21 år siden

Forandringer!!! (Langt)

Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
9 år siden
Gymasie-grammatik & hygge...
Ash Renashan...
11 år siden
Men det udelod jeg
Carina Malen...
6 år siden
Positive tanker
Ace Burridge...
11 år siden
Kære far ❤️
Musenmia
5 år siden
Et liv i en retning...
Patrick Bolv...
11 år siden
Havørnen og Tigeren
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Mails og tårer
Ace Burridge...
12 år siden
Gennem et slør af rubinrø...
Olivia Birch...
10 år siden
Israel
Salomon
9 år siden
And they say, the worst ...
Julie Vester...
11 år siden
Den Søde.
Ruth Christe...
8 år siden
Søster Jenna var i fjerns...
Poul Brasch ...
11 år siden
Selvdestruerende selvreal...
Kasper Lund ...
8 år siden
Den onde nydelse
Regitze Møbi...
10 år siden
BILEN BLEV MIN I DAG :-))...
Flemming Tri...
11 år siden
Shoppingtur til Randers.
Ruth Christe...
8 år siden
Jeg er ingen namedropper
Olivia Birch...
9 år siden
Min beskrivelse på livet
Shawn Cee (J...
9 år siden
Skizofreni, en status eft...
David Hansen...
8 måneder, 27 dage siden
Hvis jeg havde tid.
Jytte Westen...
10 år siden
Ballade med drillenissen
Carsten Cede...
10 år siden
Fucking nympho - Kasper L...
Kasper Lund ...
8 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
11 år siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
7 år siden
Sommerlandet
Hanna Fink (...
10 år siden
Forvirret.
Line Ley Jen...
10 år siden
Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
9 år siden
Arbejdet kalder - Kasper ...
Kasper Lund ...
8 år siden
Hun fik Cohen forærende
Olivia Birch...
8 år siden
Modet til at turde
evan-noerfoh...
2 år siden
Flytning
Hanna Fink (...
8 år siden
Anden dag på Fyldepinden
Gaffa Brandt
11 år siden
4 år føles som i går.
Jønsse
8 år siden
Livet er en rejse
Salomon
9 år siden
Ryddedag
Sunstar31
10 år siden
Life could be simple...
Michala Esch...
7 år siden
Forbi ....
Halina Abram...
7 år siden
Påske
Hanna Fink (...
8 år siden
Hvalsang
Tine Sønder ...
11 år siden
Højskoleophold
Hanna Fink (...
10 år siden
De ligger der.
Ruth Christe...
8 år siden
En røverhistorie i toget
Anders Husma...
9 år siden
Jeg googler
Tine Sønder ...
11 år siden
En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
9 år siden
Fjerde bog færdig, femte ...
JesperSB
3 år siden
For korte agurker
Regitze Møbi...
10 år siden
I'm back!
Gittepigen
11 år siden
folkeskolegensynsfest
Peter
11 år siden
at turde er at miste fodf...
Julie Vester...
11 år siden
Skraldenyt
Hanna Fink (...
8 år siden
Tror livet har fået stres...
Ace Burridge...
12 år siden
Jeg skal have en lille pr...
SoffiG
10 år siden
Dagen i dag er tiltaget m...
Hanna Fink (...
12 år siden
Forsømt
Tine Sønder ...
12 år siden
Wow, en regnbue af følels...
Neola
3 år siden
3 hjullers cykel
Halina Abram...
7 år siden
Storskrald
Hanna Fink (...
8 år siden
Bornholm, Bornholm, Bornh...
Michala Esch...
16 år siden
Tag et lyn.
Regitze Møbi...
10 år siden
godmorgen og godnat
Simone Reinh...
1 år, 6 måneder siden
De første dage
Michala Esch...
15 år siden
uden søvn
Kenny Raun (...
10 år siden
Højskolehjemkomst.
Hanna Fink (...
11 år siden
Et skridt nærmere
Liza Abildsk...
10 år siden
Roligt forelsket..
Sophie Hatte...
12 år siden
En dagdog?
Kellany Bram...
11 år siden
Og tænk engang, jeg flytt...
spinosi
11 år siden
Hundetyven.
Regitze Møbi...
10 år siden
En krone for dine tanker?
Karen Kris
10 år siden
Gamle skole
Nikitaolsen1
9 år siden
Dronningmølle, og der er ...
Michala Esch...
16 år siden
Under konstruktion
David Hansen...
8 måneder, 8 dage siden
opdatering
Michala Esch...
21 år siden
Dybbøl gartnerhjem
Martin Micha...
5 år siden
Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
9 år siden
haft en stille weekend
Martin Micha...
5 år siden
Forsvundet novelle! Hvad ...
Bella Donals...
8 år siden
At overliste en seksårig
Olivia Birch...
9 år siden
Hele verden, healings-heg...
Camilla Rasm...
7 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
10 år siden
Drømme om kærlighed
Ace Burridge...
12 år siden
13 dag på fyldepennen. Er...
Gaffa Brandt
11 år siden
Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
10 år siden
Enfant Terrible
Tine Sønder ...
12 år siden
The same old storie
Julia Stampe
7 år siden
Eksploderet spejlæg og 5 ...
Racuelle Hei...
6 år siden
Fin lørdag
David Hansen...
8 måneder, 18 dage siden
Efterskrift
Hanna Fink (...
8 år siden
ser, lytter og styrer
Sune Yttesen...
7 år siden
200
Jette Peters...
8 år siden
Ferien er slut og de 2 store er startet i skole og Emma i børnehave. Mandag startede vi på skolen kl.8, så jeg havde lidt tid med Emma inde i børnehaven, inden skolen begyndte kl.9.10.
Der er ikke så meget at sige, andet end at Emma tager det hele i stiv arm. Det kan i den grad både ses og høres, at hun er glad for børnehaven. Ingen store afskedsscener, et kram & kys, og Emma er klar til at indtage børnehaven.
Lea og Mie skulle hhv. begynde i 1. og 3.klasse. Lea var vildt spændt, der er altså STOR forskel på BH-klasse og 1. klasse. Deres far var med, og han gik med Mie, og jeg gik med Lea, ind i deres respektive klasseværelser. Denne dag er der altid et mylder af forældre, og så vidt muligt, har barnet begge med. Lea fik de første bøger, og forældre fik de generelle informationer, og efter ca. 1 time, var der kaffe til forældrene. På dette tidspunkt byttede jeg og ex. over, så jeg kunne følge Mie.
Jeg og ex. fik også lige mulighed for at drøfte pigernes skænderier på hjemmefronten, samt Lea’s kommende fødselsdag/gaver, og selvfølgelig almindelig hyggesnak om livet i almindelighed.
Han og hans kone skal jo have barn til oktober, hvilket både jeg og pigerne følger spændt.
Kl.11.15 var jeg igen inde i børnehaven, hvor jeg kunne overvære madpakkespisningen, og Emma’s underholdning: ”Min tykke mave” – ”Mor lavet min madpakke”, som gav pædagogerne mulighed for at tage tråden op, og spørge de andre nye børn, hvem der havde smurt deres madpakke, og tale om det forskellige indhold. Allerede her, kunne jeg se, at Emma er noget af en selvstændig pige, med egne meninger om hvad hun vil. Jeg kan kun sige: Hvor er det dejligt, at jeg aldrig har haft problemer med, at pigerne har savnet mig, og grædt når de ikke har kunnet se mig længere.
Se bare her i dag, Emma siger: ”Mor dig gå nu, mig lege”, efter jeg har været der i 5 min. *G*

I går var jeg så til jobsamtale ved et vikar bureau, hvor de søger folk til alt lige fra rengøring til lagerarbejde. Jep, fik sørme underskrevet en ansættelseskontrakt, med start den 18/8-03, hvis der kommer noget ind. Den alm. timeløn vil ligge mellem 100 og 105 kr. i timen. De kan ikke garantere fuldtidsjob, men hovedsagen er, at jeg får noget at lave.

I går aftes blev brugt på at opsætte nyt skrivebord til vores Pc’er. Manden havde erhvervet sig et på arbejdet, ganske gratis…180 lang og ca. 80 bred. Damn det er lækkert at være fri for 2 PC bord, dette her arrangement ser bare godt ud!
Tror den var godt 1, inden vi lå oppe i sengen, godt udkørt og trætte.

Hen på natten vågner jeg efter et voldsomt mareridt, og det står endnu klart i min erindring. Havde problemer med at sove efterfølgende, da jeg følte mit hjerte var ved at hoppe ud af min brystkasse, samt tårer der stadig lå våde på min kind. Jeg er ikke helt klar over, om det er manden der har vækket mig, midt i drømmen, i det at han fortalte, at jeg havde haft mareridt længe. Meget urolig søvn, råb og snakken i søvne, så han ikke kunne falde i søvn.

”Det er omkring midnat, jeg har lige slukket for min PC og det banker på vores dør. Udenfor står en kvinde med 2 børn. En dreng på ca. 9-10 år, og et barn i lift. Hun siger ikke meget, andet end: Han er efter mig! Byder hende indenfor, og laver noget te til os. Ser ud af øjenkrogen, at manden er små irriteret over dette sene besøg, og beklager sig sagte. Jeg tilbyder hende og børnene overnatning, og reder sofaen op. Pludselig går strømmen, og jeg leder efter stearinlys. Finder en æske med runde lyserøde fyrfadslys, og ud af æsken vrimler det med små bitte mus. Pludselig står huset på den anden ende. Hvor jeg end kikker hen, er der mus og store killinger. Ser at vores hankat ligger slænget i en stol, med en mus der ligger og patter hos ham! Tænker ved mig selv, så æd den da! Tager 2 håndfulde mus, går udenfor, og klasker dem ned i jorden. Hmm…de skrumper ind, og pludselig eksploderer de, efterfulgt af en stor muselort, som jeg står og kikker underligt på. Går ind igen, musene farer omkring mine ben, og napper mig, hvor de kan nå. Kikker ind i mandens akvariereol, imens jeg hører et miav. Inde i akvariet, er der et lille akvarium, hvor der sidder en hvid killing som ånder under vandet. Siger til manden: Tøm lige det akvarium, katten har jo ikke noget plads, det er synd. Han reagerer med et: Ikke lige nu, jeg er træt, gør det i morgen, skal lige have fuldendt mit eksperiment! Vi går i seng, er faldet lidt hen, da jeg vågner op ved, at min 9-årige lillebror er bange for alle de katte i sengen. Vi begynder at indfange dem, imens at Emma hviner højlydt. Hun kravler ud af sin seng, og følger os ned at trappen. Mærker en irritation over at hun går i vejen for os. Vi får lukket nogle af kattene ud i et rum. Pludselig smutter en fra os, ind imellem Emma’s ben, og hun falder – knalder hovedet ned i dørtærsklen. Hun ligger bare der, rækker sine arme op imod mig. Løfter hende op, og tænker: Nå, der er ikke sket noget. Står og små trøster hende, da jeg impulsivt drejer hendes hoved og ser der er blod. Kalder på manden: Skynd dig kom og hjælp mig, hun bløder. Ser hvordan sveden pibler frem på Emma’s overkrop, imens hun bliver slappere. Hun bløder, hun bløder, skynd dig og hjælp mig. Nej, nej, nej, Emma, Emma, Emma….hun bløder…ser hvordan blodet flyder om min hånd, imens jeg vugger hende i mine arme. Jeg græder ubehersket, mine ben ryster, og jeg føler mig så alene. Emma, Emma..min Emma..du må ikke….HJÆLP MIG!”

Vågner herefter med et sæt, godt forvirret, og med en følelse af at have mistet.

Hmm..vil lige se på en hjemmeside med drømmetydning, hvad alt dette betyder. Selv tror jeg, at denne drøm har noget at gøre med forandringer…vi får se..klogere bliver jeg nok ikke *G*

----------------------------------------
ALDER:
En anden der i drømmen har en bestemt alder: Kan antyde drømmeren selv i den alder. Hvis han koncentrerer sig om sit liv i den alder, kan han måske huske detaljer, som er relevante for resten af drømmen. En der ser yngre ud i drømmen end i livet: Kan antyde tiden tilbage til den tid hvor han eller hun havde den alder. Selv om drømmesindet efter forgodtbefindende kan benytte sig af hele individets liv, er der en tendens til, at unge menneskers drømme er fremadskuende medens ældre menneskers drømme er tilbageskuende.

AT GIVE:
Drømmer man at man giver noget til en person er det et billede på, hvad man selv har behov for at give for bedre at balancere sig selv. Mange gange forventes vi at give/yde bestemte ting, evt. følelser, men har slet ikke lyst til det. Så kan drømmene fortælle hvad vi egentlig har at give, byde omgivelserne.

BARN:
Børn er altid udviklingsmuligheder på godt og ondt. Dvs. at vi for det meste bevæger os i en udvikling mod modning og vækst, mod Lyset, men i nogle tilfælde kan drømme vise os at vi har en tendens til at regrediere, stå i stampe eller ligefrem fortrænge. Det lidt ældre barn er begyndt at vise sider og karaktertræk, og drømmer vi om børn vi kender bliver der peget på disse , som sider vi selv har brug for at bevidstgøre og dermed få adgang til.

BLOD:
Blod er frem for alt et symbol på liv, energi og vitalitet selv om blod kan optræde i forbindelse med sygdom, som jo netop er at livskraften sættes på vågeblus. Kvinder drømmer undertiden om blod, hvis deres menstruation går i gang, mens de sover. Hvis blod flyder ud af drømmeren, kan det betyde, at du lader dig "dræne" i dit vågne liv og bør være på udkik efter måder at bevare dig selv, og dermed energien på. Drømmen kan muligvis også henvise til et grundlæggende princip, som du må tage dig af. Bruges energi positivt, til egen og andres glæde?

DYR:
Dyr symboliserer vores instinktive sider, som vi i større eller mindre grad er blevet adskilt fra i vores opdragelse og tilbage i barndommen. Vores instinktive sider er vigtige, fordi det er dem der giver os "fornemmelser", "sansninger" eller intuitioner om, hvad der for os er ret eller vrang. Når man kan "mærke" at noget er godt eller skidt. Problemet er at når disse instinktive sider er blevet blokeret eller fortrængt tvinges vi til at bruge hovedet - og det vil næsten altid medføre en eller anden form for tvivlstilstand.

Kat:
Katten er symbol på frihed, selvstændighed og uafhængighed. Når vi drømmer om katte peger det højere bevidste på at vi skal kigge på vores egen evne til at stå frit, selvstændigt og uafhængigt i verden. Vi er alle socialiserede under Janteloven og den sociale bevidsthed, som ikke levner megen plads til at udfolde sin individualitet, hvorfor de fleste netop har undertrykt de sider af sig selv som katten står for.
Mus:
Hører ligesom andre dyr til vores instinktverden. Og på samme måde som vi kan iagttage andre dyr og deres rolle i naturen kan vi se på musen og forstå at de er der for at rydde op i det små. Uden mus (og rotter) ville vi se meget mere forurening i naturen og det samme princip kan overføres til vores indre natur. Vi har brug for at få ryddet op i urenheder og snavs ved hjælp af instinktive kræfter.

FAMILIE MEDLEMMER:
Familien er de personer vi alle på en eller anden måde er tættest på følelsesmæssigt igennem mange år. Derfor ophobes mange emotioner og skygger netop omkring disse personer. Far og mor repræsenterer de 2 store arketyper omkring autoritet, henholdsvis den mandlige handlekraftige og den kvindelige følelsesmæssige, som vi alle på et eller andet tidspunkt skal have integreret i os selv for at blive modne, selvstændige og voksne mennesker. Søskende, alt efter position i søskendeflokken og deres køn, har af forskellige grunde afgørende indflydelse på os selv og vores selvopfattelse.

FARVER:
Undersøgelser viser, at de fleste mennersker for det meste drømmer i farver, men at man hurtigt glemmer det, medmindre der er en specielt grund til at huske det. Hvis en farve optræder flere gange i en serie af drømme, er det værd at bruge noget tid på at finde ud af hvem eller hvad den henleder opmærksomheden på.

Violet:
Helhed, forståelse for større sammenhænge, vores evne til at forstå at vi alle er en.
Sort / Hvid:
Næsten alle kulturer forbinder hvid med positiv styrke og sort med negativ styrke. I drømme kan begge farver angå enhver forandring, som du overvejer, eller som du ubevidst er ved at forberede dig på. Sort som er protestens farve, repræsentere også et tomrum og i mange kulturer døden og underverdenen, hvilket ofte vil sige noget hemmeligt. Det hvide flag er tegn på overgivelse og våbenhvile, men hvid er også lig med enkelthed, åndelig kompetence, kyskhed og sjælens renselse. En drøm, hvor hvid dominerer, kan derfor antyde, at du ser dig selv som urørlig og distanceret fra problemer.

HUS:
Er symbolet på drømmeren selv og de forskellige rum/værelser henviser til forskellige områder af vores liv, selvopfattelse og tilstand i vores indre virkelighed.
Soveværelse:
Rummet der forbindes med alle livets store forvandlinger: fødsel, død, seksualitet og ikke mindst søvnen, hvor vi træder ind i den indre virkelighed og kommer i kontakt med andre dimensioner.
Stue:
Vores dagligdags selvopfattelse. Husets størrelse, farve og udseende vil i sig selv sige en hel del om drømmerens bevidste og ubevidste selvopfattelse.

KVINDER:
Kvinder i drømme er aspekter af Anima, som er symbolet på alt vi forbinder med det kvindelige og, i drømmenes verden, også henviser til den venstre side. Følelser, intuition, omsorg, det moderlige, det favnende, det modtagelige og accepterende. Drømmer vi om kvinder, og det gælder både kvinder og mænd, peges der på sider af følelsesmæssige karakter, som vi bliver gjort opmærksom på har brug for at blive bevidstgjorte og dermed brugbare.

TRAPPE (Trappeafsats):
Trappen er et billede på at bevæge sig op eller ned i et hus/bygning. Behovet for at stige op eller ned i sit energisystem alt efter hvad drømmen i øvrigt handler om. Afsatsen er der for at "vende" trappen, da den ellers ville fylde for meget. Men de fleste mennesker forbinder et øjebliks hvile med en afsats, hvorfor når der drømmes om den, peges på at der er behov for at "stoppe" op et øjeblik, for at få sig selv og sit overblik med på sin indre rejse.


TÅRER:
Er et vigtigt renselsesmiddel. Det er videnskabeligt bevist at der i tårevæsken findes fysiske urenheder som ophobes i kroppen, når man udsættes for kriser, spændinger og sorger som udrenses via gråd. Dette er grunden til at det opleves så befriende at tage sig "en god tudetur" og at man efterfølgende synes man får sine kræfter og sit overblik tilbage.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Forandringer!!! (Langt) er publiceret 06/08-2003 09:41 af Milea.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.