Det var juleaften. Den lille stue med en blanding af danske designklassikere og loppefund, var pyntet med gran, hjerter og søde og sure nisser. Det dæmpede lys i stuen kom fra små farvede stearinlys, som stod på borde og reoler. På spisebordet brændte et tykt kalenderlys i en rød hjemmelavet stage. Her sad Andreas. Igang med at spise en takeaway julemiddag, som han havde købt i det lokale supermarked sammen med rødvinen, som Andreas drak i store slurke. Vinen var blød, behagelig og ukompliceret. Sådan skulle en god rødvin være. Livet var kompliceret nok i forvejen, syntes Andreas. For ham var julen en tid med fred, eller en form for fred, og fordybelse. Hvor verden næsten stod stille mens Bethlehemsstjernen skinnede så klart at den kunne ses overalt i verden.
   Andreas havde været alene i julen i mange år. Ikke fordi han var vild med det, men han havde affundet sig med denne tilstand. Men sidste jul havde alligevel været anderledes. Efter julemiddagen havde han stirret på kalenderlysets røde stage, som var en gave fra Emma. Hun boede hos moderen. . Et sug af længsel efter Emma, havde sat sig som en tung og smertende klump i maven. Klumpen forvandlede sig til angst. Andreas havde så trukket en flaske vin mere op. Angsten var så blevet til at holde ud, men den skulle hele tiden holdes i skak. Resten af julen havde han så allieret sig med Netflix og musik fra anlægget, som sammen med vin og smøger havde givet ham en relativ fred.

Andreas fyldte nu rødvinsglasset igen, drak og lænede sig tilbage, Han sad med lukkede øjne og nød musikken, hvor et pigekorn sang Dejlig er Jorden med bløde og klare stemmer. Andreas følte sig godt tilpas. Denne aften var han ikke alene. Overfor ham sad Dukkelise, en kvindedukke. Kønt ansigt, smukke dådyrøjne, en let åben mund med fyldige dybrøde læber, langt lyst og lækkert hår med gyldne striber. Og en enkel og stram rød kjole, som halvt skjulte nogle velformede bryster.
   Andreas nød synet. Hun så meget levende ud. Han havde købt dukken på nettet. Dukkelise havde været dyr, men hun var smuk og kunne bruges igen og igen.

Andreas kunne mærke varmen i kroppen. Han drak lidt mere rødvin og lænede sig over bordet og strøg Dukkelise over håret og brysterne. Hun var dejlig. Han vidste godt at han snød sig selv, men lige nu ønskede han at være i illusionen.

Andreas kyssede Dukkelise godnat, og gik halvt slingrende ind i soveværelset, hvor han krøb ned i dobbeltsengen. Tænkte lidt på Dukkelise inden han gled over i søvnen.

Andreas var sammen med en ung kvinde i en skov, hvor træerne stod tæt, men alligevel var der et varmt lys i skoven. Kvinden smilede til Andreas og of omfavnede ham så pludseligt. Hendes lange år strejfede hans kind, og han kunne mærke hendes krop mod sin. Sådan stod de længe, mens Andreas nød den tætte kontakt med kvinden, Så hørte de dæmpede stemmer og begyndte at gå efter lydene, som førte dem hen til en rundkreds af kvinder og mænd, som sad omkring et bål. Flammerne bevægede sig roligt og rytmisk fra side til side. Både kvinder og mænd var klædt i hvidt. De vendte sig fra bålet og smilede til Andreas og kvinden, som satte sig hos dem. Andreas følte samhørighed med kvinden og de andre. Hans krop var let, og glæden boblede i brystet.
   Andreas vendte sig mod kvinden, så ind i hendes øjne og strøg hende over kinden og håret.

Morgenlyset trængte igennem de tynde og lyse gardiner i Andreas' soveværelse. Han vågnede med en vidunderlig lethed i kroppen. Han lavede hurtigt morgenmad, som han nød ved spisebordet. i stuen, Andreas klappede sig på maven, lænede sig tilbage og så over mod Dukkelises plads.

Dukkelise var borte.