Det her er den dejligste og mest velfortjente ferie, jeg nogensinde har haft tror jeg.

Nyder søsters svigerfamilie. De er simpelthen for dejlige. Vi bor i et hus, der nærmest hænger ud over en fjern strand og skiftes til at lave super lækker mad til hinanden hver aften. Bader om dagen, og springer i fra høje klipper når vi tør i det absolut turkisblå hav. Temperaturen er skøn. Jeg er blevet solbrun og kan næsten smøre solcreme i ansigtet, med den højre arm også. (Er lige ved at tude ind imellem, fordi jeg ikke kan nå nakken. Ikke kan strække armen osv. osv. men formoder det kommer - den er vokset sammen om 2 uger mere, så tør jeg bedre strække igennem... og forcere lidt. Ikke før da). Løber en lille tur hver morgen. Det er en så dejlig befrielse, fordi det er de første gange efter gipsen er kommet af. Glæder mig til engang at kunne strække armen og komme tilbage til yoga-mode. Men men, en ting ad gangen. Har fået stor respekt for folk med handicap. Jeg er UTROLIGT glad for min krop og dét, den kan... og det er morsomt. Det vidste jeg slet ikke før det skete.

Nå, men tilbage til alt det gode. Det er simpelthen fantastisk at komme helt og aldeles væk. med helt og aldeles andre mennesker. Og så alligevel med søster og lille niece, som jeg virkelig kommer til at holde af. Nyder at pludre lidt med hende, når søster ikke orker mere.

Idag har vi fået store rejer, blæksprutte og øl til frokost, og nu ligger hele resten af holdet og sover en tung siesta. Det er næsten morsomt.

Der har været en masse små sjove oplevelser med svigerfamilien, som jeg gerne vil skrive ned, men jeg orker ikke nu. Nu vil jeg slentre en tur i skyggen. Kigge på klipper og azurblåt hav. Lucky lucky me!