God damn!

Tror det er år siden jeg har været så stresset som i dag. Har ligget syg 3 dage i sidste uge. Var virkelig syg. Man aflyser jo ikke længe ventet wok aften hos frøken Gle to gange i træk hvis ikke man virkelig er syg!

Kunne godt mærke det ikke passede frøken chef, men jeg kan jo for helvede ikke stå i butik og kaste bræk i hovedet på kunderne, i stedet for bøger vel?

Og ja, det var rigtig lorte timing da vi starter udsalg onsdag meeeen igen: JEG BLIVER JO IKKE SYG MED VILJE!
Det hele toppede da Ck havde været i butikken for at hilse på mig. Hun havde spurgt Mette hvor jeg var,og hun – søde Mette som jeg ellers syntes er fantastisk – havde sagt ”Hun er syg.. eller – hun er i hvert fald der hjemme ik?!”
Ck ringede jo selvfølgelig til mig med det samme og aflage raport. Jeg KOGTE af raseri!
2 sekunder efter ringer min telefon igen. Det var Mette der bare lige ville høre om jeg kom næste dag. For ellers måtte hun jo tage vagten…

Og så gjorde jeg noget man ikke må. Jeg løj. Jeg sagde at jeg ikke var frisk endnu, og ikke kom resten af ugen… Barnligt? Ja. Ansvarsløst? Ja! Pligtopfyldene? Not at all!

Jeg var ikke super frisk, men jeg KUNNE godt have slæbt mig på arbejde.
Men så kan de fucking TRO på jeg er syg når jeg er syg! Jeg stod fandme i den butik uden stemme og med feber hele vinterferien!

Så jeg blev hjemme fredag, og blev rigtig rask. Så rask at jeg hyggede mig bravt til Olivers fødsesdag lørdag.
Vi endte på Cafe´Rene – og hvem møder jeg der? Hr supermand/flirter/lurer fra centret.
Med pige! Date?
Kunne ikke finde ud af om han kunne genkende mig. Ser jo alligevel lidt anderldes ud i byen end på arbejde, et sted hvor jeg ikke trives.
Så ham skue mod vores bord et par gange. Hvor jeg sad med 5 fyre som ene piger. Måske han troede en af dem var min kæreste?

Tænkte endnu engang over hvor lille verden er. Hvad er sandsynligheden for at to der flirter på afstand i et center et stykke fra Kbh, ender på samme cafe´lørdag aften? Det er da lidt spøjst…

I dag var jeg så på arbejde. Top tunet og klar. Så klar at jeg var game på at gå modeshow med gennemført ass shaking forbi Gøjes butik. Og så havde han sgu fri…

Ingen spurgte til min sygdom, - kunne med det samme mærke den dårlige stemning der tit er når man vender tilbage fra sygdom.
Op af formiddagen siger min chef pludselig.
”Rikke, tager du ikke din kaffe og kommer ind på mit kontor?”

Åhhhhhhhhhh fucking NO!

Tænkte fyring, tænkte kassedif, og fik stress pletter…

Hun startede med at sige ” Det her er ikke fordi jeg ikke tror du ikke har været syg, men….”

(Men HVAD dit fede læs lort? Det her ER jo netop fordi du ikke tror jeg har været syg!)

og fortsatte” Jeg har bare lagt mærke til mønster, og du har mange sygedage for tiden. Vil du ikke hellere bede om en fridag, for det kan du sagtens få. Det er bare svært for mig at få det hele til at hænge sammen, når du bliver syg…..

Og så var det jeg kunne mærke vreden boble. Og som altid er min vrede så extrem at jeg for det meste får skåret igennem når den går i udbrud. Og vulkanen fik da også gang i en verbal sætning, som fik hendes fjæs til at krølle sammen, og fryden til at bryde sig i hele min krop.

”Faktisk så.. havde jeg egentlig tænkt mig at sige op i dag. For når min veninde ringer og fortæller mig at I står og siger til hende I ikke tror på jeg er syg – er det som om jeg ikke rigtig har lyst til blive ved med at være her….”

Så sad kosten der´og gloede, som om en eller anden havde stjålet det sidste stykke slik fra hendes hemmelig lager-skuffe, men der ikke rigtig er noget at gøre ved det – fordi hun jo selvfølgelig kun spiser frugt! *Host*

Da hun havde samlet sig, sagde hun dog alligevel noget jeg blev glad for. (Hun prøvede ikke engang at redde den uheldige veninde-spion –situation. Havde de virkelig ikke troet Ck ville sige det til mig?)

”Jeg tror bare du er slidt op Rikke. Og at dit imunforsvar ikke kan klare det. Jeg ved det må være rigtig hårdt for dig med din mor! Men hvis du har brug for nogle fridage, så kom og sig det!”

Eh? Nå, jamen fedt at vide. Så skal ja da nok lade være at blive syg en anden gang… (Dobbelt eh!)

Da jeg kom ned i butikken igen – hører jeg en kunde kommer ind af døren. Ser op, som jeg altid gør ved lyden af klokken, og HVEM vader ind med et gigantisk colgate smil? Supermand/flirter/lurer! (Hvor pudsigt han lige kommer i dag…! Eller….)

Og så reagerede jeg på en måde jeg først bagefter selv fattede betydningen af.
Jeg vendte mig nemlig om, og havde SINDSYGT travlt med at lave bøger klar til udsalget. Jeg gengældte ikke engang hans smil. Og flirt – hvad er det?
For han skal da ikke tro han kan gå på cafe´med lækker blondine og drikke flotte drinks, med magazin poser for enden af stolen og så komme ind i min butik og flirte som i det gode gamle dage! Næ-nej!
(Men jeg må gerne være på cafe Rene´med 5 fyre! )

Hvor underlig er jeg? :)

Han gik ud og ind af butikken 2 gange i håbet om jeg blev ledig. Men ihhhh hvor havde jeg dog travlt. Dog ikke for travlt til at sige mit navn meget HØJT og T-Y-D-E-L-I-G-T hver gang telefonen ringede…

Til sidste blev han ekspedret af forræder Mette. Han købte kogebogen ”Suverænt nemt” som var til ham selv. (Middag til blondine baben?)

Kan ikke huske om jeg har fortalt at frøken chef også havde fat i mig for en uges tid siden. Pga de kære fragtmænd. (Som er så søde og venlige, og flirter på den aller fedeste måde!)

Hun startede med: "Det her er ikke fordi jeg har ondt i røven, men…"

(Men HVAD dit fede læs lort? Det her ER netop fordi du har ondt i røven)

Og så fortsatte hun ” jeg vil altså ikke have du flirter med de fragtmænd. Hvis nu de bliver sure på dig over du ikke vil have dem, kan det være det går ud over vores vare…”

Eh?

De bliver ikke sure! For jeg har sagt hvordan landet ligger, og hvis du ligger mærke til det kommer de FØRST med vores vare every fucking time, fordi JEG er her. Og ja, det er super ærgerligt for dig at du er gammel og brugt - og vejer 155 kg – meeeeeeeeen lad vær at gør det til mit problem.

Man må jo rette sig efter chefen. *Host*

Men ikke om jeg under nogen omstændigheder gider være isdronning fra den ene dag til den anden over for sød fragtmand – uden at fortælle ham om sagens sammenhæng. Så jeg fortalte fragtmanden hvad hun havde sagt. At det ikke betød at vi ikke skulle tale sammen, men at vi bare kun skulle gøre det når hun ikke var der.
(Det er ikke fordi jeg står og hænger i timevis og snakker med ham. Vi flirter mens jeg underskriver papirende, eller når vi bærer kasserne ind)

Fragtmand kaldte hende mærkelig, og sagde hun da bare måtte dø i synden. (Ha!)
Mette sagde direkte til hende at hun da måtte slappe af, for jeg var jo ikke 17! (Ha!)

Og de bedste skete så i dag.

Josie har veninder inde i Matas. Og i dag skrev hun en sms:
”Hvad sker der for din chef? Matas fortalte det med fragtmanden. Total latterligt! Og de er alle sammen på din side!”
Ha!hahahahahahahahahahahahahah!

Sejt af fragtmanden af han spreder historien!

Frøken chefs falske slange kostume narrer nemlig de fleste i starten. Inklusiv mig selv!
Bliver man virkelig så underlig i bøtten af at være chef?

Men som startet: STRESSET dag. Nu er vi dog klar til udsalg, og jeg er for alvor udkørt.
Derfor var det også ubeskrivelig fantastisk at finde et kort med cd i fra skønne dejlige Bea i min gang da jeg kom hjem.
Det er alt for længe siden at jeg har fået sådan et kort..

Nu skal jeg se ”Lost” og bare slappe fuldstændig af.