Hej du kære gamle dagbog.

Uha det er snart længe siden, at jeg har skrevet i dig, men nu syntes jeg, at dine sider var ved at se lidt gulne og krøllede ud, så jeg tænkte, at det vist var på tide at få dig lidt up-to-date igen.

Vil da lige fortælle dig lidt om, hvad de forgangne uger er gået med - sådan i grove træk vel og mærke, for ellers løber du jo nok tør for papir og det kan vi jo ikke ha' vel?

Jo, jeg har været til røntgenfotografering af mine lunger for 2. gang, for man havde jo fundet noget, der ikke burde være der 1. gang. Der var heldigvis ikke noget 2. gang, så man mener det skyldes en længerevarende lungebetændelse.
Jeg behøver næppe fortælle dig, at jeg pludselig og som i et splitsekund blev 10 kilo lettere over beskeden.

Træls er det da, at jeg sådan rager den ene lungebetændelse til mig efter den anden, men syntes alligevel jeg var lettet, for tankerne havde da kredset meget om alt muligt meget værre. Men men men - jeg slap denne gang og gudskelov for det.

Drengene har det også rigtigt godt. Lasse har fundet sig en rigtig sød kæreste og tak for kaffe det har ændret ham. Med et er drengen forvandlet fra en lømmel af en teenager til en romantisk ung mand og pludselig er det meget vigtigt, at værelset er pænt og i orden og her og der forsvinder der en blomst eller to - som efter en kort søgning af uvisse årsager har forvildet sig ind på hans værelse. Selv kigger han helt uskyldigt på mig og fløjter fornøjet, meeeen han er luret og så smiler vi bare begge til hinanden.

Jesper knokler r.... ud af bukserne ude på HF og foruden at gå i skole, har han også et eftermiddagsjob i et stort firma, hvor han er meget glad for at være. Nå ja, så er han også avanceret herhjemme, for nu er han også netværkspasser - et job han klarer ualmindeligt godt.
Han syntes bare, at alt har ændret sig efter han gik ud af folkeskolen. Tid til vennerne er der ikke meget af mere og flere er ikke engang i byen mere.
Husker selv jeg syntes det samme - dengang for nu mange år siden og ja, det er da underligt pludselig at blive betragtet som voksen og gider man ikke tage de og de lektioner eller aflevere de og de projektopgaver, så får man bare et fraværskryds i protekollen og ikke noget med at få skæld ud.
Ikke alle elever er lige godt til at håndtere det, men let er det heller ikke bare fra den ene dag til den anden at blive sluppet fri i 'de voksnes verden', hvor man selv tager ansvar for sine ting.

Og Tanja, det bette pjok, hun starter i skolen næste år og den anden dag var vi på skolen og indmelde hende. Vi var også nede og bese lokaliteterne, hilse på læreren samt høre lidt om, hvad hun har i vente.
Hun var godt nok stille da vi var der, men det får nok hurtigt en ende, når hun først begynder.
Stolt og meget glad var hun helt bestemt og vi har snakket rigtigt meget om det lige siden.
Fræk som en slagterhund er hun også blevet. Ak ja, hun bander, svovler, skælder og smælder samtidig med, at hun ikke helt kan hitte ud af hvor i en sætning bandeordet skal placeres. Det giver altså mange kummerligt sjove sætninger og jeg må den ene gang efter den anden trække på smilebåndet.
Der er dog et stort problem. Hun vil/kan ikke være renlig. Hvad grunden til det skyldes er snart alle en gåde. Lægen og en psykolog har været inde i billedet, men nej ... her kunne man ikke sætte en finger på noget, så nu er næste skridt en undersøgelse hos børnelægerne i Holbæk.
Håber det kan give et svar, for det er ved at være et stort problem - især med tanke på, at der jo ikke er så længe til hun skal i skole.

Selv har jeg haft gevaldigt travlt med at få den nye Webhulen.dk færdig. Et arbejde jeg i den grad har nydt og nu mangler jeg kun nogle få dele + et helt afsnit, før jeg kan sige, at nu er det færdigt. Men ...hmmm.. så finder jeg nok bare på noget andet og så er det jo ikke færdigt alligevel. Ja, at have en hjemmeside er lidt som en evighedsmaskine - man bliver aldrig færdig.

Nu har vi dog nogle dage, hvor alt web er lagt på hylden, for projekt Mal Stue er gået i gang.
Hele dagen i dag har vi flyttet og rykket møbler i den helt store stil. Vasket og afrenset hvor vi kunne, både her og der og nu er vi i gang med at male kanter. Ohoj, hvor bliver det flot. Meeeen... vi skal nok lige vænne os til, at stuen snart ikke længere er røgfarvet, men grøn.

Dog var vi dårligt gået i gang, før vi opdagede at de eneste pensler vi havde, var nogle der på det nærmeste havde størrelse a la en almindelig kost. Oooohhh.. jammer og da havde alle forretninger lukkede. Nu var gode råd dyre og ingen af os gad male kanter med en vatpind, så efter flere forsøg med kosten, opgav jeg og gik ind til naboen for at søge hjælp.
Her havde de heldigvis alle remedier og flere til, så fik også lige lånt mig til noget spartelmasse (som jeg selvfølgleig heller ikke havde fået købt), endnu flere pensler + lovning på, at fik vi problemer, så ville manden derinde stille herinde i løbet af få sekunder.
Vi prøver dog at se om vi dog ikke kan klare det selv, for mandag kommer et vennepar og hjælper med loftet + noget tapetsering der hvor kattene har 'leget'.

Lige nu sidder jeg helt kvæstet og har pause, men må hellere smutte ind i stuen igen og være med igen.