Jeg har et behov for ord og behovet er egentlig meget større end jeg sådan havde siddet og tænkt mig frem til inden det i går for alvor gik op for mig.

Jeg har nu hele tiden været bevidst om hvordan kommunikation er af betydning for mig, at jeg holder af at skrive for at få lettet trykket i hovedet og at jeg holder af at omgås mennesker med et stort ordforråd.
Jeg vidste bare ikke at det betød så meget for mig. De ting jeg skriver er jo alligevel ikke af høj kvalitet eller noget der kan bruges nogen steder. Det er jo bare for at få det hele ud, og ja -de fleste af dem jeg omgås med har vel et ret normalt ordforråd. Ikke noget brillierende.

Da jeg var omkring 16 tog jeg på efterskole og dermed sagde jeg også farvel til en af mine gode venner. Vores liv tog forskellige drejninger. Han er noget ældre end jeg og selv af tænksom natur og holdkæft hvor kontakten med ham skubbede til min evne til kommunikation. Med sådan noget handler det jo meget om hvem man omgås med. Ja altså -ens omgivelser påvirker sgu en meget.
Jeg mindes hvordan mine nye efterskole venner fandt mig ret speciel. Der var mange ting omkring det, bl.a. at jeg snakkede som de voksne. De andre voksne ville jeg nok have sagt da jeg bestemt anså mig selv som værende voksen på det tidspunkt. Det gjorde de andre dog ikke.

Nu er mit ordforråd bestemt ikke noget at prale af. Jeg synes det ligger meget godt på niveau med andres -engang imellem ligger det langt under niveauet af dem jeg taler med. Andre gange over.
Det er ærgerligt at dets udvikling stoppede. Men sådan er det når man ser mere til jævnaldrene eller bare mindre formulerings-interesserede.

Her i england har jeg som sagt mødt Matt og det er ved mødet med ham at det gik op for mig hvor meget jeg hungrer efter ord. Jeg kunne lytte til manden for evigt, det tænder mig i så høj grad når hver sætning indeholder et nyt ord.
Normalt har jeg ikke problemer med at forstå englænderne, men for helvede -sammen med ham føler jeg mig som et lille barn eller hende den dumme. Rimelig træls, men sådan er det når man møder folk man kan suge lærdom fra.

Ikke desto mindre er det gået op for mig hvor vigtigt det egentlig er for mig at møde en der kan tale og kommunikere med folk og som ikke er bange for det. Det er en så vigtig del af mit liv at det er noget jeg må dele med en kæreste. Det ville aldrig kunne gå med en som HS -ham skal man hive ordene ud af munden på.

Det er specielt mit engelske som jeg ønsker at udvikle. Jeg kan mærke at det bl.a. er så ufatteligt svært at rejse herfra fordi jeg simpelthen ikke er færdig med det. Mit sprog har langt, langt fra udviklet sig så meget som ventet.
Jeg vil have accent og ord!!!!
Folk siger at jeg taler 'posh english'. Altså, at jeg i hvert fald har en snert af det, og det passer nok meget godt. Jeg kan godt lide når det lyder lidt posh. At man kan variere sit sprog og tale på en måde der giver respekt. At jeg samtidig (eller adskilt fra) kan bruge grimme ord er samtidig meget vigtigt. Friheden til at vælge selv er hos mig meget vægtet.

Jeg synes Keira Knightly har en fantastisk accent. Det har et snært af 'Queens English' (Received Pronunciation)og samtidig det mere gængse. Estuary hedder det vist. Det vil jeg gerne lære.

Da jeg gjorde mig alle disse tanker i går overvejede jeg hvordan jeg kan udvikle min engelsk i denne retning. Det er jo bl.a. ved at blive her og mænge mig med folk der taler sådan. Men hvor finder jeg det og hvad skulle jeg lave?
Jeg har ikke lyst til at blive bare for at blive, studere bare for at studere og arbejde bare for at arbejde. Jeg bliver nødt til at gøre noget som jeg føler jeg kan udvikle mig ved. Noget jeg føler relevant for mig.
Måske der er et eller andet form for studie, kursus eller lignende der arbejder med sprogudvikling eller med fokus på coaching, NLP, kommunikation eller lignende. Jeg går ud fra at mine mere aktive interesser ikke er områderne hvori jeg skal søge sprog-udvikling.

Hmm..hvis nogen af jer kommer til at tænke på noget er i selvfølgelig mere end velkomne til at smide et par linjer :)