Sidder i sommerhus hos lille fyr... fyr som ligger og sover inde ved siden af. Fyr som har budt mig velkommen i sommerhuset 3 gange under Roskildefestivalen. Fyr som er så utroligt sød og ærlig.


Men pludselig føler jeg mig som en snylter. Det tager mig 3 sekunder at føle mig hjemme her. 4 sekunder at ….sådan bruge rummet og gøre det til mit. 5 sekunder at lave mad i køkken, elske fyr på stuegulvet, gå i underbukser i haven…. Være helt vildt hjemme på ingen tid. Jeg er blevet for … hårdfør til at frygte at give for meget. Det koster mig ikke noget at føle mig hjemme, det kommer naturligt, og det er langt det nemmeste og mest givtige, også selvom det her bare skulle vise sig at være sommerleg. Men hvad hvis fyr i virkeligheden ikke synes, at det er alle tiders, at vi har indtaget hans forældres sommerhus? Han har fortalt dem, at jeg er med herude, og de havde sat vin frem, hvilket er helt vildt sødt. Mine forældre havde muligvis gjort det samme, eller i hvert fald sagt, at vi gerne måtte hente en flaske. Mmmm, kan ikke finde ud af mig selv. Jeg ser mig inkarneret i min lillesøsters krop. Jeg er bange for, at jeg leger, fordi det føles så forpulet rart. Men jeg er ikke sikker på, hvad jeg laver. Selvfølgelig er jeg ikke det. Jeg er sammen med en, der kunne være min lillebror, hvis mine forældre havde fået en efternøler. Og han er et ualmindeligt fint menneske.


Fyr og jeg nyder det begge to, det er jeg i hvert fald sikker på. Tror måske i virkeligheden, at han godt kan lide, jeg tager rum. Han har også en fortid med et langt forhold, der vist ligger og roder lidt i ham. Og det lyder som om, at det giver luft for ham, at der kommer andet ind i billedet. Han er ikke bange for at lege voksen – det er vist snarere mig, der er det. Han nyder det, tror jeg. Vi har badet, lavet kæmpe grillbord med en million retter, læst bøger op for hinanden, snakket om hans venner, der kommer på besøg, når jeg er taget af sted, diskuteret religion, fordi hans mor har et lettere spændende forhold til den slags, og så har vi bare hygget rundt.


Roskilde er en historie for sig. Frøken afslørede sin værste side. Jeg havde fået ekstra armbånd til fyr af min veninde, fordi hun stod for noget i warm-up perioden. Det gav hende mulighed for at invitere nogle hjælpere ind på camping i dagene op til Roskilde…. Og fyr kom ind og var med to aftener.


Den første dag havde jeg spist et mikro stykke lagkage om morgenen og så ellers knoklet i heden resten af dagen - og drukket øl…. Og da fyr kom, drak vi flere…. Vi sad og snakkede, og mødte nogle af hans venner, og og og – her begynder det så at gå galt. Ufff, græmmer mig helt ud i lilletæerne, når jeg skal genfortælle det. Men det er sgu også lidt sjovt, at jeg kan være så latterlig…. Set udefra i hvert fald. En veninde af hans havde for 50.000kr. og en 10 dages tur til Santa Barbara doneret et æg til et Amerikansk par og købt en andelslejlighed for pengene… i virkeligheden en fantastisk historie, og jeg vil nærmest gerne stille mig i kø ;) Men efter 7-8 øl, og et begyndende forhold til en alt for ung fyr, forekom det mig i situationen aldeles magtpåliggende, at drage ham til ansvar for hendes uansvarlighed overfor hendes egen svindende fertilitet (hun er kun et par år yngre end jeg). Jeg fik sagt, at det var noget hun kom til at fortryde, og at han som ven burde snakke seriøst med hende om den sag. Kors mand…. Jeg er jo virkelig en omvandrende joke…. Og jeg havde vist oven i købet sagt, at ’han da var for dum, hvis han troede’… osv. Ordet 'dum' havde han hæftet sig meget ved.

Vi tog hjem i hans forældres tomme hus om natten og sov. Ret hyggeligt egentlig, men næste morgen gik det langsom op for os begge, hvad vi havde gjort og sagt aftenen før.


Jeg var ved at dø over det indhold, jeg havde fastholdt samtalen ved, og fyr var ved at gå til over den tone, jeg havde krævet diskussionen afholdt i. Under alle omstændigheder var det mig, der havde været en nar. Jeg prøvede at forklare… uden at skræmme, at tonen for mig, altså slet ikke var specielt voldsom (oh skræk… hvis en lille diskussion er farlig for ham, er jeg jo en sindssyg løve i hans øjne, jeg var aldrig anklagende mod ham). Personligt er jeg chokket over det indhold, jeg insisterede på at diskutere. Det tager mig et splitsekund at analysere, hvad det handlede om. Jeg er jo bare bange for at være for gammel. Det var en lang klagesang, ’Fyr – du er for dum, hvis du ikke er klar over, at jeg gammel’. Det var det jeg sagde en million gange mellem linierne. Og vi fik da også hurtigt orden på det næste dag. Han endte med at kalde sig selv for ’tudemarie’ fordi han var blevet så forskrækket over så lidt, og jeg sagde, at han skulle grine af mig, fordi jeg var latterlig - og at det i øvrigt, hvis han så det lidt fra oven, var lettere pinligt for mig... noget han kunne grine af med andre... hvilket han i øvrigt gerne måtte lade være med :)


Og aftenen efter havde vi en hel fantastisk sommernat, hvor vi dansede med hans bedste ven lige til den lyse morgen, og løb rundt på festivalpladsen og havde det helt fantastisk. Jeg var så glad så glad så glad. Det bliver sådan en nat, jeg aldrig kommer til at glemme… Og herefter har jeg været frem og tilbage til sommerhuset 3 gange under festivalen…og føler pludselig at jeg er kommet så utroligt meget tættere på fyr. Som vist bare er rigtigt glad for at jeg er her…. Vores ekskærester dukker op i samtaler engang imellem – nogle gange på utroligt uheldige tidspunker (!!!) Tror ikke helt han er klar over, hvor tæt på J er endnu… jeg prøver at lade være med at nævne noget. Men han nævner i ny og næ hans eks… mere afslappet, end jeg ville gøre. Han er mere afklaret end mig… jeg tror ikke han savner mere. Men jeg, jeg savner stadig. Jeg er en nar!