rødvin og tanker

D.25/3 - En ny start!
ListenToTheG...
11 år siden
D. 26/10-2012
Louise Jørge...
12 år siden
Farvel til ”vores udveksl...
Carsten Cede...
10 år siden
Så er der nok snart...
Michala Esch...
17 år siden
Juletid
Gittepigen
12 år siden
En velfærdsengel søges i ...
Regitze Møbi...
10 år siden
Nu 'det jul igen
Gittepigen
12 år siden
Det vildeste liv
Christian Ba...
10 år siden
Månemand
Camilla Rasm...
16 år siden
Fifty shades of fuck-up
Tine Sønder ...
12 år siden
if Vejhjælp
David Hansen...
8 måneder, 22 dage siden
Hun fik Cohen forærende
Olivia Birch...
8 år siden
25.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Tomhed
Majtb
9 år siden
Helt ny og alt det dér
LizetteHE
12 år siden
Hvor er min motivation?
Kasper Lund ...
8 år siden
Spoken Word Festival 2014...
Kenneth N. C...
10 år siden
Dobbeltmoralsk miljøforkæ...
Merida Dunbr...
5 år siden
Nye chili
Kenny Raun (...
10 år siden
Karrusel
Sincedawnofm...
11 år siden
Kvinder eller ocd?
Racuelle Hei...
9 år siden
Hjemkomst
Hanna Fink (...
10 år siden
Еnke
Halina Abram...
7 år siden
Dumme udtalelser og træls...
Racuelle Hei...
6 år siden
Markedspladsen.
Ruth Christe...
8 år siden
Mit lys brænder
Tine Sønder ...
11 år siden
Sommerregn
Regitze Møbi...
10 år siden
Nyt maleri
Jytte Westen...
9 år siden
Da jeg blev student
Olivia Birch...
8 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
10 år siden
Hovedafbryderen
Rud Stenfisk...
3 år siden
Selektiv skriveblokering
Olivia Birch...
10 år siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
10 år siden
Bryllup1 - Og så så man l...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
En dagdog?
Kellany Bram...
11 år siden
Overskud & hænder på coke
Racuelle Hei...
9 år siden
Sidste nyt.
Hanna Fink (...
4 år siden
13.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Skam over sæd og æg - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Kreativ igen
David Hansen...
10 måneder, 16 dage siden
Dagen er tiltaget med 4 t...
Hanna Fink (...
9 år siden
Kvindetid med Ziggy Marle...
Racuelle Hei...
9 år siden
ressourceforløb the end
Martin Micha...
5 år siden
Pause
Hanna Fink (...
10 år siden
Kærlighed til et andet me...
Shawn Cee (J...
9 år siden
Det fandme typisk, med de...
Racuelle Hei...
9 år siden
Min første Fantasy novell...
JesperSB
3 år siden
Sidder lige og søber rødvin mutters alene. Ikke noget jeg gør så tit. Haha, fristes til at skrive,” gør så tit som jeg burde”, men det er nok et skrå plan at komme ud på.

Jeg kunne lige så godt være gået i min seng, for jeg er træt, men der er for meget der rumsterer i hovedet. Det blev ikke til så meget søvn sidste nat, for tvillingerne ville bare ikke sove i går aftes. Ikke at de var bøvlede. Tværtimod var humøret højt, så de lå og snakkede og små sang længe. Men hver gang jeg forsøgte at liste ud af deres værelse begyndte de at græde og forsøge at kravle ud af sengene. Så jeg valgte at blive ved dem indtil de sov, hvilket først var lidt i ti.

De store kom hjem fra biffen lidt efter og gik på hovedet i seng. Vi havde egentlig en aftale om, at de skulle til at hjælpe mere med det huslige, mod at få mere i lommepenge. Men nu kan jeg godt se at de får svær ved at nå det oven i det de laver i for vejen. I hvert fald hvis der også skal være tid til lektier, sport og venner. Hvilket jeg synes er vigtigere. Men inden jeg var færdig med oprydning, vasketøj og bare en smule rengøring var klokken et. Ok, Maria ringede så lige ind i mellem. Tror jeg snakkede med hende i over en time. Hun var igen trist, for ikke at sige virkelig ked af det. Og igen var fordi vi ikke ser hinanden ret meget. Jeg godt mærke det går mig på, og der er kommet en snigende tvivl om, hvor længe hun orker at blive ved. Selv om jeg hver gang skyder tanken væk, så lurer den lige under overfladen, som noget der ligger og gærer og rådner, for på et tidspunkt at stige til vejrs og bryde overfladen. Væk grimme tanke – Maria er hverken M, Tina eller nogen anden – hun er sig selv, og fantastisk.

Men det er sgu hårdt. Specielt efter i søndags hvor vi var ved stranden. Igen var det J og C der arrangerede det. J inviterede klubben til træning på stranden via facebook, og det bredte sig som ringe i vandet, så vi var nok næsten tres afsted!! Jeg tror alle greb chancen for endelig at komme ud i solen, og samtidig inviterede venner og bekendte med. De store var også fyr og flamme da de hørte om det – heller det end Aqua, som de sagde – det kan vi gøre en regnvejrsdag. Det var faktisk ret sjovt. Vi var cirka 30 der trænede i sandet – hvilket er mega krævende skulle jeg hilse og sige. Bagefter spillede nogen fodbold og der var en lille turnering i volley. Men det var også hårdt ”kun” at se Maria, der var kommet sammen med Sille og nogle af de andre piger. Vi er da begge enige om, at holde vores forhold skjult – indtil videre. Det er faktisk kun J og C der ved det, og det er sikkert bedst sådan i øjeblikket. Specielt hendes forældre skal ikke have det at vide via rygter eller fra nogen der har set os. Det gjorde nu ikke lysten til at tage om hende og kramme hende mindre. Men hun var også et syn for guder - bare træls at der også var en mindre sværm af knægte omkring Sille og Maria konstant. Nå, nok piv om det - I morgen tidlig smutter jeg forbi hende inden arbejde, så vi får lidt tid sammen. Det er desværre eneste mulighed i øjeblikket.

Jeg er glad for at lørdagens ride stævne gik fint – de store fik hver en 3. og 4. plads, og var rigtig stolte, da de begge forbedrede deres resultat i forhold til tidligere. Også meget heldigt, at de begge henholdsvis vandt og tabte til hinanden, så der ikke var var en der kunne hovere over den anden. Tror så junior vandt lidt mere end en 3. plads, da en af de øvrige deltagere kom en del hen til ham i stalden, og de har skrevet sammen på mobilen stort set lige siden. Det sker næsten hver gang han er til stævne, ikke fordi det er så tit, men så eneste dreng til ride stævnerne er der som regel en eller to af pigerne der finder ham cute.

Om aftenen grillede vi hjemme i haven, som tak til alle der havde hjulpet det meste af dagen med at shine hestene op, passe tvillingerne osv. Mine ex svigerforældre havde sørget for stor picnic kurv, så vi andre ikke skulle tænke på det. Faktisk en rigtig hyggelig dag, selv om jeg var total udbrændt da klokken var elleve og de sidste kørte hjem.
Nå ja, og så er der arbejde. Det er jeg sgu også glad for. Kenneth bed på stort set med det samme, og jeg har fået det stort set som jeg vil have det. Jeg fik så mange rosende ord fra ham, at jeg gik rødmende fra hans kontor. Min indsats var fantastisk, han var glad for min måde at omgås kollegaerne og specielt motivationen af mit team. Jeg er ikke god til at modtage ros – det gør mig altid forlegen. Alligevel var det nu rart at høre.

I går startede Kenneth med at informere alle i huset om, at Allan var på orlov og jeg ville tage over for ham i de næste tre måneder. Der efter overdrog jeg nogle mine opgaver til Lasse, den kvikkeste fyr i mit team. Han mindede om en sol, da jeg forklarede ham hvad det gik ud. Jeg håber ikke han bliver al for skuffet når jeg kommer tilbage, selv om jeg gjorde meget ud af at forklare, at det kun var for tre måneder. Bagefter flyttede jeg op på Allans kontor, der ligger på etagen over mit eget, og den modsatte ende af bygningen. Men jeg vil hellere være tæt på hans team end mit eget – i det mindste i den første måneds tid, så må jeg se hvordan det går. Desuden tror jeg Lasse vil trives bedst med, at jeg lige som er ude af øje, så han ikke føler jeg overvåger ham.

I dag har jeg brugt på at sætte min i Allans opgaver, jeg har fået adgang til hans filer og mails. Meget kan man sige om ham, men det vil være synd at sige han er struktureret, måske er det bare mig, men jeg har ikke kunne finde hoved og hale i hans system. I morgen skal jeg have en snak med teamet en for en. Jeg har afsat hele dagen – regner med at en times tid er nok til hver. Måske lige på nær Line, afdelingens bitch – det skulle ikke undre mig, hvis det trækker ud med hende.

Heldigvis er jeg kun blevet positivt modtaget indtil nu – men der er selvfølgelig heller ikke noget der kommer hen og siger idiot eller noget der værre lige op i mit åbne ansigt. Men janteloven trives også i vores biks, så det skulle ikke undre mig, hvis der på et tidspunkt vil blive hvisket i krogene. Hmm, heller ingen grund til at pive over det – jeg vil hellere fryde mig over at jeg fået udfordringen og har en chef der tror på mig.

Nu vil jeg gå i seng, og se om det at have lettet hjertet her… og tømt en flaske rødvin… gør at jeg får en god nats søvn.

I morgen tidlig vil jeg tage min kæreste med storm og stor kramme hende som aldrig før. Hun er aldeles fantastisk og vidunderlig - og det har jeg tænkt mig at fortælle hende.

Godnat min ven.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget rødvin og tanker er publiceret 23/08-2011 22:42 af Thor Rosenblume (JetLi).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.