Er hos forældre. Havde lovet at hjælpe med at lave mad, fordi de skal holde noget selskab på fredag, og det tager temmeligt lang tid for min mor at overskue at lave tingene, og samtidig har hun rigtigt meget lyst til at lave dem. Ret beset, er der jo folk, der klarer sig med at bestille ting, lave sammenskud osv. i den dur, men det er også hyggeligt at lave mad sammen og ikke mindst ret meget lækrere at spise den, man selv har lavet.

Nå, jeg hygger mig. Jeg elsker i virkeligheden at lave mad, bage brød osv. Gider bare utroligt sjældent selv. Tror faktisk kun jeg laver mad, når jeg har inviteret nogle over at spise. En gang om måneden eller mindre - også fordi vi får varm mad osv. på job. Det er egentlig sørgeligt. Men lad nu det ligge.

Jeg elsker at være her. Ikke for længe, bare lige lidt. Og lige nu ligner her noget fra en Morten Korch-film. Stauder i haven, syrener langs indgangen, græs der er så grønt, at sammenligning ikke findes, små krukker med søde småblomster i alle hjørner og roser, der lover farver senere hen på sommeren. I den lille gård hænger vasketøjet og svinger, og forældrene har efterladt deres morgen-kopper på det lille bord. Her har de siddet og drukket lidt pentionist-kaffe imorges. Her er absolut skønt. Og far har klippet hækken, så man nu igen kan se ud over bugten fra terrassen.... Hvem der bare gad at bo på landet! Lige i disse tider, er det nærmest det eneste der giver mening (Distortion, go home!... siger jeg, måske bare fordi jeg ikke lige nåede det så meget)

Nå, det sjove. Mor begyndte allerede nede på stranden igår eftermiddag at tale om hun nu havde husket at tage sin pille imorges. (Kors altså). Sidder så igen ved aftenbordet og begynder at småskændes med far, fordi han heller ikke kan huske det. De sidder så og ræsonnerer sig frem til, at de nok hellere må tælle efter og det går op for mig, at imorges var første gang hun skulle tage pillen overhovedet. Jeg er stadig smadret af grin over det. Første gang hun skal tage pillen, og så kan hun ikke huske om hun har gjort det :)

Så sad de der og talte - 'Der er 300 piller i glasset' sagde jeg og vi grinede alle sammen. Der var så kun 30. Mor talte 'En, to, tre---osv' og jeg fik totalt latteranfald. Kunne ikke lade være med at drille hende lidt. Mor har jo også lidt problemer med tallene, men hun talte helt fint, og der var 29 i glasset. Så hun havde taget den.

Ikke desdo mindre, skal der vist et pille-glas system på banen.