Jeg har selv sat det igang -det mellem HS og jeg. Det der ikke rigtig er noget, men som alligevel er mere end ingenting....hmm. Værd at bruge tid på? Måske ikke hvis situationen så anderledes ud, men nu er det hele jo som det er med boligsituation, fremtids rejser etc...og så må jeg tage det derfra. Dermed bruger jeg pt tid på ham og ser hvad det hele bringer...

I går var jeg i byen (suk. Jeg kedede mig (er ikke glad for clubbing livet) og faldt i snak med forskellige fyre for at få tiden til at gå. En af dem -englænderen- var egentlig meget sød. Vi snakkede en del og han spurgte så om han måtte kysse mig (Hvad sker der for at fyre er begyndt at spørge om de må kysse en?)...Jeg blev ret paf og tankerne om HS fløj ind på min net-hinde.
Jeg gjorde det moralsk forkerte -jeg lænede mig over ham og gav ham et lidenskabeligt kys der blev glædeligt besvaret. Mine tanker konkluderede at HS og jeg jo alligevel ikke har noget særligt sammen -endnu- måske det aldrig sker. Jeg aner ikke hvad han vil og ja -egentlig mener jeg ikke at man skal overlade beslutningen til den anden part, men selv træffe en beslutning og handle efter den.

Men ja -det gjorde jeg nu ikke...I stedet kyssede vi og kyssede -snakkede om hvorfor jeg ikke kysser med tunge (seriøst, det er virkelig et problem synes jeg. Af en eller anden grund bruger jeg kun min tunge meget, meget lidt når jeg kysser. Tror måske jeg er blevet skræmt af nogle der har over-brugt tungen, men nu kan jeg slet ikke finde ud af at bruge tungen så det passer ind. Bryder mig slet ikke om det) -og ja så nægtede jeg at give ham mit nummer, hvilket vist chokerede ham efter samtale og kys...

Anyway, nu kommer det der føles moralsk forkert -så snart jeg forlader fyren går jeg op for at sms'e HS da vi skriver sammen om at ses i dag. Fuck jeg følte mig åndsvag, men var ligeglad. Er på en måde ret ligeglad. Er træt af 'good behaviour' og har brug for mere handling og resultat. Noget at forholde sig til...

I dag sprang jeg så ud i det, jeg tog mig sammen til at se HS, selvom min hjerne konstant kringlede sig rundt for at finde undskyldninger for ikke at se ham. Undskyldninger kunne jeg finde nok af, men hvad der tvang mig ud i det var tanken om hvilken følelse jeg ville sidde med bagefter hvis jeg havde været for meget en kylling til at se ham.
Det er bare ikke et let skridt at tage når man ved at fyren man skal se ikke siger så meget og man kommer til at kæmpe for samtalen. Jeg er dog nysgerrig for at finde ud af hvad der er bag hans maske af generthed eller ligegyldighed...Hvordan er han virkelig? Og er han så ligeglad som det nogle gange føles?

Det var nu meget hyggeligt at se ham. Tog hen til en pub hvor han var og hvor nogle af vores venenr arbejder. Efter lidt tid gik vi derfra sammen -han og jeg -og gik en tur gennem regents park og hjem til ham hvor nogle andre venner var... så det var ikke så sindsygt date agtigt, men bestemt 'a nice time'...
Vi kyssede ikke (og har faktisk ikke gjort det siden den aller føreste gang vi mødtes og hvor jeg undskyldte bagefter fordi jeg synes jeg havde lavet et dårligt move mod en jeg mødte første gang og ville komme til at se igen og igen), men alligevel er der noget i luften...hvis vi står tæt på hinanden træder vi lidt tættere så man kan mærke den andens krop, hvis jeg smider mig i en lænestol er det ofte at han smider sig ovenpå -så kan jeg finde på at holde om hans mave eller lignende...
Og ja -så har vi vores wresteling hvor vi simpelthen slås for sjov...det er hylende morsomt og noget jeg generelt tænder sygt på. Det er bare så svært at få det til at blive mere når der er så mange folk omkring konstant...

Nå, men her til aften sms'ede jeg ham henslængt og han vendte tilbage med at spørge til hvad jeg skulle lave i aften (meeeget små skridt, men det er sjældent han sådan spørger ind til noget)
Jeg har lagt mærke til flere smilyer i hans beskeder og flere x'er (kys) som afslutning...(Jeg har ingen erfaring med generte fyre, men det lader til at man må lægge mærke til de små ting??)
Han lagde endda op til at vi skal afslutte den wresteling vi ikke færdiggjorde her til aften, efterfulgt af spørgsmålstegn...

Jeg er nok noget mere kæk i mine beskeder og er ofte tilbøjelig til at sige noget der lige skubber en smule videre. (f.eks. i dag når han og vennerne snakker om nogle boxer-shorts og jeg så siger til ham at dem må jeg hellere se på -han kikker rimelig overrasket på mig, om det er godt eller skidt vides ikke)
Jeg siger så at jeg vil 'beat him' så han ikke tør wrestle mig igen (yes, jeg ved det er en tyspisk lam flirte-teknik)...og ja, på hans kommentar om at det var hyggeligt at se mig (WOOW, stort skridt fra hans side), nævner jeg så at det var hyggeligt, til trods for at jeg føler mig som en teen der ikke ved hvad hun skal sige når jeg ser ham...Hilarious and Awfull.
Det var at give ham sandheder og jeg undrer hvad han tænker over det. Jeg håber dog at ærlighed og åbenhed fra min side vil hjælpe ham til at føle sig mere tilpas måske og åbne op overfor mig.
Han ser det nok ikke da han selv er ret tyst, men jo -jeg kæmper med at finde samtale-emner når jeg er sammen med ham og ville ønske at vi bare kunne 'spend time' på afslappet vis hjemme hos hinanden eller på en rejse, i stedet for sådan nogle akavede café-ture eller lign. Desværre er andet vist ikke muligt...

Halløj, jeg kan godt se at jeg går i selvsving med det her og ser på små bitte ting og sager, men for fanden...det er sgu hvad der er at se på og ja -selvom folk ikke fatter at jeg gider give ham min tid så føles det nu alligevel rart og jeg hungrer efter at se mere af hans afslappede personlighed...:)