Kære Dagbog

Ikke alle dage går som præsten prædiker og i dag var så en af de dage, hvor alt pludselig og uden varsel blev vendt op og ned.

Sidst på eftermiddagen bankede det på døren og ind entrede nabokonen, som jeg godt nok flere gange har hilst på, men dog ikke kender navnet på. Hun ville høre om hun kunne låne et par cigaretter, for 2 af hendes børn var syge og hun var så ikke meget for at gå ned med dem.

Jamen selvfølgelig kunne jeg da godt låne hende et par, så ilede med at rulle 4 smøger til hende. Vi kom så i snak – børnene var inde hos dem selv. Efter vel 10-15 minutter går hun igen og på det tidspunkt havde vi snakket om, at hendes den ene pige og min Tanja nok kunne finde ud af at lege sammen.

Så ikke så snart var nabokonen ude igen, før det atter bankede på døren. Det var hende igen – denne gang med datteren i hånden. Tanja blev glad og vupti legede tøserne fint sammen uden problemer.

5-10 minutter gik og jeg havde lige sat mig her og Jesper startede på kartoffelskrælningen. Så bankede det atter på døren. Naboen igen – denne gang med 2 andre og mindre børn, som ikke kunne forstå, hvor deres storesøster var blevet af. Nå ja, ind med dem alle, for her kan man ikke stå og sludre i døren pga. katte der så vil ud.

Inde i stuen fik jeg rullet lidt flere smøger og mens ungerne for rundt over det hele sludrede jeg så med nabokonen igen.

Nå, men hun kunne faktisk godt tænke sig at snakke med en som lige havde født og som stod nedenfor og godt ville vise barnet frem. Om det var sådan, at hun skulle tage den mindste af ungerne med sig eller om de kunne være her alle sammen?
Øhh… jamen …øhh.. neeeeej, smut du bare, sagde jeg med sved på panden.
Ja, jeg er tilbage om et kvarters tid igen, hvorefter hun forduftede og jeg stod tilbage med resten af madlavningen og 4 små unger (Tanja på knap 5, en pige på 6, en dreng på 4 og en dreng på 2 år).

Hold da ferie, var min første tanke, da den vilde jagt på kattene satte ind. Her var gode råd dyre og jeg kunne godt mærke, at det var længe siden, at Tanja havde været så bette. Nå, men der var også madlavning, så lod bare ungerne fare rundt, hylende og skrigende efter hinanden og når jeg ud af øjenkrogen så en med noget, som man her i huset ikke leger med – min tobak for eksempel – så var det ellers om at redde, hvad reddes kunne.

Utroligt, at maden ikke brændte på.

Jesper sukkede og syntes bestemt ikke, at han kunne lave hans spansklektier, sådan som de unger larmede. Ja, det kunne jeg jo selvfølgelig ikke forstå skulle være så svært. Mener … herregud, det var da kun 4 småbørn *S*

Hørte døren gå og Lasse komme hjem og ud i køkkenet. Spurgte om han dog ikke ville være så sød at sætte sig i stuen og holde lidt øje med de små, mens jeg fik maden færdig.
Uha. DET skulle jeg vist ikke have spurgt ham om, for sikke nogle øjne knægten sendte mig, samtidig med at han sagde: Moar, jeg har altså 3 kammerater med hjem.
3!!!??? Jamen hilde den, hvor mange er vi!? Fløj det hurtigt ud af munden på mig, mens jeg havde øjne så store som tekopper.

Efter en grundig optælling blev det til 10 incl. mig selv.

De 15 minutter blev til 30 og næsten 45 før nabokonen kom igen og mens ungerne fløj om benene på os, fik vi atter en hurtig kviksnak, samtidig med at Jesper fik potter og pander ind på bordet. Enden på det hele blev også at den ene af nabobørnene blev og spiste.

Puha, mad på bordet og nogenlunde ro, tænde for Big Brother og ellers få spist. Hurtigt herefter smuttede Tanja og nabopigen ned på legepladsen og tilbage var kun flokken med de store.

Ahhhh… ro i ørerne …. - troede jeg da, men det holdt ikke længe, for så startede technomusikken for fuld power på Lasses værelse. SÅ var det altså lige før at jeg opgav!

1-2-3 og nabokonen kom igen. Ville spørge om ikke en af knægtene kunne cykle på tanken efter tobak. Jo jo, det ville Lasse da godt (senere fandt jeg ud af, at han i stedet lokkede en af kumpanerne til det).

ALLE var åbenbart smøgforlegne i dag, for ikke så snart havde jeg sat mig igen, før Lasse og en kammerat kom og spurgte om jeg ikke ville rulle 10 smøger mod jeg fik betaling i morgen.
Nej, det da den endelynemig ikke om jeg ville høre tale om, så satte i stedet drengene til at rydde op og vaske af efter madlavningen. Imens kunne jeg så rulle nogle smøger til dem.

Nu endelig ser det ud til at alt ånder fred og ro. Tanja sover og tilbage er kun Jesper, Lasse og 3 kammerater, men al musik kører på nulpunktet, for nu syntes jeg altså, at det kunne være nok for i dag.

Vil lukke dagbogen og lige samle mine tanker, før jeg går ombord i de sidste tekster, som skal med i opdateringen og online, meget gerne her inden midnat.

Puha for en dag og sikke en udvikling 2 låne-smøger kan føre med sig *GG*