Jeg stillede æggeuret på 30 minutter og futtede ud med vandrepindene.
Ruten blev længere, ergo fik jeg bonus-tid, ekstrapoint, sølvstjerner og dukse-status.

Det er godt for mig at gøre det om *host* morgenen, før mit arsenal af undvigemanøvrer er kørt frem i stilling.

Jeg forsøger også at meditere lidt.
Der er noget der hedder Mindfullness (-staveplade?) som jeg har læst lidt om og er faldet for fordi det virkede nemt.
Først tvang jeg mig til at sidde der og forsøge at ikke-tænke i 15 minutter ad gangen.
Pinagtig kedeligt.
For at kunne holde gejsten ved lige til mere end 2-3 gange, har jeg sat tiden ned til 5 minutter.
Det er princippet i det, tænker jeg.


Jeg gør alt det her fordi :

- jeg fik igen et kedeligt raserianfald ved juletid, hvilket efterfølgende gjorde mig rigtig flov og ked af det.
Som sædvanlig tilgav min familie (!) mig for det, hvilket egentlig ikke gjorde mig mindre flov, - de er jo vant til det.
Christ.
Jeg lovede migselv at begynde at motionere hårdt, så der simpelthen ikke er kræfter til de der underlige udbrud.

- jeg har alderspanik.
Nu er jeg 50 og jeg har stadig mindreværdskomplekser og er usikker på alt muligt og det går bare ikke over af sig selv, jeg vokser ikke fra det uden en ekstraordinær indsats.
Både motionen og meditationen skulle efter sigende kunne ændre lidt på eens hjernestruktur, - og man kan undgå demens, måske.

-det var godt at holde op med at ryge for snart mange år siden og nu gider jeg ikke føle mig tyk på midten længere.
Havearbejdet og min almindelige moslen rundt er desværre ikke helt nok til at flå de fedtdepoter ud.

-nåja, A og jeg snakker om at tage på cykeltur i sommerferien og det vil jeg rigtig gerne.
Han tror ikke helt på at jeg kan gennemføre det, så nu skal jeg vise ham, skal jeg ! - desuden har han i mange år sagt at jeg burde træne fordi det er så godt at få pulsen op og bla, bla bla synes jeg (ikke specielt diskret).