Fantastisk at jeg valgte at møde ham! Det var virklelig et godt træk - og jeg har det bare så godt lige nu.

I løbet af dagen, forventede jeg halvt at blive brændt af.
Men 18.30 kom der en besked:
"Er du klar 19.15 søde?"
(SØDE?!!!! ADR!)

Jeg trådte ind i hans bil toptunet og klar til at møde hvad det så end var jeg var oppe imod.
Havde håbet han ikke havde hvidt på. Det havde han. (Damn!)
Men han havde også små grimme hænder - og en skønhedsplet bag det ene øre, jeg aldrig før havde lagt mærke til. (Damn - på den ufede måde!)

Som forventet spurgte han om jeg havde spist. Det havde jeg. Vi tog alligevel ud til det sted, hvor vores første date forgik.
Det hele var slet ikke lige så hyggeligt, og perfekt som dengang. Det var rigtig akavet, og jeg havde aller mest lyst til at gå min vej...
Bestilte bare en salat, mens han sad med burger & laks.
Han snakkede løs, om Harry potter, levningsmiddelkontrol og julen.
Pludselig afbryder jeg ham, og spørger:
"Hvorfor valgte du bare at droppe mig på den måde?"
Han glor overrasket på mig - og siger tøvende: "H..hvad?"
"Hvorfor?!"
"Jamen øhm.. det ved jeg ikke. Jeg kunne bare ikke overskue at..."
Jeg afbryder ham: "...men du syntes ikke jeg fortjente mere?
(Undskyldene)"Jo.."
"Du syntes ikke det var totalt respektløst?!!"
(Undskyldende)"Jo!"

SÅ var der ellers stilhed ved bordet, og vi gloede begge to på vores mad, der pludselig var rigtig rigtig spændene.
(MMMMM, der er tomater i tomatsalaten! Ehm..)

Da vi kom uden for, bragte han selv emnet op igen:
"Rikke..jeg er mærkelig! Det er ikke dig der er noget i vejen med..Jeg er bare en underlig en´.."
"Ja! Men det var altså ikke noget playerhalløj, hvor du egentlig kun var ude efter fisse?"
Han stopper og, og tager fat i min arm - mens han ser mig direkte i øjnene:

"Nej nej!Lille skat! DET var det ikke! Jeg havde bare så travlt med arbejdet, og kunne slet ikke finde ud af det med en kæreste. Og jeg havde da helt sikkert tænkt mig at ringe til dig igen! Du er en dejlig og sød pige Rikke. Det her er det tætteste du kommer på en undskyldning!"

"Det er heller ikke det jeg fisker efter!(Løgn)
Jeg forstår dig bare ikke. Jeg har aldrig mødt en der var så speciel som dig..."

"Ja, jeg ER svær. Jeg ved det godt...! Men jeg havde da håbet på du ikke havde mødt en ny endnu?"

"Nej, det har jeg ikke...Det er altså sjællent jeg møder en jeg ligefrem har lyst til at være kæreste med..."

"Kæreste og kæreste.. Man skal jo lære hinanden at kende, før man kan kalde sig kærester...
(HUH!? Det var DIG der ville være kærester.DIG, der brugte ordet! DIG, der kaldte mig lille skat - og gav mig tandbørste og julehygge. I en skala fra 1-10 for hvor mærkelig man kan være - er du en 11´er!)

Da vi igen sad i bilen - på vej mod ham - nussede han mit lår (Arg!)
Så spurgte jeg ham om han havde oprettet profil på nettet igen. Det havde han.. (??)

(Så han har tid til at chatte, men ikke tid til en kæreste.. Han er både mærkelig OG dårlig til at få sine historier til at passe sammen..)

Men han havde ikke rigtig været derinde, og gad det ikke mere. (Ja - klart da!)
Og så ville han ivørigt lige forsikre mig om at han hverken havde mødt, eller været sammen med andre piger i den tid vi ikke havde set hinanden. (Som om det ændre noget!)

Da vi kørte op af hans P-plads, spurgte han rigtigt glad: "Kan du huske det her?"
Jeg så mig omkring med sammenknepne øjne, og så tænksom ud - mens jeg svarede:
"Tjaaa, ganske svagt!"
Han grinede, og nev mig i låret.

Vi så film, da vi kom hjem til ham. Han rykkede hele tiden tættere på i sofaen, og rørte mig "tilfældigt" - men jeg følte ikke noget. Vores samtale gik skævt, og jeg forstod for alvor at vi slet ikke passer sammen. Vi har ingen ting til fælles..

Han røg joints, og jeg tænkte flere gange over at han havde hukommelse som en si.
Han fortalte historier jeg allerede har hørt 3 gange - og da vi havde bestemt os for film, kunne han ikke huske det, men satte en anden på. Han blev flov da jeg undrende spurgte "Jamen..skulle vi ikke se tro,håb & kærlighed"
"Nå jo, for satan"
(Det er 10 minutter siden du selv foreslog den...!)

Jeg ville gerne grave lidt mere i hele hans behandling, men det var svært at komme ind på emnet på en naturlig måde.
Kan heller ikke huske hvordan jeg fik det gjort. Men kan tydeligt huske hvor lille han blev, da jeg først fik taget hul på bylden igen. Han sad og fumlede med fjernbetjeningen. Tog batteriet ind og ud hele tiden, mens han faldt over sine egen ord. Jeg nød rigtigt at se ormen vride sig - og sagde kækt "Du ved godt at det du har forsøgte at sige de sidste 10 sekunder, overhovedet ikke har givet nogen mening ik?" (HA!)
Men, vi kom i hvert fald til at tale om at han ikke forstod hvorfor jeg ville hjem den søndag aften - for 14 dage siden.

Han havde tænkt "Lille pige" (Grr..) fordi jeg forventede at han altid ville køre mig.
(Hallo hr. jubel idiot - Du har altid SELV sagt at du gerne ville køre. For mig er det intet problem at tage et tog. Der kan jeg både læse og skrive. I din bil, kan jeg kun høre dig - snakke OM dig!)
Jeg sagde at jeg jo netop ikke ville hjem - men han mente jeg direkte havde sagt jeg ikke ville blive og sove, og det forstod han ikke når jeg bare kunne blive og sove videre når han stod op næste morgen.
(Hov, hr.kok - du puttede vidst lige nogle ord ind i den sætning der kom fra din egen fantasi. Du har aldrig sagt at jeg bare kunne blive, når du stod op og kørte på arbejde. Jeg skrev jo for helvede det hele ned da jeg kom hjem den aften!)

Han blev påståelig, og ville ikke ændre sin historie. Sagde at vi måtte lade Dolly Parton afgøre det. (Den fattede jeg ikke.. Skal man være gammel for at forstå den joke?)
Endte dog med at sige at han da heller ikke nødvendigvis behøvede at SIGE jeg måtte blive, for man måtte jo gerne tænke selv.
(Øhm, undskyld - men jeg kan da ikke bare FORVENTE det er okay jeg bliver...)

Pludselig siger spaden: "Du bliver da og sover i dag, ik?"
Jeg blev helt forvirret, for jeg havde på ingen måde set det komme.
Men så hører jeg mig selv sige: "Nej, det gør jeg da ikke!"
Han så rigtig sur ud, og prøvede med et; "Nå, men hvis du ikke bliver - ved du vel også det ødeligger alt for at vi to kan finde sammen igen?!"
(NEJ! Det ødeligger dine chancer for at få fisse!)
Så blev jeg gal!
"Jeg kan slet ikke se, hvordan det skal kunne ændre noget som helst at jeg bliver og sover!"
"Nej - bare glem det Rikke!Det er lige meget"
(Yes sir - det er nemlig lige det, det er!)

Kunne mærke det var på tide at få røven væk fra kokkeland. Havde fået alt det jeg var kommet efter. Bortset fra min julecd, som jeg spurgte efter. Han begyndte at synge nogle af sangende (Ha! Han har hørt den) - og jeg sagde "Ej, bare behold den. Jeg har fået brændt en ny!"

Han spurgte om han skulle køre mig hjem - og selvom jeg ikke anede hvordan jeg skulle finde et tog, og jeg iøvrigt havde alt for lidt tøj på til en lang tur udendørs - sagde jeg at jeg nok selv skulle tage hjem. For jeg gad ikke se ham bitter, over han skulle køre.
Tror det overraskede ham - for nu ville han pludselig gerne køre mig.Han insisterede faktisk!
Var endda flabet nok til at sige "Jeg ved jo ikke hvornår vi se igen (Prøv med: ALDRIG!) så jeg må hellere sige farvel på en ordentlig måde.

Han kørte mig da også hjem, og jeg overdrev da jeg skulle takke ham for det. Havde både trillioner, og millioner med i min takketale. (Men come on, jeg har aldrig bedt ham køre mig nogle som helst steder. Han må da lige slappe af!)

Da jeg steg ud af bilen, galdt det bare om at komme fra bil til opgang hurtigst muligt. Vi gav ikke engang hinanden et farvelknus.
Han sagde "Rikke, hav det rigtig rart" - og jeg svarede "I lige måde. Godt at se dig en sidste gang"

End of story!

Nu ved jeg han ikke engang var tæt på drømmemanden. Han er bare.....mærkelig!