Jeg har før skrevet om ham, HS, som jeg overvejede om jeg skulle have noget mere med. Ham der har været noget i luften med siden jeg mødte ham først, men hvor ingen af os har taget ordentligt initiativ og virket seriøst interesserede.

Efter en aften i hans arme (bogstaveligt talt -ikke mere end det) besluttede jeg mg for fortsat at vise initiativ. Presse den en smule længere hvilket jeg normalt aldrig gør, specielt ikke hvis den anden part viser så lidt interesse som han gør.
Jeg gjorde det i de små ting. Sagde tak for natten, smsede og sagde han havde været en hyggelig senge-kammerat, sagde jeg ville have ham med til en koncert jeg havde været til etc.
Han svarede, men gav ikke meget igen. Tog ikke meget initiativ selv.

Efter en halv uges tavshed ville jeg presse den lidt længere og ventede spændt på hans reaktion efter jeg sendte ham en 'tænker på dig + vil gerne se dig snart igen'-sms.
Han svarede efter nogen tid; ville gerne ses, men var travl. Hmm...ja, havde han ikke svaret da, så havde jeg ladet ham være helt. Jeg rejser alligevel ud af landet om 1,5 måned og er egentlig mest interesseret fordi det kunne være hyggeligt med lidt sjov og ballade det sidste stykke tid. Lidt erfaring, til trods for smerten der let kan følge når man involverer sig og dernæst skal skilles.

Min efterfølgende besked svarede han ikke ¨på og jeg besluttede at næste kontaktforsøg måtte være op til ham. Jeg var ikke sikker på om det ville komme, men i dag fik jeg så en facebook besked. Kort og absolut ikke noget særligt, men han spørger om vi skal ses på næste lørdag.

PANIK...pludselig overvejer alle de ting der er potentielle ting jeg skal de næste to lørdage (for hvad er næste lørdag når det i dag er onsdag -er det nu på lørdag eller lørdagen efter???)
Det er latterligt -jeg har jo selv lagt op til det hele. Selv presset citronen en smule mere -meget fordi jeg så ofte holder mig tilbage, tænker og ikke gør mig erfaringerne, men handler fornuftigt til døde...

Anyway, nu responderer han og jeg skal overveje hvad jeg vil. Eller, jeg bør ikke overveje noget, men blot sige ja og se ham (hvis jeg altså kan den pågældene lørdag han snakker om).
Spørgsmålet er så hvad vi skal lave. Jeg er virkelig meget i tvivl.
Han er ikke specielt snak-sagelig og dermed skal vi lave noget hvor vi kan have det sjovt i hinandens nærvær uden at skulle sidde og kikke hinanden i øjnene og snakke konstant.

.........

Ja, siden jeg skrev den første del har jeg være ude i byen og til stand-up komedi. Han sms'ede mig så og spurgte om jeg vil med til wrestling på lørdag, med en anden af vores fælles venner. Hmm... egentlig skulle jeg se nogle andre venner, men de vil ikke med (da min veninde er kommet i klammeri med den anden ven..argh).
Måske jeg skulle tage med de to gutter til wrestling (og være hende blondinen)... det er blot en lidt spøjs situation, men måske meget rart at den anden ven også er der. I don't know.

På en måde ville jeg ønske at jeg kunne lave noget med HS, hvor vi bare kan være os selv og have det sjovt, sidde og glo fjernsyn sammen med fødderne krøllet op i den andens skød, vågne op om morgenen og vade rundt i nattøj etc. Altså -sådan som man er når man bor sammen og er afslappet. Så jeg kan lære rigtige ham at kende og ikke den der ubehagelige 'nu er vi ude og skal finde noget at snakke om'-atitude.
Det er bare svært at få det anderledes da ingen af os bor alene, men med en masse folk omkring for det meste. Det er også lidt svært at spørge om han vil komme forbi og sove når vi nu normalt ikke ses så meget og familien jeg bor hos normalt er hjemme -i hvertfald om aftenen.

Så ja, hvis jeg går ud og ser ham i byen, fester med ham og de andre venner eller hvad vi nu finder på. Så ender vi med ikke at have noget sted at gå hen. Noget sted hvor vi bare kan hænge og lære hinanden at kende på afslappet vis. We have no where to gå.
Hos mig bliver det blot akavet og formelt hvis folk er hjemme og i hans kollektiv kender jeg folkene og der begynder vi ikke sådan lige at gå skridtet tættere på hinanden... der ligger alle bare og daser i bunker og det hele er klamt og ulækkert (mande-domineret kollektiv).

Oh fuck, hvad skal jeg gøre med ham... og jo -lige en sidste bemærkning. Man kan sige jeg tænker for meget. Det ved jeg at jeg gør, men for helvede... jeg vil jo bare finde en løsning der virker. Noget hvor vi får den bedste tid sammen...og det ved jeg ikke om vi gør hvis vi tar ud og ser wrestling sammen med en ven...hvad så bagefter og kan vi være 'på' hinanden hvis vi har en ven der og hvad så bagefter?