuffet:
"Det er da Christine!! Kan du ikke høre det?!"
Ha!
Gad vide om han troede det var mig der ringede?!?
Jeg gik bare hjem. Uden at sige farvel.
Men blev faktisk lidt jalux da bagerdulle spurgte efter ham.
Irriterende.
Da jeg kom hjem, hentede Oliver mig - og vi kørte på stranden. SUPER lækkert!
Vandet var fantastisk - og det var skønt at slappe af i solen.
Da vi skulle i vandet første gang, så jeg bedende på Oliver inden min storetå ramte vandet: Man må ikke sprøjte på hinanden for at gi´kolde gys i starten vel?
Oliver grinede: Jo-ho! DET må man.
Godt så. Det gjalt altså om at komme helt i først.
Sprang på hovedet i vandet, der slet ikke var så koldt når først man var under det. Begyndte derefter at sprøjte vand ud over kyllinge Oliver, der vinede som en gris - og løb væk.
Da han var nået på sikker afstand, så han pludselig ned i vandet og sagde han: Uhh, ad.. der er protater på bunden!
"Hvad er det?!" spurgte jeg halv bange - og stirrrede på havbunden.
"Sådan nogle fladfisk der ligger og gemmer sig i sandet. Hvis man træder på dem, sprøjter de gift ind i ens fod.. De kan være ret farlige..."
"Neeeeeej" skreg jeg, og lavede panisk hundesvøming for ikke at ramme havbunden.
Så de ulækre fisk for mig - sikkert meget mere uhyggelige end de var.
Kunne mærke vandet komme alt for tæt omkring min hals i forsøget på ikke at ramme bunden - og endte med at sluge en del mens jeg plaskede rundt.
Mens jeg lå der i panisk angst for protater, så jeg over på Oliver.
Han var smadret af grin.
Fattede pludselig at det hele havde været fup.
Rejste mig fra druknedøden - uden at træde på nogle protater.
Vi svømmede lidt rundt, og med et´ siger Oliver med drillende ryst: "Neeeeej se.. En vandmand!"
ARggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggg...
ER VIRKELIG BANGE FOR VANDMÆND. Lærer aldrig at svømme sammen med, eller ved siden af, vandmænd!
Og Oliver ved det..
Han løftede vandmanden op - og panikken greb mig igen.
"Nej..lad være.." sagde jeg bedende mens han faretruende nærmede sig med vandmanden i hånden.
"Nej!!! Lad være..!", forsøgte jeg i et lidt mere formandende tonefald, og begyndte at søge tilflugt ind mod land.
Oliver lige i hælende på mig.
Og nu skreg jeg;
"Neeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeej! LAD VÆRE!!!", mens jeg styrtløb mod breden, med en vandmand og en grinende Oliver lige bag mig.
Alle andre på stranden må vikelig have hadet mig i det øjeblik. Men jeg er SÅ bange for dem.
Heldigvis smed han den fra sig, og jeg kunne komme tilbage i vandet.
Men Oliver var åbenbart ikke færdig med at drille....
Vi er netop svømmet et godt stykke ud, da han siger: "Tænkt hvis der kom en haj nu!"
"Det gør der jo ikke", sagde jeg - men kunne alligevel ikke lade være med at se mig lidt nervøst til begge sider.
VED jo godt der ikke kommer en kæmpe hvid haj svømmende i lille Danmark. Har bare set Jaws et par gange for meget til ikke lige at tjekke efter.
Det blev ikke bedre af at Oliver begyndte at synge temasangen fra selv samme film mens jeg skuede efter noget der kunne ligen en finne..
Pludselig var der noget der greb fat i mine ankler, så jeg mistede forfesten og blev trukket ned under vandet og igennem det..
Jeg skreg op!
Både af forskrækkelse, og med mentale hajbilleder på nethinden.
Oliver hjalp mig op af stå, og grinede igen helt uhæmmet.
"Du er SÅ let, Rikke!"
Hm!
Men en rigtig rigtig god dag!
Alt er så fedt når solen skinner ;)
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Dødens gab på Amager strand er publiceret
05/07-2006 17:56 af
Anastasia.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.