Jeg mærker vinden
hud og hår vækkes til live
og drømmene fødes
det nøgne og enkle liv
tankespindet brister
kontrol og forudsigelighed
forsvinder i grå horisont
angsten er en illusion
en boble fuld af unødig skyld
mit panser slår revner
mod og frihed siver ind
Lad det være vare ved
så mødet med verden
bliver en del af mit liv
hvor skylden bliver svag
i mødet med et rigtigt liv
hvor der findes liv og glæde
større end falskhed og egoisme
jeg vil ikke længere bløde
og være i skyggens fængsel