Har lige været ude at løbe morgentur. Det er så dejligt. Og sådan en morgen som denne, hvor det ikke rigtigt regner, men alt drybber og luften er behagelig forfriskende på ansigtet, er det skønt.

Jeg har kun været ude et enkelte par gange siden ferien, men jeg nyder at røre mig. At gå tur, bade, danse og at løbe.... yoga.... som desværre er kommet grundigt på hold pga. armen. Det er morsomt, fordi jeg på ingen måder er sportslig. Eller har interesser i den retning.

På næste fredag skulle armen officielt være vokset sammen, og jeg er begyndt at lave øvelser til at strække den og bøje den helt efter ergoterapis foreskrifter, men jeg er overrasket over, hvor lang tid der går. Yoga kan jeg jo ikke rigtigt før den kan bære en stor del af min kropsvægt.

Forleden snakkede jeg med en ven om, hvor glad man bliver af at røre sig.

Vores samtale sluttede sådan her. 'Tænkning er overvurderet - Ja, og så kan vi tænkere tænke længe over, hvorfor vi ikke tænkte på det noget før'.

Tak kære forsyn, fordi jeg kun brækkede at armen og fordi den snart er hel igen.