Onsdag aften skulle børnene til Daniel.
Traditionen tro, tog vi en tur på pizzaria, og spiste sammen...
Da jeg kom hjem foreslog Bo, at vi gik en aftentur med kattene. Jeg var lidt træt, men for s.... da, det er jeg jo hele tiden. Tiggyline sprang glad ud af døren efter os med det samme. Josefine kom ikke, vi kaldte og hun kom stadig ikke. Skidt pyt. Det er ikke altid hun gider at gå tur, og hun var nok langt væk, så vi gik bare med Tiggyline.
Afsted og hjem igen og overveje at se lidt film, inden jeg gik omkuld på sofaen. Vi kunne ikke finde på noget vi gad, så Bo sagde at der måtte da have været andre ting man fandt på at bruge aftenerne på før fjernsynskulturen tog sit indtog. Jeg tænkte spil og tænkte at det var mit energiniveau slet ikke til, så i stedet sagde jeg - mest for sjov - at vi kunne synge. Han tog mig på ordet og så sad vi den næste halvanden time og sang skiftevis for hinanden - super hyggeligt!
Næste morgen, torsdag, skulle jeg møde lidt sent, og tullede rundt og ryddede lidt op, mens jeg overvejede om jeg skulle tage kage med, eller lade det vente til mandag.
De vidste godt på arbejdet, at jeg havde fødselsdag fredag, (og jeg derfor var blevet lovet noget afspadsering), men om de lige havde tænkt på og husket at købe gave til mig torsdag vidste jeg ikke (havde jo også glemt at give dem en ønskeliste), og så ville jeg hellere vente til mandag, så hverken de eller jeg skulle stå og blive pinlige over det... (mange store tanker)
Endte med at køre til bageren og købe kage, for der var personalemøde om aftenen, så torsdag tænkte jeg ville være dagen det blev spist uanset hvor mange eller hvor få vi var til pausen.
Alle dise store tanker kørte rundt i hovedet mens jeg gik og ryddede op og jeg undrede mig ikke over at Josefine stadig ikke var kommet hjem. De er tit væk længere tid ad gangen, men Josefine er ikke så sultudholdende som Tiggyline og plejer gerne senest at komme hjem til morgenmad, hvis hun ar været ude at rende om natten.
Afsted på arbejde.
Cathrine var syg, så blev starks bekymret for om min fredagsafspadsering blev taget fra mig igen - Birgit forsikrede mig for at de havde fundet en løsning, og at jeg nok skulle få fri på min fødselsdag. (Hun er en engel).
Samtidig bad hun igen om min ønskeliste, for hun havde tidlit fri, og villekomme med en gave fra huset til personalemødet.
Kagen blev der ikke spist meget af, og på dagsordenen for mødet stod der at én ovre fra det andet hus, ville tage kage med til kaffen (hun havde lige haft fødselsdag selv). Håber virkelig de spiste min kage om fredagen (tog selv lidt med hjem igen til mig og Bo - men jeg havde købt MEGET!)
Var så træt da jeg kom hjem efter mødet, og gik hurtigt omkuld.
Fredag havde jeg jo så fri, (flere af mine kolleger havde sagt jeg bare skulle lade være at tage telefonen hvis der blev ringet fra børnehaven - godt med opbakning).
Bo vækkede mig med sang, og sagde han ville være fræk nok til at hive mig med op tyil bageren og selv vælge brød til morgenbordet.
Vi kom i tøjet og tog afsted.
Lagde armen omkring ham, og en stemme i hovedet sagde "På din fødselsdag skal du flyve igennem luften med den du elsker". Det virkede bekendt, og jeg kom i samme øjeblik i tanker om en drøm jeg havde haft natten før min fødselsdag for præcis 5 år siden. Det var dengang alting stadig var ét kaos mht. mig og Bo og Daniel og børn og jeg vidste ikke om det nogensinde kunne blive Bo og mig.
Vi havde været i Rom alle tre, og jeg havde været inde i et helligt tempel og tale med en Egyptisk vismand (i Rom ja!). Han havde set på mig og sagt at på min fødselsdag skulle jeg flyve igennem luften med den jeg elsker. Senere i drømmen havde Bo og jeg så lagt armene om livet på hinanden (præcis som vi gjorde her på min fødselsdag i dag 5 år senere), og pludselig fløj vi hen over byen i en fantasisk fart.
Vi kom hjem og spiste morgen mad (og jeg fik sæson 2 af "My Name is Earl", som vi lagde os hen og så på sofaen bagefter. Var lidt trætte, havde trods alt været ligeså tidligt oppe som vi plejer. Bagefter gik vi og ryddede lidt op i huset. jeg skulle lige ud i skuret med noget, og så at æsken med kridt var væltet ned. Tænkte det nok var en kat...
Og pludselig slog en masse småting ned i mig på samme tid... Josefine der ikke var med på tur onsdag aften... Der heller ikke havde stået udenfor døren torsdag morgen... Hun havde heller ikke været der til morgenmad idag fredag... Havde hun været der torsdag aften?? Det måtte jeg lige høre Bo om...
Min første tanke var, at hun havde været lukket inde i skuret, men vidste selvfølgelig at så let var det ikke, for så havde vi hørt hende.
Vi gik rundt og kaldte på hende, men ved jo ikke hvor hun løber hen, når hun er ude på længere ture, eller hvor langt hun kan finde på at gå.
Pludselig hørte jeg en Mjaven (eller baby-gråd, var ikke het sikker) på den anden side af stien bag ved fælleshuset.
Kaldte og kaldte, og der stod også et skur, med bagsiden mod os... Forsøgte at kigge ind, men der var ikke noget at se umiddelbart. Mjaven var holdt op igen, men vi fandt gik alligevel over på den parallelvej og fandt huset med skuret. Der var nogen hjemme så vi bankede på, og hørte om hun måske ved et uheld var blevet lukket inde i deres skur, men det var et dumt spørgsmål, for døren indtil skuret gik ikke helt ned til jorden, men hang ca 20 cm over, så hun ville sagtens kunne komme ud selv. Han lovede at han nok skulle holde øje, men sade at de også selv havde kat, så det var nok den vi havde hørt. Kaldte lidt videre, og kiggede buskene på begge sider af vejen grundigt igennem, for at se om hun mon var blevet ramt, og slæbt sig derind under og nu lå død eller halvlevende. Ingen kat. Så vi gik ind og lavede en efterlysningsseddel.

Børnene havde fri kl 1, og vi skulle jo i Tivoli...
Selvom det småregnede af og til, havde vi en dejlig tur... Helene blev dog kort før aftensmadstid væltet af en ung fyr der lige havde lidt for meget fart på. Så hendes næse pande og knæ havde det ikke så godt.
Hun havde været på vej op til en ekstra karusseltur, da vi kaldte hende tilbage, fordi vi havde aftalt at nå bådene før aftensmaden. Og så var det hun blev væltet.
Vi sad på en bænk i 20 minutter og trøstede, (og jeg sad og tænkte at hun da bare skulle have haft en ekstra tur, så var det gået hurtigere, og hun havde endnu været lige så strålende som resten af dagen og ikke, som nu med store forgrædte øjne, og et knæ hun ikke kunne støtte ordentligt på).
På restaurenten mødte vi så lige Julie, min veninde, som var derinde med nogle praktikkolleger hun ikke kendte så godt... Hyggeligt lige at få snakket med hende, hende har jeg ikke set siden vi cyklede Sjælsø Rundt sammen.
Fik helt vildt ondt i maven, da vi begyndte at spise... Ved ikke om det var maden, eller om det bare var fordi jeg ubemærket havde ventet længere tid med at spise, end jeg burde...
Efter maden havde jeg lovet dem 30 kr hver til at snolle for, og vi skulle lige have en fællestur i Ballongyngen. Men der var begyndt at komme rigtig mange mennesker... Unge mennesker, og mange af dem lettere berusede... Vidste jo godt der var fredagskoncert som der altid er... Og fandt hurtigt ud af at det var med Nik og Jay... Men har aldrig været der en fredag når det var ved at bryde løs før, så jeg var lidt overrasket over menneskevrimlen. Bo gik forrest og Lucas holdt fast i hans taske. Jeg holdt Lucas i den ene hånd og Helene i den anden. Havde vi ikke gjort sådan ville vi uden tvivl være blevet væk fra hinanden. Bo og jeg ville nok kunne finde hinanden igen, Lucas måske, men Helene ville være blevet helt væk blandt folk...
Så da de havde købt sig en Slush-Ice hver, tog vi toget hjem.
Og jeg kom igen til at tænke på den stakkels bortkomne mis (Helene havde lavet en perleplade til mig der forestillede en sort kat, den lå stadig i bilen, der ventede på Stationen).
Hjemme var der stadig ingen Josefine... Jeg var ret bekymret efterhånden, men vi ville ikke kunne se meget i mørket alliegevel...

Og resten må komme senere, nu skal jeg til at lave mad og al den slags...

Michala...