Kære Dagbog

Vil prøve at starte fra begyndelsen – ellers er der vist ikke meget der giver mening.

Jeg har den senere tid skrantet en del, været træt, ikke rigtigt haft kræfter til så meget osv. Humøret har der god ikke fejlet noget, selvom jeg da har været lettere irriteret over ikke at været helt på toppen + trætheden til tider har været ret ulidelig.

Det hele endte da også med, at jeg måtte søge lægens hjælp. Her blev det konstateret, at der ikke var meget luft i kroppen på mig, at mine lunger hylede mere end normalt, men en egentlig diagnose kunne lægen ikke stille. Som hun sagde: Du ”hyler” for meget i lungerne til at jeg tør sige noget. Hun skrev derfor en henvisning til røntgenfotografering af lungerne. En undersøgelse jeg af og til får foretaget, men indtil nu har det dog kun været i forbindelse med indlæggelse, hvis jeg ikke selv har kunne styre min astma. Foruden henvisningen blev jeg sat på en pencillinkur og den hjalp også en del på hele situationen.

Fredag den 28.9 var jeg så et smut forbi sygehuset og ærligt har jeg haft en del grumme tanker lige siden, uden dog at lade andre mærke, hvordan tankerne har fløjet hid og did. Heldigvis har jeg ikke ligget søvnløs, men faldet i søvn få minutter efter jeg har lagt mig, og kun én nat drømte jeg en sær drøm, hvor jeg i drømmen holdt en reception og her overdrog Fyldepennen til en anden.

I dagligdagen har jeg dog været god til at skubbe de grimme tanker væk. Blandt andet ved at lytte til noget godt musik, mens jeg siddet med lukkede øjne og i tankerne skubbet og puffet dumme tanker længere og længere væk. Og tro mig – det har virket :-)

Kun har nogle få måske lagt mærke til, at jeg ikke har haft samme overskud til at lytte og involvere mig i deres problemer som ellers. Syntes bare ikke jeg har orket at gi’ så meget af mig selv, som jeg plejer og nogle har nok også syntes, at jeg pludselig har vendt på en tallerken og virket ”kold”.

I går den 6.10 skulle jeg så ringe til lægen for at bestille medicin + have en tid, så jeg kunne få svar på de røntgenbilleder.
Fik at vide, at svaret var kommet og at jeg kunne få en tid på mandag og få svar.
Som om jeg kunne vente så længe!!!! Måtte have et svar med det samme!!!!
Kunne dog ikke få en tid før og få lægen i røret kunne jeg heller ikke. Sekretæren gik dog så langt og fortalte, at jeg skulle til endnu en røntgenfotografering. Noget om, at man havde sammenlignet de nye billeder med de, som sygehuset lå inde med i forvejen. Prøvede ihærdigt at få lægen til røret men en total umulighed og sad meget klam med røret i hånden. Fik så at vide, at jeg kunne ringe her til morgen.
I ren og skær desperation ringede jeg til sygehuset, vel vidende at de selvfølgelig ikke kunne sige noget, men var dog et forsøg værd.

Øj, hvor det krævede mange ressourcer i går, ud af til at virke ”normal” og upåvirket.

Heldigvis skete der en del på hjemmefronten. Blandt andet var det dagen, hvor Jesper skulle i byen og hente hans nye computer – en 1400 mhz fartdjævel med DVD og hele svineriet. Tror jeg var lige så spændt og ivrig som knægten og jeg behøver næppe fortælle, hvad aftenen gik med. Her forsøgte jeg ihærdigt at dele minutterne dels inde på hans værelse og dels med at det jo var udstemningsaften i Bigbrother-huset.

Vågnede tidligt og kl. 8.30 ringede jeg lægen op. Fik at vide, at man på røntgenbillederne havde fundet en ”fortætning”. Det kunne enten betyde, at jeg havde en lungebetændelse eller det som var værre og som hun ikke ville sætte ord på. Som hun sagde: Behøver nok ikke sige, hvad den ”fortætning” også kan betyde ….
Nej, det behøvede hun så absolut ikke, for det var jo lige præcis ”det” alle mine egne grimme tanker havde handlet om.
Man vil så, at jeg skal til endnu en røntgenfotografering – her sidst på måneden, hvor jeg kun kan håbe at ”fortætningen” er væk. Er den det betyder det, at jeg har haft en lungebetændelse. Er den ikke væk ja, så ……

Alt jeg kan sige er, at jeg har det bedre nu end den dag, hvor jeg var ude og få taget de billeder. Er det noget mere alvorligt, så ville jeg vel næppe få det bedre? Det er i hvert fald sådan jeg sidder og tænker lige nu og nok også nødvendigt, hvis jeg ikke skal blive helt idiot inden måneden er omme og der er svar på den nye undersøgelse.

Nu kan jeg godt mærke, at det er tid til at foretage mig bare eet og andet totalt sindssygt – kyle en tallerken ind i væggen, smadre en dør eller andet i samme stil, men må hellere besinde mig.

Tror jeg i stedet går ud og laver mig et stort krus te, finder en bog og noget godt musik frem og på den måde lade hvilen falder over mig.
Burde også gøre klar til i aften, hvor vi får en weekendgæst på besøg, men det må lige vente. Haster heller ikke mere end det jager.

See you …