Det gør mig så ked af det at jeg intet hører fra Matt. Det gør så ondt at jeg netop skulle møde en så dejlig fyr lige inden jeg rejste, og det gør så ondt at jeg for en gangs skyld vil noget så ekstremt meget, men ikke får mulighed for at leve det ud. Eller -ikke HAR mulighed for at leve det ud.
Jeg vil ikke sige aldrig. Jeg bør ikke sige aldrig. Det er blot selvopfyldende profeti.

Jeg har ikke hørt fra ham i 6 dage og aner ikke hvorfor. Jeg har ingen anelse om han blot sagde at han ønskede vi skulle holde kontakt for at dække over sandheden, men hvad andet kan jeg gøre end at tage hans ord for gode varer.?

Det gør mig også sur og rasende. Jeg føler mig trampet på og udnyttet. Men jeg er godt klar over at det ikke kan kaldes udnyttelse, jeg har haft mig selv med i det hele vejen. Jeg har ønsket at få det med ham som jeg kunne. Dog føler jeg mig rasende over at være i en afventende situation hvor jeg stortset intet kan gøre. For hvad skal jeg gøre? Hvad kan jeg gøre? Hvad er godt at gøre?

Give tid? Give space? Kræve noget at forholde mig til? Udtrykke vrede? Udtrykke kærlighed? Udtrykke frustration? Eller blot holde det tilbage for en tid og være let at 'omgås'...ikke være en person der gør hans liv besværligt...

Well, jeg ved jeg vil være mig, spørgsmålet er bare hvad MIG egentlig føler for at gøre i denne situation...'lever du stadig?'sms? stilhed? Brev der fortæller ham at jeg stadig er her, men ønsker svar og ikke gider vente hvis han intet mener med det?

Det er vel egentlig fair nok at sige til ham. At skrive til ham at jeg har brug for nogle ord på hans følelser/tanker -noget jeg kan forholde mig til, så jeg undgår at gå rundt som den dumme blondine der bare aldrig fangede at hans interesse var lig nul fra start af.
Hvis han kun ser det det sjom sjov og hele tiden kun har set det sådan -ja, så er jeg videre. Så vil jeg ikke leges med mere. Så vil jeg slikke mine sår inden de bliver dybere. Inden jeg bliver mere sårbar en blot så skide forelsket og skudt i fyren, som jeg er nu...

Fuck det er sådanne svære beslutninger -jeg ved jo at det er beslutninger der kan ændre mit liv....