...at have en vaskemaskine der virker :D :D :D

Siden vi flyttede (i marts måned!!) har min vaskemaskine ikke virket, fordi strømstikket ikke passede ind i væggen hvor der kun var ledninger...
Jeg fatter ikke vi har klaret det i så lang tid. Jeg der vasker normalt mindst én vask om dagen, og ofte to eller tre...
Bo har taget lidt med når han har været hos sin far. Jeg har en sjælden gang taget lidt med på arbejde. Og det allermeste har min mor været så sød at vaske for os. Hastesager (tissetøj, eller - værre endnu - opkasttøj(det har der dog kun været en enkelt gang)) har jeg klaret i hånden.
Og så har vi bare sparet rigtig meget på det... brugt det samme tøj flere dage ad gangen (ja og jeg har altså en endnu mere beskeden tøjmængde at vælge mellem nu i graviditeten end før i tiden)...

I weekenden kom min far og Kaspers far (Christinas svigerfar) op og ordnede det elektriske... Imellemtiden er der så sket det, at slangen er revnet en smule, og var ubrugelig. Det kom min far så og ordnede i dag....
Og tørrestativet er ved at kolapse af rent tøj...
Uhmmmm!
Bare duften :)
Og visheden om, at jeg kan sætte en af de få bluser, der ikke efter ti minutter er kravlet op over min efterhånden smågravide mave, til vask , og have den på næste dag... Eller vi ikke behøver planlægge Lucas gymnastiktøj en uge i forvejen, for at være sikker på at der er noget til ham han kan have på....
Jeg kunne flyve....
:D

Weekenden gik godt...
Jeg er rigtig glad for mit jordemoderbesøg i tirsdags, for da jeg fortalte om min træthed, foreslog de mig, at jeg tog dobbelt op i jern...
Og hold da op, det har været effektivt!!
Går ikke længere omkuld ved aftensbordet... Eller går rundt med øjne der truer med at falde i hvert øjeblik det skulle være, ligesåsnart der er gået mere end to timer siden sidste sovepause...
Er heller ikke svimmel mere, når jeg står op for lang tid, eller pludselig rejser mig/bukker mig etc...
Var lige på nippet til at aflyse Sjælsø rundt med Julie, indtil jeg torsdag for første gang følte mig overbevist om, at de virkelig gjorde en forskel de piller....
Det vil selvfølgelig også sige, at jeg med sindsro kunne sætte mig nogle timer ad gangen og se "Buffy" med Susanne lørdag, uden at være bange for at falde i søvn.
Vi havde en rigtig hyggelig dag. Fik også gået en god rundtur i Ganløse, og nydt vores fælles barndomsby... Eller "fælles"... Vi kendte jo ikke rigtigt hinanden før gymnasiet (jo vi gik til teater sammen, men mindes ikke, at vi nogensinde er 'faldet sammen' dér). Jeg gik jo i skole i en anden by, og det gør altså en forskel!! Har ikke på samme måde i leg fået byen ind under huden, eller rendt rundt til klassekammerater, der bor dér og dér og dér... Har kendt de centrale ting som bibliotek, købmand, gadekær, læge, kirke... Og naturligvis - verdens navle - hjem!!
Senere, omkring aftensmad, kom Camilla som vi også gik i gymnasiet med, og vi lavede lidt mad sammen og fik hygget rigtigt, set lidt mere Buffy, (og jeg, der af og til har seriøse problemer med luft i maven, fik rendt på toilettet de første 6 gange, tror jeg). Vi sluttede af med et spil Master Labyrint, som jeg "kun" har spillet med børnene de sidste mange år... Det var sjovt at spille det med jævnaldrende igen ;)
Og selv efter Camilla og Susanne var taget hjem, var jeg fuld af frisk, og tullede rundt til musik og ryddede op til Bo kom hjem.
Søndag skulle jeg så tidligt op, og være hos Julie kl. 9 (eller rettere hos hendes forældre, der ville give os et lift). Allerede på den korte cykeltur derhen, kunne jeg mærke at mit underliv ville dø, hvis det skulle køre en hel dag, med sædet så højt... Jeg havde da også fået lov af Camilla (søster) at ændre på højden alligevel...
Hjemme hos Julie var hendes mor i fuld gang med at bage knækbrød, som vi kunne tage med på turen, og de havde sørme også købt boller og pålæg til os, til madpakken... Virkelig luksus :) (havde dog også selv nogle rugbrødsmadder og et æble med hjemmefra).
Vi kom afsted i god tid, og fik endda lov at starte turen før den tid vi havde tilmeldt os...
Super duper, og afsted vi kørte.
Og det var hårdt! Men ikke værre end at jeg kunne klare det, hvis jeg koncentrede mig om det, og vi tog de pauser jeg havde brug for... Men kan godt mærke at min krop bliver hurtigt udmattet nu...
I begyndelsen havde vi en del modvind... Og en del op ad bakke gik det... :( Jeg tror måske jeg kørte 1 km i timen på den stræjkning... Men derefter vendte det lige så langsomt, og vejret var jo faktisk perfekt at cykle i... Tørvejr og sol, og ikke kvælende varmt...
Vi klarede turen på 3 timer og 33 minutter... deraf var ca en halv time af det pauser... Synes selv det var meget godt klaret ;)
Vi tog hjem til Julies forældre igen og nød en kop the og flere hjemmebagte knækbrød.
På vejen hjem tog jeg da lige forbi købmanden og købte massevis af kerner til selv at lave knækbrød af... Følte mig øm, men fuld af overskud... Og så kom jeg vist også til at købe en liter is, med småkager til at smuldre over....
Bo var i fuld gang med at læse da jeg kom hjem, og jeg udskyd min velfortjente is (synes jeg selv) til senere, og lagde mig i stedet 'et øjeblik' på sofaen.... Og 'sluk', sagde det... Vågnede 1½ time efter, og prøvede at rejse mig op...
Prøvede!
Mine knæ gjorde så svine ondt!!
Bevares - at stå og gå var muligt, men det gjorde virkelig ondt, og var perioden længere end et minut, måtte jeg støtte mig op ad ting og jeg følte mig svimmel... Ja, så ingen knækbrødsbagning den dag, og Bo fik lov at forberede isen, efter vi havde spist rester fra lørdagen...
Og mandag lå jeg så 'syg'... Havde det bedre, men var stadig ikke i stand til at gå op og ned ad trapper og fik stadig ondt og følte mig svimmel af at stå eller gå for meget...
I dag er der kun en lille ømhed at spore... og jeg kan sagtens gå - også op ad trapper...
Og også hen i seng, hvor Bo ligger så sødt og sover...
Nu er der også kun 4 timer til mit vækkeur begynder at kime... (er bange for at de dér jernpiller virker lidt for godt - det er jo ikke meningen jeg skal blive natteravn igen... ikke i hverdagene i hvert fald)

Michala