Onsdag kom dagen så endelig hvor der skulle ske noget lidt mere spændende end det sædvanlige..
Arbejdet skulle på ekskursion... Vi skulle ud og spille golf og derefter spise sammen et eller andet hyggeligt sted.
Men ak... Jeg havde jo allrede en aftale den onsdag. Zoo havde aftenåbent for sæsonkortindehavere og jeg havde allerde inviteret min mor med...
Gode råd var dyre, for jeg ville jo gerne begge dele. Men hvor tit har jeg muligheden for at tage en gæst gratis med i zoo og hvor tit kommer jeg ud og spise med arbejdet?!
Havde i virkeligheden først fri fra arbejdet kl 18 men da vi skulle spille golf lukkede vi allerede kl 3 og nogle af de andre begav sig af sted med bus. Mens Tine, Petra og jeg ventede på at køre med sekretæren. Mens vi ventede sad vi og snakkede, og det kan nok være at jeg fik mig et kæmpe chok da Tine fortalte at hun var 10 uger henne.... !! Hold da helt op. Så er det da slut med hendes slankekur og hun kan ikke engang blive tiden ud som vikar..
Så hende pludselig lidt i et helt andet lys, man kunne se på hende hvor glad hun var for det... Altså at hun var gravid... :-)

Havde egentlig lidt troet at vi skulle spille golf, men det viste sig at vi skulle stå og (groft sagt) slå til golfboldene og lære at stå ordentligt og slå ordentligt så bolden røg så langt som muligt.
Det var også okay, men havde jo været sjovere at prøve at ramme noget... (!!!)
Det værste var også at jeg følte mig dybt akavet ved at stå og svinge armene helt tilbage for at banke til bolden med fare for at ramme ved siden af... Og jeg følte mig dybt latterlig når jeg prøvede at gøre det hele rigtigt og så hamrede langt ved siden af bolden... Hmm...
Jeg ved godt at man ikke skal føle sig dum, men det kan jeg bare ikke lade være med...
Og når det så endelig gik godt i nogle slag, stod instruktøren pludselig ved siden af og ville se hvordan jeg klarede mig. Når jeg så prøvede endnu mere desperat at gøre det rigtigt gik det bare endnu mere galt og bolden trillede stille og roligt ned af bakken istedet for at flyve flot og lige gennem luften ud til det skilt der indikerede 150 meter og som jeg OVERHOVEDET IKKE kom i nærheden af på noget tidspunkt....
Men vi havde det sjovt nok alligevel.

Bagefter begav vi os mod spisestedet.
Lasses kæreste skulle komme og spise med, men hun havde først fri 17.30 og jeg skulle være i zoo kl 19 så bordet var bestilt til 17.30 og så skulle vi bare bestille.
Sekretæren som stod for det, var helt indforstået med at jeg ellers ikke kunne nå det, og sagde at så måtte kæresten bare bestille når hun kom for hun ville også gerne selv hurtigt hjem igen.
Da tjeneren kom for at tage mod bestillingerne skulle Lasse selvfølgelig straks være på tværs og sagde at vi ikke kunne bestille før alle var der. Jeg sagde at så kunne det jo ligesom være ligemeget eftersom jeg så ikke kunne nå det og at jeg altså også havde sagt det fra starten (helt ærligt hvem er vigtigst? Mig - en ansat, eller en tidligere ansat? Når det ligesom er på firmaets regning...)
Heldigvis bakkede Tine mig op (10 point til hende!!) ved at give tjeneren sin udfyldte seddel (sjovt system med sedler man skriver bestillingen på) og sagde højt og tydeligt "Jeg vil gerne spise med Lola inden hun skal gå!" Hvorefter hun vendte sig og kiggede på Petra og sagde "Vil du ikke også gerne spise med Lola inden hun skal gå?" Hvorefter også Petra afleverede sin seddel, og herefter også de andre en efter en og til sidst, lidt tøvende, Lasse...
HA!!!
Tjeneren var noget for sig, og var dybt uforskammet på en måde så man ikke kunne sige noget til det...
Men maden var sindssygt lækker!
Men forventer man ikke også det til 200kr pr portion?
Der var lækker fri salatbar og tror aldrig jeg har fået så mørt kød før... Uhmm..
Nogle af de andre havde bestilt rødvin og ville så have koldt vand til, men det kostede penge... Det fik sekretæren sig en lang diskussion med tjeneren om, som bare stilte sig op og belærte hende om at det kostede penge at vedligeholde en isterningemaskine osv. Og bagefter var det så gået op for dem at der ikke var skyggen af en isterning i kanden.... !!!
Da vi var færdige med at spise, og kæresten samt vores chef (som også havde meldt sin sene ankomst) var i gang med at bestille, havde Tine, Petra og jeg det hysterisk morsomt med diverse Stativ-stakit-kasket lege... Samt alt muligt andet sjovt... Tror nogle af de andre gæster gloede noget underligt på os når vi kom med endnu et hysterisk latterudbrud...

Min mor samlede mig op og vi begav os til zoo.
Da vi kom derind gik vi straks i gang med min sædvanelige rute (jeg er der vist for tit.. host host) selv om vi dog brugte noget ekstra tid hos søløverne som havde gang i en eller anden form for magtkamp. Den ene var indenfor og den anden blev ved med at svømme hen mod indgangen mens den gøede, så hoppede den gennem indgangen og et øjeblik efter kom den flyvende ud igen, tog en svømmetur rundt og så gentog det samme sig igen.. Og igen.. Og igen..
Min mor ville så over på den anden side og se om man kunne se mere, og da vi så gik ned af trappen flåede min mor pludselig hårdt i min arm fordi hun var ved at ryge på røv og albuer ned af trappen.... ! Til en forandring fristes man til at sige.. Men i det mindste kunne hun så kun baske med en arm... Og hun hev så hårdt fat i mig at jeg nu har et blåt mærke... !!
Men hun faldt dog ikke...

Mens vi stod og beundrede et helt sprit nyfødt lamaføl fik jeg pludselig en AHA-oplevelse (som min matematiklærer introducerede for mig...)
Jeg ved nu hvor næsehornene er!! For jeg så nemlig en gå forbi inde bag nogen af de andre dyrs anlæg. Man kan ikke komme ind og se dem, men de er der!! Og de stupide kioskpassere bildte os ind at de var sendt på ferie i Knuthenborg.... Bah! Uvidende tumper... Fedt at bilde folk noget ind når man ikke engang er sikker på det... tsk tsk.

Da vi kom over i børnezoo var min mors mål at hilse på de nyeste tiltag - de tasmanske djævle - som hun endnu ikke har set. Men ak - de var lukket inde for natten og med næsen mod en rude måtte hun se dem indendørs. Selv om det ikke var helt det samme...

I stedet gik vi over og så på en høne der lå og kiggede på os. Der stod et skilt med at der var klækket kyllinger samme dag, men vi kunne ikke se nogen. Da hønen lidt efter blev fodret så vi dem pludselig. De havde nemlig ligget under deres mor og hygget sig. Der var 10 søde små sorte kyllinger... Nuttede!

Vi fik også lov til at klappe det føl som Rikke sidst var så fascineret af... Han (føllet) ville nemlig gerne snakke...

Da vi var på vej mod udgangen et par minutter efter lukketid stoppede vi lige et øjeblik for at se på løverne... Og løvefar mente tydeligvis også at det var på tide at gæsterne skred, selv om løvemor dog ikke var helt enig... Host host...
Men hvad - det kan man jo nok ikke undgå at se i zoo... :-D