Et rødt sommeræble
eksploderer i min mund.
Ned af min kind
løber forgangne tider
som en grumset å
gennem min barndoms land
med frugttræer overalt
omkring den lille landsby.
Erindrer mine forældres plantage
som hvert eneste forår
rakte himlen sin blomstermund
der kyssede himlen farvel
og lyste natten op.
Sanser pludselig det hele.
Spytklatterne, slagene
og fornedrelsen
i den idylliske landsbyskole.
Husker min eneste ven
men jeg var ingenting.
Jeg må ha' været en pestilens
men han reddede mig fra
at forsvinde helt.
Flashback
til plantagen fra dengang
min far fører den røde Ferguson.
Bag ham en giftsky fra tågesprøjten.
Der sidder han uden sprøjtemaske
og med en cerut i kæften
og en lungecancer byggede op.
Det er sensommer
lige før jeg fyldte 14
Vi plukker blommer i plantagen.
Jeg bliver stukket af en hveps.
Så ser jeg en af mine bødler
rive vingerne af hvepsen.
Samme hveps, som hvert år
borer sit spyd langt ind i mine erindringer
om de mange forsømte år.
Jeg elsker sommerfugle
men hvepsen er der stadig.
Nye billeder forvandlede mig.
I et af dem træder du ind.
Vort barn fødes
og tiden flimrer i lyset.
En sommerfugl flyver op
og stilheden brydes.
Farverne bliver stærke
som om noget
havde forandret dem
for altid.